Nævnet stadfæstede i februar måned Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Mihanjoy i Dand, Kandahār, Afghanistan. Ansøge-ren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, ISIL og lokalbefolkningen, idet ansøgeren har arbejdet for amerikanerne. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren i en periode på cirka seks til syv måneder tolkede for de amerikanske styrker i Afghanistan, hvilket var fra omkring [vinter] 2012 eller [vinter] 2013 indtil [forår] eller [sommer] 2013. Ansøgeren ud-rejste af Afghanistan i 2015, idet han frygtede, at Taliban på et tidspunkt ville opdage, at han havde arbejdet som tolk for de amerikanske styrker. Som følge af sin ansættelse hos de amerikanske styr-ker havde ansøgeren indtil sin udrejse ingen konflikter med Taliban, ISIL eller lokalbefolkningen. To af ansøgerens bedste venner ved navn [A] og [B] kendte til ansøgerens ansættelse som tolk for amerikanerne. [A] og [B] har formentlig fortalt om ansøgerens ansættelse til deres familie. Dette har medført, at andre personer fra ansøgerens lokalområde, efter ansøgerens udrejse, har fået kendskab til ansøgerens ansættelse hos de amerikanske styrker. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan, op-lyste ansøgerens farbror ham om, at farbroren var blevet opsøgt af personer, som beskyldte ansøge-ren for at arbejde for de amerikanske styrker. Informationer om ansøgerens ansættelse hos amerika-nerne var dermed blevet videregivet til Taliban og ISIL. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgeren i seks til syv måneder frem til foråret 2013 har arbejdet som tolk for internatio-nale styrker i Afghanistan. Flygtningenævnet finder imidlertid at ansøgerens forklaring om årsagen til hans udrejse og om, hvorvidt kendskab til tolkearbejdet er udbredt i lokalområdet, må tilsidesæt-tes, idet den på centrale punkter indeholder divergenser, ligesom hans forklaring forekommer afgli-dende. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han rejste til Iran for at søge arbejde eller fordi rygterne om tolkearbejdet var begyndt at cirkulere. Han har ligeledes afgivet divergerende oplysninger om, hvornår han blev bekendt med dette. I oplysnings- og motiv-samtalen har ansøgeren forklaret, at hans farbror allerede, mens han var i Tyrkiet, fortalte om ryg-terne, mens han i asylskemaet har oplyst, at ingen på daværende tidspunkt kendte til hans arbejde som tolk. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret eller individuel forfølgelse for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilføjes, at ansøgeren ifølge forkla-ringen til sin oplysnings- og motivsamtale har opholdt sig i hjemområdet i mere end to år efter at arbejdet som tolk ophørte, og at familien efter det oplyste fortsat ikke har været udsat for repressali-er, herunder heller ikke den farbror, der selv har arbejdet som tolk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/30/GJEY
