Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et mindreårig barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne, et ægtepar, er etniske tadjik og sunni muslimer fra [by] i Baghlan, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sikkerhedstjenesten i Afghanistan. Han har også henvist til, at han frygter at blive dræbt af to provinsrådsmedlemmer. Han har endelig henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taliban. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at rådet i Baghlan provinsen, Taliban og sikkerhedstjenesten har et gensidigt samarbejde. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at han arbejdede som tolk for det spanske militær fra slutningen af 2009 til starten af 2011. Han arbejdede som tolk for de amerikanske styrker i seks måneder i 2011 og fra slutningen af 2012 til [vinteren] 2014. I løbet af 2013 og i begyndelsen af 2014 blev ansøgeren, som følge af sit arbejde for de udenlandske styrker, et par gange opsøgt af maskerede personer. Ansøgeren stoppede derfor med at arbejde for de udenlandske styrker. Fra [foråret] 2014 til [foråret] 2015 arbejdede han for Klagekommissionen. Derefter begyndte han at arbejde for Valgkommissionen, hvor han var ansat til sin udrejse af Afghanistan. Omkring [dato] 2014 kom provinsrådsmedlem¬merne, [J] og [S], hjem til ansøgeren, og bad ham om hjælp til at få flest stemmer, ved at ansøgeren skulle undlade at afvise de stemmer, som de havde fået forfalsket. De tilbød at betale ansøgeren alle de penge eller biler, som han måtte ønske sig, for dette. Ansøgeren afslog dette tilbud. Efter valget fjernede ansøgeren de forfalskede stemmer. Ansøgeren blev igen opsøgt af de to provinsrådsmedlemmer, idet de ville have ham til at lægge de forfalskede stemmer tilbage. Ansøgeren afviste dem igen og satte stemmerne i karantæne i Kabul. De to provinsrådsmedlemmer tog herefter til Kabul for at få frigivet de forfalskede stemmer. Grundet korruptionen i Afghanistan lykkedes det dem at få gjort stemmerne gyldige, og de vandt derfor valget. Ca. 1,5 måned efter valget opsøgte [J] ansøgeren igen. Han sagde til ansøgeren, at du skulle have accepteret deres tilbud, idet det ville have gjort det meget nemmere. Han sagde også til ansøgeren, at ansøgeren skulle passe på sig selv og sin ægtefælle, idet han vidste, hvor de arbejdede og færdedes. Ansøgeren blev ikke opsøgt af de to provinsrådsmedlemmer igen. [Sommeren] 2015 blev ansøgerens bopæl opsøgt af ukendte maskerede personer. De sagde til ansøgerens far, at ansøgeren var stoppet med at arbejde for amerikanerne, men nu arbejdede ansøgerens ægtefælle sammen med amerikanerne og videregav informationer til dem, hvilket de sagde, at hun skulle stoppe med. Under denne episode var ansøgerens ægtefælle i Kabul, idet hun modtog behandling for tuberkulose. Samme dag blev ansøgerens ægtefælle opsøgt i Kabul. Hun blev antastet i Kabul tre gange i alt. De første to gange spurgte en taxachauffør til hendes ærinde på hospitalet, og den tredje blev hun forsøgt tvunget ind i en bil, hvilket dog blev forhindret af nogle forbipasserende mænd. [Vinteren] 2015 udbetalte de spanske myndigheder en bonus til ansøgeren på 9.500 euro. Efter ansøgeren havde modtaget bonussen, kom der maskerede personer til ansøgerens bopæl. Personerne sagde til ansøgerens far, at de ville tale med ansøgeren, og at han skulle udlevere ansøgeren til dem. De tog derefter afsted igen. Den næste aften, omkring midnat, kom der nogle folk fra sikkerhedstjenesten. De bankede på døren og spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens far sagde til dem, at han ikke var hjemme. De gennemsøgte huset og fandt ansøgeren i stalden, hvorefter de tog ansøgeren med. Ansøgeren blev tilbageholdt af sikkerhedstjenesten, som slog ham og spurgte ham, hvorfor han havde modtaget pengene. Ansøgeren forklarede dem, at han havde modtaget pengene som en gave fra spanierne. Ansøgeren blev løsladt den følgende morgen. To dage efter, [vinteren] 2015, blev ansøgerens bopæl opsøgt igen. Det var folk på motorcykler, som bankede hårdt på døren. Ansøgeren og hans ægtefælle flygtede ud i markerne, hvor de gemte sig, indtil de fortsatte mod ansøgerens bror, [R], i Kabul, hvor de ankom ved 11-12 tiden om dagen. Samme aften ringede ansøgerens anden bror, [Ra], til [R] og sagde, at ansøgeren skulle tage af sted med det samme, idet ukendte maskerede personer havde været på hans bopæl for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren ved ikke, hvorfor han blev opsøgt, idet de, der opsøgte ansøgeren, ikke gav ham en begrundelse for, hvorfor de opsøgte ham. Ansøgeren har oplyst, at det både kan skyldes hans konflikt med provinsrådsmedlemmer, og at han modtog en bonus. [R] kørte derefter ansøgeren og hans ægtefælle til busterminalen. Imens ringede [Rs] kone til ham og fortalte, at nogle fremmede havde været på bopælen og spørge efter ansøgeren. Ansøgeren og hans ægtefælle begyndte derefter jeres udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har også oplyst, at hans familie i Baghlan er blevet opsøgt to gange siden hans udrejse af Afghanistan. Første gang var det ukendte maskerede personer, og anden gang var det uniformerede personer. De spurgte efter ansøgeren og truede med at dræbe ham. Ansøgerens bror, [Ra], er ligeledes blevet opsøgt to gange efter ansøgerens udrejse af Afghanistan. Den første gang blev han opsøgt af ukendte maskerede personer, og den anden gang blev han opsøgt af myndighederne. De ukendte personer og myndighederne spurgte efter ansøgeren og sagde, at de ville tale med ansøgeren. Ansøgerens bror er herefter flyttet, og er siden da ikke blevet opsøgt. [Vinteren] 2016 blev ansøgerens svigerfar slået ihjel af ukendte personer på ansøgerens families bopæl i Baghlan. Ansøgerens familie i Baghlan er ikke blevet opsøgt siden drabet på hans svigerfar. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes ægtefælle bliver fængslet af sikkerhedstjenesten i Afghanistan. Den kvindelige ansøger har også henvist til, at hun frygter, at hun eller hendes ægtefælle bliver dræbt af to provinsrådsmedlemmer. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter, at hun eller hendes ægtefælle bliver dræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle arbejdede som tolk for de amerikanske styrker. [Vinteren] 2014 blev deres hjem opsøgt af Taliban. Mændene præsenterede sig ikke, og de sagde ikke, at de var fra Taliban. De sagde til ansøgerens svigerfar, at hendes ægtefælle skulle stoppe med at arbejde for amerikanerne, ellers ville de slå ham ihjel. Ansøgerens ægtefælle stoppede derefter med at arbejde for amerikanerne. Da ansøgerens ægtefælle stoppede sit arbejde for amerikanerne, fik han lov til at være i fred. Fra [foråret] 2014 til [foråret] 2015 arbejdede ansøgerens ægtefælle for Klagekommissionen. Han begyndte herefter at arbejde for Valgkommissionen, hvor han var ansat til deres udrejse af Afghanistan. Omkring [foråret] 2014 kom provinsrådsmedlemmerne, [J] og [S], hjem til dem, og bad ansøgerens ægtefælle om hjælp til at få flest stemmer, ved at han skulle undlade at afvise de stemmer, som de havde fået forfalsket. De tilbød at betale ansøgerens ægtefælle alle de penge eller biler, som han måtte ønske sig, for dette. Ansøgerens ægtefælle afslog dette tilbud. [J] kom efterfølgende en gang under valget, hvor ansøgerens ægtefælle fortsat ikke ville hjælpe ham. Efter valget kom [J] for tredje gang, hvor han konfronterede ansøgerens ægtefælle med, at han ikke havde hjulpet ham med at vinde valget. Han sagde i den forbindelse, at han kunne få ram på ansøgeren og hendes ægtefælle. Fra [vinteren] 2015 til [sommeren] 2015 boede ansøgeren i Kabul hos sin svoger, [Ra], fordi hun modtog behandling for tuberkulose på et amerikansk hospital i Kabul. En dag i [sommeren] 2015, hvor ansøgeren kørte med linjebil til hospitalet, spurgte chaufføren hende, hvad hun skulle. Ansøgeren oplyste, at hun skulle på hospitalet, hvortil chaufføren bemærkede, at der ikke lå et hospital det pågældende sted. Dagen efter skulle ansøgeren igen på hospitalet. Ansøgeren så chaufføren igen. Han spurgte ansøgeren, om hun kom der alene hver dag, og hvad hendes ægtefælle lavede. Ansøgeren oplyste, at hun fik medicin, og at hendes ægtefælle var tolk. Dagen efter igen ændrede ansøgeren sin rute til hospitalet. Da hun kom ud fra hospitalet, ventede chaufføren med sin bil ude foran. Han forsøgte at tvinge ansøgeren ind i bilen, men nogle mennesker hjalp hende, og chaufføren stak af. Ansøgeren flyttede derefter fra din ene svoger, [Ra], til din anden svoger, [R]. Ansøgeren blev også væk fra hospitalet. Samme dag, som ansøgeren blev forsøgt tvunget ind i bilen, blev hendes svigerfar opsøgt af maskerede personer på ansøgerens bopæl. Personerne sagde, at de vidste, at ansøgeren spionerede for amerikanerne, og at hun skulle stoppe med det, ellers ville hendes liv være i fare. Kort tid efter fik ansøgeren sin sidste behandling og de sidste vaccinationer. [Sommeren] 2015 tog ansøgeren tilbage til sin bopæl. [Vinteren] 2015 fik hendes ægtefælle udbetalt en bonus på 9.500 euro af de spanske myndigheder. Efterfølgende kom nogle personer med tildækkede ansigter på deres bopæl, hvor de spurgte efter ansøgerens ægtefælle. Den efterfølgende dag kom der nogle folk fra sikkerhedstjenesten på deres bopæl. De tog ansøgerens ægtefælle med til afhøring, hvor han blev slået, og de spurgte til hans arbejde for de spanske styrker. Efterfølgende, muligvis [vinteren] 2015, blev deres bopæl igen opsøgt. Ansøgeren og hendes ægtefælle flygtede ud i markerne, hvor de gemte sig, indtil de fortsatte mod ansøgerens svoger, [R], i Kabul. Under deres ophold ved [R] ringede ansøgerens anden svoger, [Ra], og fortalte, at nogle maskerede personer havde været på hans bopæl og spurgt efter ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren udrejste sammen med sin ægtefælle [vinteren] 2015. Ansøgeren har også oplyst, at hendes svigerfar er blevet opsøgt to gange siden deres udrejse af Afghanistan. Han er blevet opsøgt af henholdsvis ukendte maskerede personer og af sikkerhedstjenesten. Ansøgerens svoger er også blevet opsøgt efter deres udrejse. [Vinteren] 2016 blev ansøgerens far slået ihjel af ukendte personer på ansøgerens ægtefælles families bopæl i Baghlan. Endelig har ansøgerens oplyst, at hun formoder, at sønnen til provinsrådsmedlemmet, [J], har meldt hende og hendes ægtefælle til Taliban. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet lægger således til grund, at den mandlige ansøger i perioden fra 2009 til begyndelsen af 2014 arbejdede som tolk for udenlandske styrker, herunder spanske og amerikanske styrker, og at han ophørte hermed efter at have modtaget trusler i begyndelsen af 2014, hvorefter truslerne ophørte. Flygtningenævnet finder imidlertid af samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at der er tale om et afsluttet forhold, og at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de er i fare for overgreb som følge af disse forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge forklaringerne om, at den mandlige ansøger blev opsøgt tre gange i anledning af provinsrådsvalget i 2014 af to provinsrådsmedlemmer, der ønskede hans hjælp til at snyde med valgresultatet til grund. Nævnet finder, at forklaringerne er utroværdige og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår han blev opsøgt af de to provinsrådsmedlemmer, og hvornår henvendelserne fandt sted i forhold til valget. Til oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016 forklarede ansøgeren, at provinsrådsmedlemmerne første gang kom hjem til ansøgeren omkring [dato] 2014, og at de efter valget var overstået kom hjem til ham for anden gang, samt at et af provinsrådsmedlemmerne, [J], kom hjem til ansøgeren efter [sommeren] 2014. Til asyl-samtalen [vinteren] 2014 forklarede han, at de to provinsrådsmedlemmer første gang kom hjem til ansøgeren [dato] 2014, og at de kom igen efter omkring 10 dage, og at valget fandt sted præcis 36 dage efter det andet besøg. Til samme samtale forklarede ansøgeren, at valget fandt sted [dato] 2014. Det stemmer imidlertid ikke med ansøgerens forklaring til gensamtalen [vinteren] 2017. Her forklarede ansøgeren, at han blev opsøgt af provinsrådsmedlemmerne inden valget, og at de opsøgte ham igen omkring 4 dage efter valget blev afholdt, og efter ansøgeren havde erklæret stemmerne ugyldig, men inden genoptællingen af stemmerne fandt sted. Til gensamtalen forklarede han, at [J] tredje gang, han kom, havde sin søn og bodyguards med. For nævnet har han forklaret, at det hver gang var [J] og [S], der kom. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring er divergerende på så væsentlige punkter, at nævnet ikke kan lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af forklaringen også vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret afglidende og upræcist på konkrete spørgsmål om, hvordan arbejdet i valg- og klagekommissionerne var organisteret samt på spørgsmål vedrørende valget og dettes gennemførelse. Endvidere kan Flygtningenævnet ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring om, at hun i Kabul [sommeren] 2015 to gange i en linjebil/taxa blev spurgt ind til sit ærinde på det amerikanske hospital, og at ansøgerens svigerfars bopæl samme dag blev opsøgt af maskerede personer, der meddelte svigerfaren, at hendes ægtefælle var stoppet med at arbejde for amerikanerne, og at hun skulle stoppe med at videregive informationer til amerikanerne. Nævnet lægger herved vægt på, at forklaringen ikke har fremstået troværdig, og på at det er bemærkelsesværdigt, at svigerfarens bopæl skulle være blevet opsøgt af maskerede mænd samme dag, henset til at den kvindelige ansøger ikke oplyste personen i linjebilen/taxaen om, hvor svigerfaren og hendes ægtefælle boede. Nævnet lægger videre vægt på, at hun har forklaret divergerende om det kidnapningsforsøg, hun var udsat for. Hun har således forklaret til oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016, at chaufføren forsøgte at tvinge hende ind i bilen. Til gensamtalen [vinteren] 2017 forklarede hun, at chaufføren tog fat i hendes hånd og forsøgte at trække hende ind i bilen. For nævnet har hun derimod forklaret, at chaufføren sagde, at hun skulle hoppe ind i bilen, og at der var to andre personer sammen med ham, som tog fat i hende og forsøgte at tvinge hende ind i bilen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at den mandlige ansøgers bopæl i [vinteren] 2015 skulle være blevet opsøgt af maskerede personer og sikkerhedstjenesten. Nævnet finder, at ansøgernes forklaring herom fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af den mandlige ansøgers forklaring vægt på, at ansøgeren – som anført af Udlændingestyrelsen – har forklaret divergerende om, dels hvornår ansøgerens bopæl blev opsøgt af sikkerhedstjen¬esten/efterretningstjenesten, dels hvor mange gange bopælen blev opsøgt inden udrejsen. Nævnet lægger videre vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om forløbet, efter sikkerheds¬tjenesten løslod ham. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han efter løsladelsen valgte at blive hjemme fra arbejde den pågældende dag og dagen efter. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke kunne møde på arbejde den dag, han blev løsladt, men at han tog på arbejde dagen efter. Yderligere lægger Flygtningenævnet vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om sine iagttagelser den aften efterretningstjenesten arresterede den mandlige ansøger. Til asylsamtalen [vinteren] 2016 forklarede hun, at ægtefællen blev taget af ukendte personer, at hendes svigerfar vidste, at de var fra sikkerhedstjenesten, fordi han kunne genkende deres biler, og at hun ikke selv på noget tidspunkt så personerne fra efterretningstjenesten. For nævnet har hun forklaret, at hun så personerne fra efterretningstjenesten, som havde uniformer på. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at den kvindelige ansøger til sin oplysnings- og motivsamtale forklarede, at hverken hun eller andre familiemedlemmer var blevet opsøgt på grund af hendes forhold siden [sommeren] 2015, og at hun i den forbindelse ikke forklarede om, at hendes og ægtefællens bopæl blev opsøgt [vinteren] 2015, selvom det var nærliggende henset til disse hændelsers betydning for ansøgernes asylmotiv. Nævnet lægger af samme grund også vægt på, at den kvindelig ansøger ikke til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at ægtefællen havde været tilbageholdt af sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet er opmærksom på, at den kvindelige ansøger har oplyst, at hun ikke fik lejlighed at forklare sig. Ansøgerens forklaring på disse punkter er imidlertid centrale for ansøgernes asylmotiv, og nævnet finder, at ansøgerens forklaring ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ingen dele af ansøgernes forklaringer om det asylmotiv, der opstod [vinteren] 2015 og angiveligt ledte til deres udrejse af Afghanistan, kan lægges til grund. Den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan kan ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke i sig selv føre til, at ansøgerne meddeles opholdstil¬ladelse. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Afgh/2018/76/KAA
