Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra [en by] i Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har i periode fra 1979 til 1984 været medlem af en gren af Det Demokratiske Parti kaldet [X], idet det var obligatorisk for studerende ved universitetet i Moskva, Rusland. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv siden 1984. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og hans datter, [A], vil blive stenet af [S], dels fordi [S] ikke ønskede, at [A] arbejdede for en udenlandsk organisation, og dels fordi [S] kidnappede [A], som efterfølgende flygtede fra ham. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, Al-Qaeda samt ISIL, idet ansøgerens handlinger strider imod sharia. Endelig har ansøgeren oplyst, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan samt lokalbefolkningen, idet han er beskyldt for kætteri, propaganda og prostitution.Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans datter, [A], fik et job ved [en organisation] i Herat med start i 2013. Mange i ansøgerens lokalsamfund begyndte derfor at tale dårligt om ansøgeren, da han tillod sin datter at arbejde. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [S], en indflydelsesrig mand, som havde 30 personer under sig, ønskede sig at gifte sig med ansøgerens datter, [A]. [S] tog derfor kontakt til ansøgeren omkring [efteråret] 2015. Ansøgerens familie afslog dette, idet [A] ikke ønskede at gifte sig med [S]. [A] blev kidnappet [i efteråret] 2015, da hun var på vej hjem fra arbejde. [To døgn senere i] kom datteren tilbage til bopælen sammen med en anden kvinde. Samme dag tog ansøgeren og datteren hjem til [G], en af ansøgerens venner. Om morgenen [i efteråret] 2015 kom en bil, hentede dem og kørte dem til Nimrouz. De overnattede i Nimrouz i to nætter. På tredjedagen klokken 8 om morgenen blev de hentet og kørt til den iranske grænse. Ansøgeren har til støtte om sit asylmotiv om Taliban oplyst, at han arbejdede med mange udlændinge i [en virksomhed], og at Taliban derfor ønskede, at han skulle slå udlændinge ihjel eller bringe udlændinge til dem. Taliban truede med at slå ansøgeren ihjel, såfremt han ikke gjorde dette. Endelig har ansøgeren oplyst, at han er etnisk tadjik, hvorfor han frygter talibanerne, som er pashtuner, samt at lokalbefolkningen mener, at han er en forræder, vantro og mangler ære. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgeren, [M’s], forklaring til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, der herom er anført i samtidig afgørelse vedrørende ansøgerens datter, hvori det blandt andet er anført: ”Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgeren [A’s] forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren [A] har forklaret konsistent, detaljeret og selvoplevet om de enkelte hændelser, og hendes forklaring er støttet af den forklaring, der er afgivet af hendes far, [M’s], og de fremlagte lægelige oplysninger. Flygtningenævnet lægger således til grund, at [A] blev generet af lokalbefolkningen og formentlig også af Taliban på grund af sit arbejde. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at et medlem af Taliban, [S], ønskede at gifte sig med [A], hvilket hun afviste, og at hendes familie støttede hende i denne beslutning. Yderligere lægger Flygtningenævnet til grund, at [A] en dag, hvor hun var på vej hjem fra arbejde i taxa, blev bortført af tre mænd til en kælder i landsbyen, hvor hun blev tilbageholdt og én gang voldtaget af [S], der samtidig truede hende, hvorefter det lykkedes [A] at flygte fra kælderen, og at hele familien derefter søgte tilflugt hos en god bekendt i Herat. [A] har derfor sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjembyen vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Flygtningenævnet finder ikke, at det, der er anført af ansøgeren [M] som selvstændigt asylmotiv, herunder at han er i risiko for overgreb fra Taliban, da han som far har støttet [A] i, at hun ikke skulle giftes med [S] og efterfølgende hjalp hende med flygte, gør, at han har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjembyen vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/87/JAH
