Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra landsbyen [A], Khanabad-distriktet, Kunduz-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at en person ved navn [N] vil slå ansøgeren og ansøgerens familie ihjel. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive slået ihjel af Taliban. Endelig frygter ansøgeren, at han vil blive slået ihjel eller fængslet af de afghanske myndigheder.Til støtte for sit asylmotiv om [N] har ansøgeren oplyst, at ansøgerens far, da ansøgeren var omkring otte til ni år, havde en jordkonflikt med en kommandant i Taliban, [N], som tvang ansøgerens far til at afgive familiens jord. To til tre år efter dette, forsøgte [N] at overtale ansøgerens far til at få ansøgeren til at tilslutte sig Taliban, hvilket faren afværgede ved betaling af penge til [N]. Da Taliban et år senere havde overtaget magten i Kunduz by, blev ansøgerens familie standset ved en kontrolpost under et forsøg på at flygte fra byen, og ansøgeren blev her tilbageholdt af [N’s] søn samt personer, der arbejdede for en kommandant ved navn [Q]. Ansøgeren skulle kæmpe for Taliban og blev kørt til et område omkring Kunduz lufthavn. Han var hos Taliban i omkring to uger men flygtede, da han blev sendt til bageren efter brød. Han tog ophold i Kabul hos sin fasters familie og udrejste derefter af Afghanistan. Da ansøgeren var i Kabul, modtog ansøgerens bror to opkald fra [N], der fortalte, at ansøgeren var flygtet fra Taliban, og at ansøgerens familie skulle udlevere ham til Taliban. En ukendt person havde ligeledes opsøgt ansøgerens familie og spurgt efter ham. Herudover modtog også ansøgerens fasters mand et opkald fra [N], da ansøgeren boede i Kabul. Efter ansøgerens udrejse er ansøgerens faster flere gange blevet opsøgt af [N] eller personer fra Taliban på sin bopæl. [N] har ligeledes kontaktet ansøgerens familie flere gange efter ansøgerens udrejse og bedt dem udlevere ansøgeren og fortælle, hvor han befinder sig. [N] har sagt, at han vil slå ansøgeren og dennes familie ihjel, hvis det viser sig, at ansøgeren er i live. [N] ønsker at få fat i ansøgeren, da han beskylder ansøgeren for at samarbejde med myndighederne og for at have givet myndighederne oplysninger om Taliban, som har ledt til [N’s] søns død. Til støtte for sit asylmotiv om Taliban har ansøgeren videre oplyst, at under sit to uger lange ophold hos Taliban arbejdede for en kommandant ved navn [Q] og herigennem fik kendskab til spioner hos Taliban. Taliban og [Q] forsøgte derfor gennem [N] at få fat i ansøgeren, idet de frygtede at ansøgeren ville videregive oplysninger om Taliban til myndighederne. [N] og hans folk uddelte i den forbindelse billeder af ansøgeren for at finde ham. Til støtte for sit asylmotiv om de afghanske myndigheder har ansøgeren oplyst, at han frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, såfremt de får kendskab til de billeder som deles ud af ansøgeren. Billederne er taget, mens ansøgeren opholdt sig hos Taliban, og ansøgeren frygter, at myndighederne vil tro, at han er en del af Taliban. Ansøgeren har herudover som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [N], Taliban eller de afghanske myndigheder til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende vedrørende flere centrale punkter, herunder om hvad ansøgeren lavede under sit ophold hos Taliban, om opsøgningerne hos ansøgerens fasters familie i Kabul, og om tidspunktet for myndighedernes drab på [N’s] søn. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin forklaring i Flygtningenævnet har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål – herunder om hvilke oplysninger han fik om Taliban – på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet. Under hensyn til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og sin forklaring om sit forhold til kristendommen findes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at hans konversion, der efter det oplyste er sket efter, at ansøgeren af Udlændingestyrelsen den 9. marts 2017 blev meddelt afslag på asyl, er reel. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/66/JAH
