Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en magtfuld kommandant, som har dræbt flere fra ansøgerens familie, fordi han beskyldte en af ansøgerens brødre for at have dræbt hans familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far blev dræbt af Taleban i Afghanistan, da han var lille. Ansøgeren ved ikke noget om drabet på hans far ud over det. Ansøgerens herboende bror, [A], har også haft en konflikt med Taleban for lang tid siden, hvor han var tilbageholdt og bestak nogen for at slippe fri. Ansøgeren har i øvrigt ikke kendskab til [As] konflikt. [As] konflikt har intet at gøre med ansøgerens egen konflikt. Ansøgeren har videre oplyst, at hans bror, [Y], blev beskyldt for at have dræbt kommandant [Ss] familie et ukendt tidspunkt før 2000 ved en kontrolpost, hvor [Y] havde kommandoen. Ansøgeren kender ikke mere til den konflikt, fordi han var barn dengang. [Y] blev et ukendt tidspunkt derefter tilbageholdt af [S] og dræbt. Et ukendt tidspunkt omkring 2000 angreb kommandant [Ss] folk ansøgerens families bopæl i Kabul og dræbte ansøgerens mor, fire af ansøgerens søstre og en af ansøgerens brødre. Ansøgeren og ansøgerens bror, [Sa], blev såret og udrejste et ukendt tidspunkt derefter til Iran for at bo hos deres morbror i Isfahan i Iran. De boede i Iran til en ukendt dato i 2008, hvor ansøgeren og [Sa] blev taget af iranske myndigheder og udvist til Afghanistan. Her tog de først ophold hos deres faster i Herat, og, da de stadig frygtede [S], tog de videre til ansøgerens fasters søn [D] i Mazar-e Sharif for at bo hos ham og hans familie. Da de havde været i Mazar i fire måneder, opsøgte [Ss] folk ansøgerens bror [Sa] og [D] på deres arbejdsplads og bortførte [Sa]. Dette fortalte [D] til ansøgeren, da han bagefter kom hjem til ansøgeren, for ansøgeren var ikke selv på arbejde den dag. Nogle dage efter blev [D] opsøgt på sin bopæl af [Ss] folk, som spurgte efter ansøgeren, hvorefter fætteren hjalp ansøgeren med igen at udrejse til ansøgerens morbror i Iran. En ukendt dato i 2013 blev ansøgeren igen taget af de iranske myndigheder og udvist til Afghanistan, hvor ansøgeren igen opsøgte sin faster i Herat, for ansøgeren havde ikke andre steder at tage hen. Ansøgerens faster oplyste, at hun ikke havde hørt noget til ansøgerens bortførte bror, [Sa], og tilføjede, at det var for farligt for ansøgeren at blive i Afghanistan, hvorfor hun skaffede ansøgeren et pas og visum til Dubai. Ansøgeren tog til Dubai en ukendt dato i 2013 og arbejdede dér som flyttemand på forskellige arbejdspladser i 1½ år. En dag blev ansøgerens venner i Dubai opsøgt på deres bopæl af ukendte mennesker, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren var selv på arbejde. Ansøgeren blev bange, da han hørte det, fordi han formodede, at det igen var [S], der var efter ham. Ansøgeren skaffede sig et visum til Rusland, hvor han opholdt sig i 12 dage. Ansøgerens agent i Rusland tog derefter ansøgerens pas fra ham. Derpå tog ansøgeren til Ukraine og derfra videre til Slovakiet, hvor han blev taget af myndighederne på grænsen og returneret til Ukraine. Ansøgeren blev idømt et års fængsel i Ukraine, men var kun fængslet fire måneder på grund af krigen i Ukraine, hvorpå ansøgeren blev udsendt til Kabul. I Kabul hjalp ansøgerens fasters bekendte med at skaffe ansøgeren et nyt afghansk pas, som blev udstedt med noget af ansøgerens fars navn som efternavn og en anden fødselsdato samt fødested for at vildlede [S] om ansøgerens udrejse af landet og udrejsetidspunkt og for at muliggøre ansøgerens ansøgning om visum til Danmark i Dubai. Ansøgeren udrejste [foråret] 2016 af Afghanistan for sidste gang og tog tilbage til samme arbejdsplads i Dubai, hvor han havde været tidligere. Da ansøgerens visum til Dubai udløb, rejste han tilbage til sin familie i Iran og rejste derfra illegalt videre til Tyrkiet og Danmark en ukendt dato. Mens ansøgeren var i Tyrkiet, ringede han til sin faster i Herat, som oplyste, at hun to-tre gange på ukendte datoer var blevet opsøgt af [Ss] folk, der spurgte efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Det lægges i øvrigt til grund, at ansøgeren har fået udstedt pas to gange og opnået flere visa og er rejst legalt ind og ud af Afghanistan, hvor han har opholdt sig uantastet i perioder, uanset at familiens fjende angiveligt har en fremtrædende post i de afghanske myndigheders sikkerhedsapparat. Det lægges endvidere til grund, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han har været eftersøgt eller forsøgt kontaktet i Afghanistan eller Dubai af familiens fjende eller dennes håndlangere. Endeligt bemærkes, at ansøgerens i Danmark boende bror angiveligt uden problemer har kunnet rejse ind og ud af Afghanistan i hvert fald en gang, og at konflikten i øvrigt daterer sig tilbage til primo 1990`erne. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan nu vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/57/KAA
