afgh2018372

Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tajikker og sunni-muslimer af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den kvindelige ansøgers familie og den mand, som den kvindelige ansøger var lovet bort til. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de mødte hinanden i den forretning, som den mandlige ansøgers familie ejede. Den kvindelige ansøger handlede ofte i forretningen sammen med sin mor. Efter nogen tid tog den mandlige ansøgers mor hen til den kvindelige ansøgers familie for at fri på vegne af den mandlige ansøger, men familien afslog frieriet. Omkring tre måneder før ansøgernes udrejse henvendte moren sig på ny hos den kvindelige ansøgers familie for at fri og modtog afslag. Den mandlige ansøger havde dog ikke noget kendskab til denne anden henvendelse fra moren til den kvindelige ansøgers familie. Efter denne henvendelse begyndte den kvindelige ansøger at komme mere alene i forretningen, hvor hun indfandt sig ugentligt eller månedligt. Ved disse besøg i forretningen talte ansøgerne sammen f.eks. om deres familier og holdt også i hånd. Inden for den sidste måned inden udrejsen henvendte den kvindelige ansøger sig i forretningen og fortalte, at hendes far havde tabt hende i kortspil til en fremmed mand. Den mandlige ansøger bad hende om at give ham et par dage. Han tog herefter 300.000 afghani fra sin fars opsparing Da den kvindelige ansøger kom tilbage efter nogle dage, en lørdag, tog ansøgerne en taxa til busterminalen og videre til [første by], hvor de opholdt sig i et par dage. Herfra tog ansøgerne videre til [anden by], der lå omtrent 13 timers kørsel fra ansøgernes bopæl, og hvor de troede, at de ville kunne bo i sikkerhed. Under opholdet i [anden by], hvor ansøgerne opholdt sig i 9 eller 10 dage, modtog den mandlige ansøger imidlertid opkald fra sin ven, der blandt andet fortalte, at den mandlige ansøger var blevet meldt til politiet. Ansøgerne udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerne først under forklaringen for Flygtningenævnet har oplyst, at den mandlige ansøgers mor to gange henvendte sig til den kvindelige ansøgers familie for at fri på vegne af den mandlige ansøger. Der er således ikke af ansøgerne hverken under forklaringerne for Udlændingestyrelsen eller til samtalen med deres advokat kort for nævnsmødet oplyst om mere end ét frieri. Herudover bemærkes, at ansøgerne i forbindelse deres tidligere forklaringer under asylsagens behandling om ét frieri har afgivet indbyrdes divergerende forklaringer om tidspunktet for frieriet, som står centralt i det beskrevne forløb, blandt andet fordi den kvindelige ansøger angiveligt begyndte at komme alene i forretningen efter dette. Nævnet finder herudover, at det af ansøgerne beskrevne begivenhedsforløb på flere, centrale punkter fremstår usandsynligt. Det findes således henset til baggrundsoplysningerne blandt andet usandsynligt, at den kvindelige ansøger fik bevægelsesfrihed til på egen hånd at gå alene til forretningen, hvor hun kunne tale og holde i hånd med den mandlige ansøger. Dette findes navnlig usandsynligt i betragtning af, at frieriet på vegne af den mandlige ansøger var blevet afslået, i hvilken forbindelse den kvindelige ansøgers mor ophørte med at handle i forretningen og af, at den kvindelige ansøger var blevet tabt i kortspil til en anden mand. Det findes endvidere usandsynligt, at ansøgerne med deres relativt begrænsede kendskab til hinanden ville risikere at flygte som beskrevet med midler, som den mandlige ansøger tog fra sin far. Det bemærkes herved, at den kvindelige ansøger ifølge sin forklaring for nævnet altid var hjemme og udførte husligt arbejde, ikke gik i skole eller besøgte venner. Hun har således ikke kunnet redegøre for, hvordan hun fik den tanke, at hun – der var vokset op i den kultur, at hendes forældre afgjorde hendes giftermål – pludselig selv ville bestemme, hvem hun skulle giftes med, ud over at hun har forklaret, at hun var glad for den mandlige ansøger. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/372/CABV