Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashto og sunni muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taleban, idet ansøgeren har arbejdet for udlændinge, herunder canadiere og amerikanere. Ansøgeren har videre oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at ansøgerens to brødre vil slå ansøgeren ihjel, idet de er blevet medlem af Taleban og mistænker ansøgeren for at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren begyndte i 2008 at arbejde som sikkerhedsvagt i et fængsel i [en] lufthavn sammen med sin storebror. Ansøgeren arbejdede her sammen med amerikanere, canadiere og afghanere. Ansøgeren havde opgaver som vagt, og hjalp derudover sin storebror med at fragte varer til andre militærbaser efter behov. Efter to til tre måneders arbejde tog ansøgerens bror tilbage til deres landsby, […]. Ansøgerens nabo, [M], som samarbejdede med Taleban, så lastbilen og fik på denne baggrund mistanke om, at ansøgeren og hans bror arbejdede for udlændinge. Naboen truede herefter ansøgerens far og sagde, at det ikke var i orden, at ansøgeren og hans bror arbejdede for udlændinge. I starten af 2009 fik ansøgeren, med hjælp fra sin storebror, arbejde som tolk for International Management Service, IMS, i [en landsby] på en to-årig kontrakt med ISAF og NATO. Ansøgerens opgave bestod i at tolke på basen og udenfor basen under operationer. Ansøgeren blev i 2009 såret af en vejsidebombe og indlagt i 15 til 20 dage på et hospital i Kabul. Ansøgeren kunne derfor ikke fortsætte sit arbejde. I 2010 tog ansøgeren derfor til Pakistan for at uddanne sig. I slutningen af 2014 blev ansøgerens storebror kidnappet af Taleban, og seks måneder senere fik ansøgerens familie at vide, at Taleban havde dræbt ham. Ansøgerens mor ville ikke have, at ansøgeren kom tilbage til Afghanistan for at deltage i begravelsen. I [sommeren] 2015 tog ansøgeren tilbage til Afghanistan, idet ansøgeren var færdig med sin uddannelse. Ansøgeren bosatte sig i Mazar-e-Sharif hos ansøgerens morbror. Omkring 10 til 15 dage efter ankomsten til Afghanistan så nogen fra Taleban, at ansøgeren var vendt tilbage. Omkring en uge senere sendte Taleban et trusselbrev til ansøgerens familie, hvori Taleban forlangte, at ansøgeren skulle tilslutte sig dem, ellers ville han blive dræbt. Dette fik ansøgeren at vide gennem sin familie. En uge senere opsøgte Taleban ansøgerens families bopæl for at få svar. Ansøgerens far fortalte Taleban, at ansøgeren ikke ville tilslutte sig dem og gav dem ansøgerens telefonnummer, så de kunne kontakte ansøgeren direkte. Den følgende dag kontaktede Taleban ansøgeren og tilbød ham at arbejde med dem, idet ansøgeren havde kendskab til computer, internet og sprog. På den baggrund kunne ansøgeren regne ud, at de ville bruge ham og efterfølgende dræbe ham. Ansøgeren flygtede derefter til Kabul og gemte sig forskellige steder. Under ansøgerens ophold i Kabul tog han hjem til [sin hjemby] to gange. Da ansøgeren var hjemme anden gang i slutningen af oktober 2015, opsøgte Taleban ansøgerens families bopæl, hvor ansøgeren opholdt sig. Ansøgerens far åbnede døren, og Taleban oplyste, at de ville ransage huset. Faren gik indenfor og bad ansøgeren om at flygte. Ansøgeren tog sin mors burka på og flygtede med sin lillesøster ud af døren til haven. Ansøgeren flygtede til sin morbrors hus i [hjembyen], hvorefter morbroren kørte ansøgeren til [en landsby], hvorfra ansøgeren tog en bil videre til Kabul. Dagen efter fik ansøgeren en menneskesmuglers telefonnummer af sin morbror. [Vinteren] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Afghanistan til Pakistan. I Danmark blev ansøgeren og flere andre fra asylcenteret inviteret til at aflægge besøg i frikirken i [en by]. Da de havde brug for en tolk, meldte ansøgeren sig. Ansøgeren tolkede på dari og pashto. Tolkningen blev uden ansøgerens viden optaget på video. Videoen er senere kommet til ansøgerens families kendskab. Ansøgerens bror, [H], som efter ansøgerens udrejse var blevet medlem af Taleban, fremsendte videoen til ansøgeren omkring en måned efter oplysnings- og motivsamtalen af [sommeren] 2016, hvorefter ansøgeren blokerede broren på Viber. Ansøgeren talte på omtrent samme tidspunkt med sin far, der troede, at ansøgeren var blevet kristen. Faren frabad ansøgeren at kontakte familien. Ansøgeren har videre oplyst, at han stadig tolker i en kirke i [en by]. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han i perioden fra 2008 til 2010 arbejdede for udenlandske styrker, men nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge heraf ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring om hans ophold i Afghanistan fra [sommer] til [vinter] 2015 på helt centrale punkter er usammenhængende og utroværdig. Der er således ikke sammenhæng mellem forklaringen om, at ansøgeren på sin mors foranledning ikke rejste fra Pakistan til Afghanistan for at deltage i sin brors begravelse i slutningen af 2014, mens ansøgeren få måneder senere, [sommeren] 2015, rejste til Afghanistan, fordi hans uddannelse i Pakistan var afsluttet. Der er heller ikke sammenhæng mellem ansøgerens forklaring om, at han i perioden fra [sommeren] til [vinteren] 2015 levede i skjul forskellige steder i landet, og at han i samme periode valgte at indgå ægteskab. Ansøgeren har heller ikke givet en troværdig forklaring på, hvorfor han valgte at besøge familiens hjem for at sige farvel på trods af sin frygt for Taleban, og på trods af sin viden om, at naboen tidligere havde videregivet oplysninger til Taleban, og familiens nære forhold til denne nabo. Det er heller ikke troværdigt, at Taleban, som må formodes at have haft kendskab til ansøgerens tilstedeværelse i hjemmet, skulle have accepteret at vente ved porten, mens faderen fik tid til at advare ansøgeren, der således fik tid til at flygte. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb, fordi ansøgeren virker som tolk blandt andet i en kirke. Det er således ikke sandsynliggjort, at han – fordi der foreligger en videooptagelse af, at han tolker i en kirke i Danmark – ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive efterstræbt af Taleban eller de to brødre, som ifølge ansøgeren har tilsluttet sig Taleban. Ansøgeren har således ikke fremlagt den omhandlede besked fra broderen, ligesom han ikke har fundet anledning til at indstille sin funktion som tolk i Danmark. Da Flygtningenævnet således ikke finder, at ansøgeren risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/45/MME
