Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk noroozi og sunni muslim fra Herat, Afghanistan. An-søgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin fars fætter, Masoud, som er medlem af Taleban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans farbror, Seyed, og morbror, Qassem, arbejdede for de afghanske myndigheder. Masoud havde været i et skænderi med Seyed, fordi han ikke ville have, at Seyed arbejdede for myndighederne. En nat blev Qassems arbejdsplads angrebet af Masoud og hans mænd. Masouds bror, Moudod, blev slået ihjel i angrebet, hvorefter Masoud sendte folk til ansø-gerens families bopæl med anklager om, at Qassem havde slået Moudod ihjel. Omkring et halvt år efter Moudod var blevet slået ihjel, blev Qassem slået ihjel af Masoud, da han var på vej til arbejde. Nogle dage efter dødsfaldet modtog familien et trusselsbrev, hvori der stod, at man hav-de dræbt Qassem, og at ansøgeren og hans ældre bror, [N], skulle tilslutte sig Taleban og udføre selvmordsangreb. Efter Seyed også var blevet slået ihjel, blev familiens bopæl opsøgt tre gange af Masouds folk, der truede med, at ansøgeren, hans to brødre og hans far skulle tilslutte sig Ta-leban, hvorefter familien valgte at udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansø-gerens asylmotiv er sammenfaldende med hans forældres asylmotiv i den sambehandlede sag, hvori nævnet har udtalt følgende: ”Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgernes forklaring om deres baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerne har således forklaret uoverensstemmende, udbyggende, usammenhængende og indbyrdes for-skelligt om helt centrale forhold vedrørende asylmotivet. Ansøgerne har således forklaret ind-byrdes forskelligt om forløbet af de episoder, hvor de blev opsøgt på deres bopæl af Masouds folk, og hvem der var til stede under disse opsøgninger. Den mandlige ansøger har forklaret, at deres bopæl kun blev opsøgt en gang forud for sønnens [N]s flytning til mosteren, og at [N] kun var til stede på bopælen under denne ene opsøgning, der fandt sted omkring seks måneder forud for den næste opsøgning. Sønnen [N] har imidlertid forklaret, at bopælen blev opsøgt flere gange forud for hans flytning til mosteren, og at han var til stede på bopælen under flere af disse op-søgninger. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret, at opsøgningerne stod på over en peri-ode på omkring seks måneder, mens [N] har forklaret, at han vil tro, at perioden strakte sig om-kring mere end et år. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om, hvor den kvindelige ansøger og sønnerne gemte sig under opsøgningerne, idet den mandlige ansøger konsekvent har forklaret, at de gemte sig i stalden ved dyrene, mens den kvindelige ansøger først forklarede, at de gemte sig bag naboens hus. Den kvindelige ansøger ændrede imidlertid efterfølgende forklaring over for Udlændingestyrelsen, således at forklaringen kom til at stemme overens med den mandlige ansøgers forklaring, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Om baggrunden for opsøgningerne har ansøgerne også forklaret dels usammenhæn-gende, dels forskelligt og udbyggende, idet ingen af ansøgerne under deres første samtaler med Udlændingestyrelsen (oplysnings- og motivsamtalerne) i 2015 nævnte noget om en specifik kon-flikt med Masoud. Først under senere samtaler har den mandlige ansøger og til dels de øvrige ansøgere forklaret, at opsøgningerne skyldtes, at Masoud ønskede hævn som følge af, at Masoud mente, at den mandlige ansøgers bror var ansvarlig for drabet på Masouds bror, og at Masoud ville have den mandlige ansøger og hans sønner til at tilslutte sig Taliban. Ansøgerne har også forklaret indbyrdes uoverensstemmende om indholdet af det brev, de angiveligt skulle have modtaget fra Masoud. Den mandlige ansøger har således forklaret, at der i brevet stod, at Masoud havde dræbt ansøgernes bror Seyed, mens sønnen [B] først har forklaret, at brevet alene omtalte drabet på Qassem og den kvindelige ansøger oprindeligt forklarede, at brevet omtalte drabene på både Qassem og Seyed. Såvel den kvindelige ansøger som [B] ændrede imidlertid over for Udlændingestyrelsen forklaring, således at forklaringerne kom til at stemme overens, hvilket skete efter en kort pause, hvor ansøgerne havde mulighed for at tale sammen. Allerede på baggrund heraf må nævnet tilsidesætte ansøgernes forklaring om konflikten med Masoud som utroværdig, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at de som følge af en sådan konflikt er i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Heller ikke den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan kan begrunde opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Det kan herefter heller ikke vedrørende ansøgeren lægges til grund, at han hverken som følge af den angivelige konflikt med Masoud eller som følge af den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/22/mme
