Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjik og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i [et distrikt i] Baghlan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter Taliban, idet han er flygtet fra dem. Han frygter også myndighederne, fordi de tror, at han har samarbejdet med og støttet Taliban. Til støtte for sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at han er blevet stoppet på vej til skole af Taliban, som fortalte ham, at han skulle støtte dem og holde op med at gå i skole. Ansøgeren er også blevet opsøgt på sin bopæl af Taliban flere gange, hvor han i den forbindelse er blevet tilbageholdt i omkring to-tre timer, hvorefter han fik lov til at gå. Omkring to måneder og en uge før ansøgerens udrejse af Afghanistan blev han, da han var på vej i skole sammen med fire andre drenge, stoppet af Taliban. Efterfølgende blev ansøgeren tilbageholdt af Taliban i omkring to måneder i et hus i [en anden landsby end ansøgerens hjemlandsby] i Baghlan-provinsen. Mens ansøgeren var tilbageholdt, blev han undervist i jihad, modtog fysisk træning, holdt vagt og samlede penge og brød fra folk i [den landsby, Taliban-huset lå i]. En aften lykkedes det ansøgeren at flygte fra huset sammen med fire andre drenge, idet vagten, der skulle passe på dem, ikke var til stede. Ansøgeren og de fire drenge blev kørt sammen til ansøgerens hjemlandsby af en tilfældig lastbilchauffør og dennes hjælper, hvorefter ansøgeren tog hen til sin farbror. Fra farbroren blev ansøgeren sendt til Puli Khumri, hvorfra ansøgeren tog til Kabul, hvor han opholdt sig i en uge. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse er hans farbror blevet opsøgt af Taliban flere gange, hvilket har medført, at farbroren er udrejst til Iran. Til støtte for sin frygt for myndighederne har ansøgeren oplyst, at hans farbror har fortalt ham, at skoleinspektøren på ansøgerens skole har kontaktet myndighederne og fortalt dem, at ansøgeren og de andre drenge, der blev kidnappet, frivilligt var blevet en del af Taliban. Endvidere har ansøgerens farbror set ansøgerens billede hænge i Pule Khumri, idet myndighederne i Pule Khumri har klistret billeder op af de unge, der har tilsluttet sig Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt han og de fire andre drenge blev kidnappet og kørt bort af Taliban i bil eller på motorcykler. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt vagten sov, da han og drengene flygtede fra Taliban, eller om vagten bare ikke var på stedet. Endelig har han under nævnsmødet forklaret divergerende om, hvorvidt Taliban var venlige og høflige, når de tilbageholdt ansøgeren og hans venner i forhold til, at han tidligere har forklaret, at Taliban slog drengene under tilbageholdelserne. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende om, hvorvidt han fik våbentræning, mens han var tilbageholdt af Taliban. Han har således under nævnsmødet forklaret, at han fik våbentræning og skød til måls med forskellige våben under tilbageholdelsen, mens han tidligere til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke fik våbentræning. Ansøgerens forklaring om, hvad Taliban sagde til ham ved tilbageholdelsen og under træningen forekommer ikke sandsynlig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forholdsvis detaljeret om, hvad Taliban sagde til ham og de andre drenge, men samtidig forklaret, at Taliban talte pashto, som han slet ikke forstod på det tidspunkt, hvor han var tilbageholdt. Ansøgerens forklaring om skoleinspektørens anmeldelse af drengene til myndighederne forekommer tillige mindre sandsynlig. Der er herved lagt vægt på, at skoleinspektøren vidste, at ansøgeren og drengene tidligere havde været tilbageholdt af Taliban flere gange, og at de var utilfredse med dette, hvorfor det forekommer usandsynligt, at han skulle melde dem til myndighederne for at have tilsluttet sig Taliban, da de udeblev fra skolen. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om bilen, der stoppede og tog de fem drenge op i et Talibankontrolleret område mindre sandsynlig. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at en bil skulle stoppe op i et Talibankontrolleret område og dernæst, at drengene skulle sætte sig ind til nogle fremmede i et Talibankontrolleret område og med det samme fortælle, at de var på flugt fra Taliban. Det forekommer også mindre sandsynligt, at Taleban skulle ønske at hverve ansøgeren og de andre drenge, der alle var etniske daritalene tadsjikker, som de ikke forstod sprogligt, og holde dem fanget, men samtidig give dem våbentræning og lade dem deltage i en vagtordning. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring eller forklare de nævnte divergenser og udbygningen, som Flygtningenævnet finder ikke alene kan forklares ved, at tolken til hans første samtale var fra Iran. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/3/MGO
