Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den magtfulde [Z], der tilhører en mafiagruppering, fordi ansøgerens bror [R] har haft et forhold til [Zs] datter. Ansøgeren frygter derudover for sin fremtid i Afghanistan, hvis han vender tilbage, fordi han mistede en del af sit ben i en bombe i 2011, og derfor går med benprotese. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet nærmere oplyst, at broren [R] i 2014 fortalte ham, at han havde et hemmeligt forhold til [Zs] datter. Ansøgeren ved ikke, hvad hun hed. Omkring midten af 2015 besluttede [Z], at hans datter skulle bortgiftes til en anden mand, og i den forbindelse fandt [Z] ud af, at [R] havde et forhold datteren. [R] og datteren forsøgte at flygte, men de blev tilbageholdt i Herat lufthavn. Ansøgeren blev kontaktet af [R], som fortalte ham, at han var tilbageholdt af lufthavnspolitiet, fordi de ikke ville udlevere ham til [Z]. Senere kørte ansøgeren til lufthavnen. [R] havde aftalt med den vagthavende officer, at bilen kunne komme helt ind på lufthavnsområdet, så [R] kunne komme uset ud i den. [R] gemte sig i taxaen, og på den måde lykkedes det dem at slippe uset væk fra lufthavnen, selvom [Z] havde placeret 50-60 af sine folk omkring lufthavnen. Ansøgeren og [R] tog hen til deres søster, hvor de overnattede. Den næste dag udrejste de legalt til Iran. Dette var [vinteren] 2015. Ansøgeren har om sit asylmotiv i det hele henvist til broren, [Rs], asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i samme risiko som [R], fordi han har hjulpet ham. Flygtningenævnet har i broren [Rs] sag stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse med følgende begrundelse: ”… Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været usandsynlig, udbyggende og divergerende, herunder divergerende fra broren, [Ss], forklaring på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han sammen med sin faster, arrangerede, at [Su] skulle flygte hjemmefra, hvilket forekommer usandsynligt henset til, at fasteren var gift med [Z], der var en kendt og indflydelsesrig kriminel samt henset til, at [Su] ca. en uge forinden var blevet gift med den søn, [Z] havde med en af sine andre koner. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have været i stand til at skjule [Su] i forældrenes hus, uden at de opdagede det, ligesom det ikke er sandsynligt, at [Z] og hans folk ikke straks ledte efter [Su] på ansøgerens bopæl navnlig set i lyset af, at ansøgeren kort forinden havde friet til [Su], der ønskede at gifte sig med ham og ikke [Zs] søn. Det bemærkes i samme forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at [Su] opholdt sig i ansøgerens families hus i tre nætter, hvorimod hans bror [S] i sin asylsamtale har forklaret, at det kun var en enkelt nat, og at [S] først under nævnsmødet har forklaret, at der rettelig var tale om tre nætter. Det bemærkes endelig, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren var i stand til at slippe væk fra lufthavnen, der var omringet af [Zs] folk, der var bevæbnede, alene ved at dukke hovedet ned.
Ansøgeren har under mødet i nævnet erkendt, at flere af oplysningerne, han har givet i asylskemaet, ikke er korrekte, og at han blandt andet har forklaret, at faren til den pige, han ville giftes med, var kommandant i Taleban, for at gøre det mere spændende. Efterfølgende har han forklaret, at [Z] og hele hans familie rent faktisk var en del af Taleban, hvilket han imidlertid ikke har forklaret noget om, hverken første gang han blev spurgt hertil under nævnsmødet, eller i forbindelse med de tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har også forklaret, at han har udfyldt skemaet forkert med hensyn til oplysningerne om, at kommandanten i lufthavnen var en af hans fars venner, og at den pågældende sendte ham til Kabul. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om [Su] er datter af hans fasters mand [Z], eller om hun er datter af [Zs] bror, [L]. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han solgte sin lastbil for 20.000 dollars, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han solgte den for 14.000 dollars. Efter at han blev foreholdt divergensen under mødet i nævnet, forklarede han, at broren [S] også solgte sin bil, og gav ham pengene, hvilket er baggrunden for divergensen. Ansøgeren har videre forklaret, at det var [S], der bragte pengene ud i lufthavnen til at betale lufthavnskommandanten med. Broren, [S] har derimod forklaret, at han aldrig har haft en bil, ligesom han har forklaret, at hans rolle var at hente [R] i lufthavnen, og at han ikke overbragte penge. Såvel ansøgerens som broren, [Ss] forklaringer under nævnsmødet om, at ansøgerens ven [M] var med i lufthavnen for at hente ham, har været udbyggende. De har endvidere begge forklaret divergerende i forhold til de tidligere samtaler med hensyn til, om det var en taxa eller en privat bil, de kørte i fra lufthavnen, ligesom de har forklaret indbyrdes divergerende med hensyn til, om [R] skjulte sig på bilen bagsæde eller i bagagerummet, da han blev hentet fra lufthavnen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med [Z] og dennes familie til grund, ligesom nævnet heller ikke kan lægge til grund, at myndighederne har rejst en sag mod ansøgeren for at have haft et udenomsægteskabeligt forhold til [Su]. I relation til det sidste bemærkes, at ansøgeren ikke under nævnsmødet, da han blev spurgt til, hvad han frygtede ved en tilbagevenden til Afghanistan, har nævnt frygten for myndighederne, før han blev foreholdt sin tidligere forklaring om, at myndighederne havde udstedt en arrestordre på ham. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konversionen bemærkes, at det først er i advokatindlægget, at ansøgeren har forklaret om sin interesse for kristendommen, også selvom han under nævnsmødet har forklaret, at han allerede umiddelbart efter indrejsen i Danmark begyndte at interessere sig for andre trosretninger, og at han begyndte at gå i kirke, allerede da han var på asylcentret i Thisted. Ansøgeren har endvidere haft svært ved at redegøre for sin kristne overbevisning og de overvejelser, der har ført til, at han har valgt at frasige sig sin muslimske tro. Ansøgeren har endvidere udvist et endog meget begrænset kendskab til kristendommen. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for en reel indre overbevisning om at ville leve som kristen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. …” I konsekvens af, at Flygtningenævnet har afvist broren [Rs] forklaring om asylmotiv, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2018/74/KAA
