Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2009] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren udfyldte asylskema samt et familieskema [i foråret 2009], hvor han oplyste, at hans forældre hedder [A] og [B], samt at hans søster hedder [C]. Det fremgår videre, at klageren til asylsamtalen [i foråret 2009] oplyste, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive kidnappet og slået ihjel af [D’s] bande. Klageren oplyste videre, at han var blevet bortført af [D] to gange, samt at klagerens fars fætter var blevet bortført og slået ihjel af den samme bande. Klageren oplyste videre, at han blev kidnappet første gang i 2003. Klageren var blevet vækket af tre bevæbnede mænd om natten. Klageren blev kørt til et hemmeligt sted, hvor han blev udsat for vold. Klageren blev løsladt efter ni til ti dage, fordi klagerens far havde betalt en løsesum. Klageren var på hospitalet i 14 dage, hvorefter han var syg i fire måneder. Klageren har endvidere oplyst, at [D] var tidligere mujaheddiner og talibaner, hvorfor han var en meget magtfuld mand. Klagerens far var meget velhavende, idet han havde sit eget vognmandsfirma samt jord. Da klageren blev rask flyttede han og hans familie til Iran. De vendte tilbage til Afghanistan i 2006. Kort tid herefter blev klagerens fars fætter kidnappet og slået ihjel af en bande, som lagde hans afhuggede hoved foran klagerens forældres dør. Få dage efter klagerens fætters fars begravelse var klageren på vej hjem. Da klageren var på vej hjem, blev han igen kidnappet og kørt til et sted, hvor han var tilbageholdt i fem til seks nætter. Klageren blev løsladt, fordi klagerens far betalte en løsesum igen. Klageren og hans familie rejste til Iran igen. [I efteråret 2008] rejste klageren og hans familie tilbage til Afghanistan, idet de var blevet udvist af Iran. Klageren og hans familie tog ophold i Herat. En nat kom der tre personer ind i haven. Klagerens far så personerne, og var sikker på, at en af personerne var i [D’s] bande. Umiddelbart herefter flygtede klageren og hans familie fra Afghanistan. [I foråret 2009] indrejste klagerens bror og svigerinde i Danmark og søgte om asyl. De pågældende oplyste ikke, at de var i familie med klageren. De pågældende blev [i starten af 2010] meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I sommeren 2010] indrejste klagerens forældre i Danmark og søgte om asyl. Klagerens forældre oplyste ikke, at de var klagerens forældre. De oplyste, at de havde en søn, [E], som boede i Danmark, en søn ved navn [F], der var blevet slået ihjel i Afghanistan, samt en datter ved navn [C], der boede i Italien. [I sommeren 2013] modtog Udlændingestyrelsen en henvendelse, hvoraf fremgik, at klagerens familie ikke var forfulgt af Taliban, samt at den søn, som klagerens forældre havde oplyst var blevet slået ihjel i Afghanistan, var identisk med klageren. Det fremgik endvidere, at klageren og hans familie lige havde været i Iran, fordi klageren skulle giftes. Der blev i den forbindelse henvist til en række fotografier på klagerens Facebook-profil, hvor klageren stod sammen med sin familie. Klagerens forældre blev på baggrund heraf indkaldt til samtaler hos Udlændingestyrelsen. Klagerens forældre oplyste, at klageren ikke var deres søn, men derimod en bekendt, som de havde mødt i Danmark. Klageren blev herefter indkaldt til samtale hos Udlændingestyrelsen. Klageren fastholdt sit angivne asylmotiv, og bestred, at hans forældre opholdt sig i Danmark. Klageren oplyste videre, at navnesammenfaldet mellem de pågældendes navne og de navne, som klageren havde oplyst som sine forældres Navne, var tilfældigt, samt at han ikke havde nogen brødre. Klageren oplyste endelig, at de pågældende var klagerens bekendte, som han havde mødt i Danmark. Herefter afholdt Udlændingestyrelsen samtaler med klagerens bror og svigerinde. Klagerens bror og svigerinde oplyste, at klageren var henholdsvis deres bror og svoger. De oplyste videre, at de havde undladt at oplyse om deres tilknytning til klageren ved indrejsen i Danmark. På baggrund af samtalernes udfald besluttede Udlændingestyrelsen at gennemføre en DNA-undersøgelse, som kunne oplyse nærmere om slægtskabet mellem klageren, hans forældre samt hans bror. Konklusionen på DNA-undersøgelsen var, at klageren med meget stor sandsynlighed var søn af de ovennævnte, samt at [E] med høj sandsynlighed var klagerens bror. Klagerens advokat oplyste herefter, at klagerens asylmotiv var grundløst, samt at klageren ikke havde oplyst det rigtige asylmotiv ved indrejsen i Danmark. Klageren havde derimod været impliceret i de begivenheder som hans forældre og bror havde beskrevet som deres asylmotiv. Klageren havde oplyst et falsk motiv, fordi han havde fået at vide, at han ville få afslag på asyl, hvis han blev sat i relation til en episode, hvor klagerens far havde slået en person ihjel. Klageren var efterfølgende bange for at ændre sit asylmotiv. Klageren og hans familiemedlemmer blev herefter indkaldt til samtaler hos Udlændingestyrelsen på ny. Under samtalen erkendte klageren, at han havde givet urigtige oplysninger om sit asylmotiv ved indrejsen i Danmark. Klageren oplyste, at hans nye asylmotiv var det samme som hans forældres. Klagerens forældre havde henvist til, at klagerens far havde skudt en tyv, hvorefter klagerens bror [F] var blevet slået ihjel som hævn, samt at klageren og hans familie var blevet truet på livet af Taliban. Klageren og hans familie var udrejst sammen af Afghanistan. Klageren erkendte endvidere, at han havde afgivet urigtige oplysninger om, at han ikke var i familie med sin bror eller sine forældre. Om klagerens personlige forhold, oplyste han, at han var gift og boede sammen med sin ægtefælle, som var blevet familiesammenført til Danmark i 2014. Klageren har ikke børn. Klageren oplyste videre, at han var rejst alene til Iran for at hente sin ægtefælle i 2014. Klageren oplyste endvidere, at han var blevet uddannet som social- og sundhedsassistent [i foråret 2016]. Klageren oplyste endelig, at han havde deltaget i danskundervisning. Klagerens advokat har efter ovennævnte samtale oplyst, at klageren har oplyst, at den tyv, som hans far slog ihjel, var en person fra [G’s] gruppe, som var en del af Taliban. Klagerens advokat oplyste videre, at klageren havde været i beskæftigelse som tilkaldevikar siden [efteråret 2016]. Udlændingestyrelsen nægtede på den baggrund at forlænge klagerens opholdstilladelse [i starten af 2017], med begrundelsen at klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet er i alt væsentligt enig i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagerens sag, at der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og at klageren ikke kan meddeles asyl på nyt grundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder, at klageren – som erkendt af ham – bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sit oprindelige asylmotiv, hvorfor der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet finder desuden af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, endvidere, at klagerens forklaring om sit nye asylmotiv er utroværdig og konstrueret til lejligheden, at klageren bevidst og i samarbejde med de øvrige familiemedlemmer har givet urigtige oplysninger i sin asylsag, og at klagerens forklaring om sit nye asylmotiv er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klagerens generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af klagerens oprindelig urigtige oplysninger om sit asylmotiv, hvilke oplysninger klageren indledningsvis har fastholdt også under samtalen i Udlændingestyrelsen i 2014. Flygtningenævnet finder, ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren og de øvrige familiemedlemmer på centrale punkter har afgivet divergerende og skiftende forklaringer om asylmotivet og i øvrigt andre begivenheder, hvilket Flygtningenævnet finder, bestyrker, at klagerens troværdighed er svækket, og at klagerens forklaring om sit asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de divergenser, der er anført af Udlændingestyrelsen, dog at Flygtningenævnet finder, at der ikke er divergenser af betydning for så vidt angår [F’s] navn, antallet af tyve, mosterens navn, bede- og sørgedage efter begravelsen, og hvorvidt der blev kastet en sten på eller gennem en rude, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke kan lægges vægt på det, der er anført i lægejournalen om [B’s] børn. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at hverken klageren eller de øvrige familiemedlemmer i Flygtningenævnet har forklaret særligt detaljeret om [F] og begivenheder vedrørende ham, ud over at de samstemmende har forklaret, at [F] var glad for fodbold og sit studium. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at [B] i Flygtningenævnet har forklaret, at hun har mange minder om [F], men direkte adspurgt har forklaret, at hun ikke kan huske nærmere om ham, mens hun i øvrigt har kunnet forklare detaljeret om andre forhold, der er foregået for længere tid siden. Det gør på den baggrund ingen forskel, at klageren og de øvrige familiemedlemmer i alt væsentligt har forklaret samstemmende i Flygtningenævnet, i hvilken forbindelse bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at det er påfaldende, at klageren og de øvrige familiemedlemmer nu har forklaret så samstemmende og har fremhævet de samme ting vedrørende de enkelte begivenheder, hvilket efterlader det indtryk, at klageren og de øvrige familiemedlemmer forud for mødet i Flygtningenævnet har samstemt deres forklaringer, hvorfor forklaringerne ikke fremstår som selvoplevede. Det gør endvidere ingen forskel, at der i Flygtningenævnet er fremlagt ældre fotos af familien, hvor han og [E] samt angiveligt søsteren [C] og broren [F] er på som børn. Det gør heller ingen forskel, at der er fremlagt fotos af et gravsted angiveligt for [F], i hvilken forbindelse i øvrigt bemærkes, at fødselsåret for afdøde på gravstenen er ca. fire år tidligere end det af klageren og de øvrige familiemedlemmer oplyste fødselsår. Det gør endelig ingen forskel, at der er fremlagt fotos af angiveligt [F’s] karakterblad fra skolen, hvorved bemærkes, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos temanotat ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter”, udgivet 20. oktober 2016, og Udlændingestyrelsens fact finding-rapport ”Afghanistan, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, Report from DIS’s fact-finding mission to Kabul, Afghanistan, 25 February to 4 March 2012”, fremgår, at det ifølge kilder i Afghanistan er muligt at skaffe alle typer falske dokumenter i hele Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan udelukkes, at klageren har haft en bror ved navn [F], og at denne er afgået ved døden, men Flygtningenævnet finder, at klageren som følge af det ovenfor anførte ikke har sandsynliggjort, at denne er død under de omstændigheder, som klageren har anført. Herefter, og idet det af klagerens advokat om forholdene i forbindelse med klagerens forklaring i Udlændingestyrelsen ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/81/SHH
