Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af 2010] klagerne samt deres medfølgende barn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagernes barn, [A], født [i starten af 2011], har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og er således ikke omfattet af nærværende afgørelse. Det fremgår af den oprindelige spontansag, at den mandlige klager oplyste til politiets asylregistreringsrapport [fra foråret 2009], at han og hans familie flygtede fra Afghanistan efter en episode med et indbrudsforsøg på deres bopæl. Flere gerningsmænd brød ind på bopælen, og klagerens far løb ud og skød op i luften. Klagerens far ramte én af gerningsmændene, der døde. Gerningsmanden var fra Taliban. Klagerens far blev frikendt. Herefter blev klagerens bror kidnappet og tortureret af ukendte gerningsmænd. Klagerens bror var forsvundet i tre til fire dage, hvorefter han en morgen var blevet smidt foran bopælen. Klagerens bror havde været udsat for voldsom tortur og mishandling. Klagerens bror blev begravet, og efterfølgende blev der smidt en sten ind i boligen. Der var om stenen viklet en seddel, som indeholdt en trussel mod familien. Politiet kunne intet stille op. Klageren og hans familie besluttede derfor at udrejse af Afghanistan, da han og hans familie frygtede for deres liv. [I foråret 2009] udfyldte den mandlige klager et familieskema. Klageren oplyste blandt andet, at han havde én bror ved navn [B], der var blevet slået ihjel for omkring fem måneder siden, og én søster ved navn Fatima. [I foråret 2009] udfyldte den mandlige klager et asylskema. Klageren oplyste blandt andet, at han i 2003 var på vej hjem, da han blev bortført. De smed klageren i et rum, som var låst og mørkt. De slog klageren så meget, at det var svært for ham at trække vejret. Det var [C’s] folk, som bortførte folk. Efter en uges sult, hvor klageren blev slået og banket, betalte klagerens far dem 20.000 dollars for at løslade ham. Den sidste dag smadrede de hele klagerens krop, og klageren har stadig mange mærker på kroppen. De smed klageren på en begravelsesplads midt om natten. Klageren kunne ikke gå og lå der et par timer. Klageren blødte over hele kroppen, da klagerens far hentede ham. Klageren kom på hospitalet, hvor han blev opereret 10 gange. Klageren var på hospitalet i to uger. Klageren kunne ikke forlade boligen i tre til fire måneder. Videre oplyste klageren i asylskemaet, at han og hans familie [i efteråret 2008] var på besøg hos sin moster. Klagerens bror hentede klageren om morgenen, fordi der om natten havde været tyve på klagernes bopæl. Klagerens far havde skudt op i luften for at skræmme tyvene på flugt. Ved et uheld ramte kuglen en af tyvenes ansigt, så han døde på stedet. De andre flygtede. Politiet genkendte tyven som en gammel kending, der var overgået til Taliban. En fredag nat tog klagerens bror [B] hen til sine venner og kom ikke hjem. Klageren og hans familie ledte efter [B] i fire dage. [I slutningen af 2008] opdagede klagerens far et sjal foran boligen. Da klageren pakkede det ud, så han sin brors halshuggede lig. Familien begravede [B] samme dag. Den ottende nat hørte klageren og hans familie, at der blev smidt noget op på vinduet. Der lå noget papir under vinduet, der indeholdt trusler på livet mod klageren og hans familie. Den 2. januar 2009 flygtede klageren og hans familie fra Afghanistan. Til asylsamtalen [i slutningen af 2009] oplyste den mandlige klager blandt andet, at nogle indbrudstyve trængte ind i klageren og hans families bolig om natten. Klageren og hans ægtefælle var ikke hjemme. Klagerens far hørte nogle lyde. Klagerens far skød op i luften og ramte en af tyvene, der var på taget. Personen faldt ned og døde. Klagerens far kunne ikke se noget, men hørte nogen flygte. Klagerens far var blevet løsladt efter et par dage, da han ikke havde skudt nogen med vilje. Den dræbte havde en fortid i Talibanbevægelsen. Klagerens bror tog et par dage efter hen til nogle venner og kom ikke hjem om natten. Efter fire dage fandt klagerens far [B] i et tæppe en morgen foran familiens dør. Da klagerens far åbnede tæppet, fandt han klagerens brors lig uden hoved. Klageren genkendte sin bror på hovedet. Politiet kom og skrev en rapport og sagde, at klageren og hans familie kunne begrave liget. Klageren og hans familie begravede klagerens bror samme dag, som de fandt ham. Den ottende dag var der noget, der ramte vinduet. Klageren og hans familie gik ud for at se, hvad det var og fandt en sten med papir om, som klageren tog med ind i boligen. Brevet indeholdt trusler mod klagerens familie. Klageren og hans familie blev boende i boligen en nat efter truslen, men boede herefter hos andre slægtninge i to dage. Den dag klageren og hans familie forlod Afghanistan, tog de hen til boligen for at hente nogle ting. Politiet kunne intet gøre ved truslen. Selvom politiet kendte den person, klagerens far havde slået ihjel, ville de ikke udlevere familiens navn. Klageren og hans familie udrejste af Afghanistan, fordi de frygtede for deres liv. Klageren tilføjede, at han i 2006 blev kidnappet og udsat for tortur af ukendte gerningsmænd, men at dette ikke havde noget med klagerens flugt fra Afghanistan at gøre. Den kvindelige klager henviste til den mandlige klagers asylmotiv. Udlændingestyrelsen modtog [i sommeren 2013] en henvendelse, hvori det blandt andet fremgik, at den bror, som klageren i sin asylsag havde oplyst var blevet slået ihjel i Afghanistan, rettelig var identisk med den herboende afghanske statsborger [D]. Det fremgik endvidere, at klageren og hans familie lige havde været i Iran, fordi [D] skulle giftes. Der blev henvist til at række fotografier på [D’s] Facebook-profil, som skulle vise [D] i selskab med sin familie. Det fremgik endelig, at klageren og hans familie ikke havde nogen problemer med Taliban i Afghanistan. Udlændingestyrelsen indkaldte på denne baggrund klagerne til samtaler hos Udlændingestyrelsen. Den mandlige klager oplyste, at den herboende [B] var klagerens bror. Klageren oplyste endvidere, at han ikke havde oplyst om sin bror [B] til asylsagen, da klagerens bror havde sagt til ham, at han havde fremstillet sin egen sag i Danmark. Klageren oplyste videre, at [B] var udrejst af Afghanistan sammen med resten af familien og havde oplevet de samme hændelser, som fik resten af familien til at forlade Afghanistan. Klageren oplyste derudover, at hans familie havde indbrud, og at hans far hørte noget på taget og stod op midt om natten. Klageren og hans familie hørte kun lyden og kunne ikke se noget på grund af mørket. Klagerens far skød op i luften og ramte ved et uheld en person oppe på taget. De andre personer forlod taget. Klagerens far blev løsladt efter to dage, da politiet konstaterede, at det var et uheld. Den dræbte var kendt af politiet, idet han var fra Taliban. Klageren var på tidspunktet for hændelsen på besøg hos sin moster, [E]. Klagerens bror [B] kom om morgenen og vækkede dem hos mosteren. Klageren og hans familie tog straks tilbage til deres bopæl. En torsdag, hvor [B] besøgte nogle venner, kom han ikke hjem. Klageren og hans familie ledte efter ham i tre til fire dage. [I slutningen af 2008] fandt klagerens far [B’s] lig i et tæppe med hovedet skåret af. [B] blev begravet midt på dagen, den samme dag, som han blev fundet dræbt. Familien kørte selv [B’s] lig direkte fra bopælen til begravelsesstedet. Klageren fik to til tre epilepsi-anfald den dag og kunne ikke huske omstændighederne nærmere. Klageren oplyste ikke om sine hukommelsesproblemer til asylsagen, fordi han ikke fandt dem relevante. Liget blev ikke kørt til retslægen, som din far havde oplyst. Klageren var ikke taget med til politiet, som klageren far havde oplyst. Videre oplyste klageren, at hele familien, på nær hans ægtefælle, søster og mor deltog i begravelsen. Begravelsen tog en halv time og der var mellem 200 og 300 personer til stede. Der var ikke yderligere markeringer i forbindelse med begravelsen. Oplyst om, at klagerens far havde oplyst, at der to dage efter begravelsen blev holdt en sørgeceremoni for [B], oplyste klageren, at man i syv dage holdt sørgeperiode og dørene åbne for sørgende. Der var nære slægtninge på bopælen i syv dage efter begravelsen. På den ottende dag efter begravelsen hørte klageren og hans familie noget, der ramte vinduet. Klageren og hans familie gik ud for at se, hvad det var. Klageren og hans far gik udenfor, og klageren læste sedlen højt. Det var et trusselsbrev, hvori der stod, at de ville slå klagerens fars familie ihjel. Det var uden afsender. Klageren og hans familie forlod samme aften bopælen og tog hen til sin fars bror. Alle på bopælen tog derhen samme aften, også [D]. Klageren og hans familie blev der to overnatninger. Klageren og hans familie udrejste af Afghanistan [i starten af 2009]. Klageren var blevet bortført én gang, før han blev gift. Klageren tilføjede til sidst i samtalen [i starten af 2015], at mosteren, han besøgte, hed [F]. Den kvindelige klager oplyste under samtalen med Udlændingestyrelsen, at [D], er hendes svoger. På baggrund af samtalernes udfald besluttede Udlændingestyrelsen at gennemføre en DNA-undersøgelse, som kunne oplyse nærmere om slægtskabet mellem klageren, hans forældre samt hans bror. Resultaterne af DNA-undersøgelserne var, at [D] med en meget høj sandsynlighedsgrad er [G’s] og [H’s] søn, og at klageren med en meget høj sandsynlighedsgrad er [G’s] og [H’s] søn. Klagernes advokat bemærkede på denne baggrund, at årsagen til, at klageren ikke havde oplyst om [D] ved indrejsen, var, at [D] havde bedt ham lade være med at oplyse om ham. Udlændingestyrelsen gennemførte på ny samtaler med klagerne. Klagerne erkendte, at de havde givet urigtige oplysninger om sine familieforhold til sin asylsag, idet klagerne ikke havde oplyst, at [D] var klagerens bror. Klagerne fastholdt deres asylmotiv, hvorefter den mandlige klager og hans familie var truet af Taliban i Afghanistan. Om den mandlige klagers personlige forhold oplyste klageren, at han er gift og bor sammen med sin ægtefælle [I] og deres to mindreårige børn. Klagerens bror [D] boede i Danmark med sin ægtefælle. Klagerens forældre [G] og [H] boede i Danmark. Klageren havde deltaget i danskundervisning og havde beskæftigelse hos en skomager og som kassemand på en restaurant. Om den kvindelige klagers personlige forhold oplyste klageren, at hun er gift med sin ægtefælle [J] og deres to børn. Klagerens svoger og svigerforældre bor i Danmark. Klageren har deltaget i danskundervisning, men har ikke haft beskæftigelse i Danmark. Den 25. januar 2017 har Udlændingestyrelsen besluttet at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med begrundelsen at klagerne har opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet er i alt væsentligt enig i Udlændingestyrelsens afgørelser. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagernes sager, at der er grundlag for at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til, at klagerne har opnået opholdstilladelserne ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet finder, at klagernes forklaringer om deres asylmotiv er utroværdige og konstruerede til lejligheden, og at klagerne bevidst og i samarbejde med de øvrige familiemedlemmer har givet urigtige oplysninger i deres asylsager, og at disse oplysninger har ført til, at klagerne er blevet meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klagernes generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af klagernes urigtige oplysninger om [D], hvilke oplysninger klagerne indledningsvis har fastholdt også under samtalerne i Udlændingestyrelsen i 2014. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer på centrale punkter har afgivet divergerende og skiftende forklaringer om asylmotivet og i øvrigt andre begivenheder, hvilket Flygtningenævnet finder, bestyrker, at klagernes troværdighed er svækket, og at klagernes forklaringer om deres asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de divergenser, der er anført af Udlændingestyrelsen, dog at Flygtningenævnet finder, at der ikke er divergenser af betydning for så vidt angår [B’s] navn, antallet af tyve, mosterens navn, bede- og sørgedage efter begravelsen, og hvorvidt der blev kastet en sten på eller gennem en rude, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke kan lægges vægt på det, der er anført i lægejournalen om [H’s] børn. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ingen af klagerne eller de øvrige familiemedlemmer i Flygtningenævnet har forklaret særligt detaljeret om [B] og begivenheder vedrørende ham, ud over at de samstemmende har forklaret, at [B] var glad for fodbold og sit studium. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at [H] i Flygtningenævnet har forklaret, at hun har mange minder om [B], men direkte adspurgt har forklaret, at hun ikke kan huske nærmere om ham, mens hun i øvrigt har kunnet forklare detaljeret om andre forhold, der er foregået for længere tid siden. Det gør på den baggrund ingen forskel, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer i alt væsentligt har forklaret samstemmende i Flygtningenævnet, i hvilken forbindelse bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at det er påfaldende, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer nu har forklaret så samstemmende og har fremhævet de samme ting vedrørende de enkelte begivenheder, hvilket efterlader det indtryk, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer forud for mødet i Flygtningenævnet har samstemt deres forklaringer, hvorfor forklaringerne ikke fremstår som selvoplevede. Det gør endvidere ingen forskel, at der i Flygtningenævnet er fremlagt ældre fotos af familien, hvor [D] og [J] samt angiveligt [K] og [B] er på som børn. Det gør heller ingen forskel, at der er fremlagt fotos af et gravsted angiveligt for [B], i hvilken forbindelse i øvrigt bemærkes, at fødselsåret for afdøde på gravstenen er ca. fire år tidligere end det af klagerne og de øvrige familiemedlemmer oplyste fødselsår. Det gør endelig ingen forskel, at der er fremlagt fotos af angiveligt [B’s] karakterblad fra skolen, hvorved bemærkes, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter”, udgivet 20. oktober 2016, og Udlændingestyrelsens fact finding-rapport ”Afghanistan, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, Report from DIS’s fact-finding mission to Kabul, Afghanistan, 25 February to 4 March 2012”, fremgår, at det ifølge kilder i Afghanistan er muligt at skaffe alle typer falske dokumenter i hele Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan udelukkes, at klageren [J] har haft en bror ved navn [B], og at denne er afgået ved døden, men Flygtningenævnet finder, at klagerne som følge af det ovenfor anførte ikke har sandsynliggjort, at denne er død under de omstændigheder, som klagerne har anført. Flygtningenævnet finder endvidere af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold. Herefter, og idet det af klagernes advokat om forholdene i forbindelse med klagernes forklaringer i Udlændingestyrelsen ikke kan føre til andet, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/83/SHH
