Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2010] klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at den mandlige klager til politiets asylregistreringsrapport [fra sommeren 2010] har oplyst, at to mænd [i slutningen af 2008] forsøgte at trænge ind i klagernes hjem, og at klageren skød efter dem og slog den ene ihjel. [I slutningen af 2008] blev klagerens søn, [A], bragt til klagernes bolig med halsen skåret over og ansigtet vansiret. Klageren fik at vide af politiet, at den person, klageren havde skudt, var talibaner. Klageren udrejste af Afghanistan [i starten af 2009]. [I sommeren 2010] udfyldte den mandlige klager et familieskema. Klageren oplyste, at han havde tre børn, som hed [B], [C] og [A], og at [A] var blevet slået ihjel i Afghanistan. Om sine slægtninge i Danmark oplyste klageren, at hans søn [B] havde ophold her i landet sammen med din svigerdatter [D] og deres søn. [I sommeren 2010] udfyldte den mandlige klager et asylskema. Klageren oplyste, at der [i vinteren 2008] om aftenen var kommet tyve i klagernes hjem i Afghanistan, og at klageren skød en person, der faldt ned fra taget. [I slutningen af 2008] gik klagerens søn [A] hjem til nogle venner og kom ikke hjem. Klagerne ledte forgæves efter ham. Om morgenen [i slutningen af 2008] fandt klagerne [A] dræbt foran jeres bolig med afhugget hoved. Den 8. nat efter drabet på [A] blev der kastet en sten på klagernes rude. Om stenen var et trusselsbrev, som gjorde klageren bange. Klageren tog til sin brors bolig og udrejste [i starten af 2009] af Afghanistan med sin familie. Den mandlige klager oplyste til asylsamtalen [i efteråret 2010], at hans bopæl en nat blev besøgt af tyve. Klageren gik udenfor med sit gevær, hvor han så to til tre skygger på taget. Klageren affyrede et skud op i luften, og haglene ramte en af tyvene i ansigtet. Personen faldt ned fra taget. Personen var død. Om morgenen gik klageren til politiet, som undersøgte gerningsstedet. Klageren blev tilbageholdt i to dage. Den tredje dag blev klageren fremstillet i retten, der frikendte klageren, fordi han havde forsvaret sin familie. Klagerens søn [A] gik fredag [i slutningen af 2008] omkring klokken 21 ud for at besøge nogle venner. [A] kom dog ikke hjem. Klageren og hans familie ledte efter [A] i tre til fire dage. [I slutningen af 2008] var klageren tidligt om morgenen på vej til moskéen. Klageren fandt [A] under et tæppe. [A] havde fået skåret hovedet af. Den ottende dag om aftenen omkring klokken 20 blev der kastet en lille sten på vinduet. Om stenen var der bundet et trusselsbrev stilet til klageren, hvori der stod, at klageren ikke ville få fred, før hele hans familie var blevet slået ihjel foran øjnene på ham. Trusselsbrevet var underskrevet og stemplet som værende fra [E’s] gruppe. Klageren og hans familie overnattede i to nætter hos klagerens bror og udrejste af Afghanistan [i starten af 2009]. Den kvindelige klager henviste til den mandlige klagers asylmotiv. Udlændingestyrelsen modtog [i sommeren 2013] en henvendelse, hvori det blandt andet fremgik, at den søn, som klagerne i deres asylsager havde oplyst, var blevet slået ihjel i Afghanistan, rettelig var identisk med den herboende afghanske statsborger [F]. Det fremgik endvidere, at klagerne lige havde været i Iran, fordi [F] skulle giftes. Der blev i den forbindelse henvist til at række fotografier på [F’s] Facebook-profil, som skulle vise [F] i selskab med sin familie, herunder klagerne. Det fremgik endelig, at klagerne ikke havde nogen problemer med Taliban i Afghanistan. Udlændingestyrelsen indkaldte på denne baggrund klagerne til en samtale i Udlændingestyrelsen. Under samtalerne bestred klagerne, at de havde en søn, som hed [F], og at denne var her i landet. Klagerne oplyste, at den herboende [F] var en bekendt, som de havde mødt i Danmark. På baggrund af samtalerne med klagerne og deres familiemedlemmer besluttede Udlændingestyrelsen at gennemføre en DNA-undersøgelse med henblik på at belyse slægtsskabet mellem de pågældende. Resultaterne af DNA-undersøgelserne var, at klagerne med en meget høj sandsynlighedsgrad er forældre til [F] og [B]. Klagernes advokat har på denne baggrund bemærket at årsagen til, at klagerne ikke havde oplyst om [F] ved indrejsen, var, at [F] havde bedt klagerne lade være med at oplyse om ham. Klagernes advokat sendte endvidere en række lægelige oplysninger vedrørende den mandlige klager, hvori det i en erklæring [fra foråret 2015] er oplyst, at klageren lider af ledslidtage, gigt, forhøjet blodtryk og fedme. Udlændingestyrelsen gennemførte herefter på ny samtaler med klagerne. Under samtalerne erkendte klagerne, at de havde givet urigtige oplysninger om deres familieforhold, idet de ikke havde oplyst, at de havde en søn, der boede i Danmark. Klagerne fastholdt deres asylmotiv. Den mandlige klager har om sine personlige forhold oplyst, at han er gift og bor sammen med sin ægtefælle [G]. Klagerens to sønner, [B] og [F], bor i Danmark med deres familier. Klageren har deltaget i danskundervisning på niveau 4. Klageren har ikke været i beskæftigelse i Danmark. Klageren har et dårligt knæ og lider af gigt. Den kvindelige klager har om sine personlige forhold oplyst, at hun er gift og bor sammen med sin ægtefælle [H]. Klagerens to sønner, [B] og [F], bor i Danmark med deres familier. Klageren kan ikke lære sprog. Udlændingestyrelsen nægtede på den baggrund at forlænge klagernes opholdstilladelse [i starten af 2017], med begrundelsen at klagerne havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet er i alt væsentligt enig i Udlændingestyrelsens afgørelser. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagernes sager, at der er grundlag for at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til, at klagerne har opnået opholdstilladelserne ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet finder, at klagernes forklaringer om deres asylmotiv er utroværdige og konstruerede til lejligheden, og at klagerne bevidst og i samarbejde med de øvrige familiemedlemmer har givet urigtige oplysninger i deres asylsager, og at disse oplysninger har ført til, at klagerne er blevet meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klagernes generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af klagernes urigtige oplysninger om sønnen [F], hvilke oplysninger klagerne indledningsvis har fastholdt også under samtalerne i Udlændingestyrelsen i 2014. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer på centrale punkter har afgivet divergerende og skiftende forklaringer om asylmotivet og i øvrigt andre begivenheder, hvilket Flygtningenævnet finder, bestyrker, at klagernes troværdighed er svækket, og at klagernes forklaringer om deres asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de divergenser, der er anført af Udlændingestyrelsen, dog at Flygtningenævnet finder, at der ikke er divergenser af betydning for så vidt angår [A’s] navn, antallet af tyve, mosterens navn, bede- og sørgedage efter begravelsen, og hvorvidt der blev kastet en sten på eller gennem en rude, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke kan lægges vægt på det, der er anført i [G’s] lægejournal om klagernes børn. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ingen af klagerne eller de øvrige familiemedlemmer i Flygtningenævnet har forklaret særligt detaljeret om [A] og begivenheder vedrørende ham, ud over at de samstemmende har forklaret, at [A] var glad for fodbold og sit studium. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren [G] i Flygtningenævnet har forklaret, at hun har mange minder om [A], men direkte adspurgt har forklaret, at hun ikke kan huske nærmere om ham, mens hun i øvrigt har kunnet forklare detaljeret om andre forhold, der er foregået for længere tid siden. Det gør på den baggrund ingen forskel, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer i alt væsentligt har forklaret samstemmende i Flygtningenævnet, i hvilken forbindelse bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at det er påfaldende, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer nu har forklaret så samstemmende og har fremhævet de samme ting vedrørende de enkelte begivenheder, hvilket efterlader det indtryk, at klagerne og de øvrige familiemedlemmer forud for mødet i Flygtningenævnet har samstemt deres forklaringer, hvorfor forklaringerne ikke fremstår som selvoplevede. Det gør endvidere ingen forskel, at der i Flygtningenævnet er fremlagt ældre fotos af familien, hvor [F] og [B] samt angiveligt datteren [C] og sønnen [A] er på som børn. Det gør heller ingen forskel, at der er fremlagt fotos af et gravsted angiveligt for [A], i hvilken forbindelse i øvrigt bemærkes, at fødselsåret for afdøde på gravstenen er ca. fire år tidligere end det af klagerne og de øvrige familiemedlemmer oplyste fødselsår. Det gør endelig ingen forskel, at der er fremlagt fotos af angiveligt [A’s] karakterblad fra skolen, hvorved bemærkes, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter”, udgivet 20. oktober 2016, og Udlændingestyrelsens fact finding-rapport ”Afghanistan, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, Report from DIS’s fact-finding mission to Kabul, Afghanistan, 25 February to 4 March 2012”, fremgår, at det ifølge kilder i Afghanistan er muligt at skaffe alle typer falske dokumenter i hele Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan udelukkes, at klagerne har haft en søn ved navn [A], og at denne er afgået ved døden, men Flygtningenævnet finder, at klagerne som følge af det ovenfor anførte ikke har sandsynliggjort, at denne er død under de omstændigheder, som klagerne har anført. Flygtningenævnet finder endvidere af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold. Herefter, og idet det af klagernes advokat om forholdene i forbindelse med klagernes forklaringer i Udlændingestyrelsen ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelser.” Afgh/2018/82/SHH
