Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af religiøs trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tortureret og slået ihjel af Taliban, som har truet ham på livet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far fire til fem måneder forud for ansøgerens udrejse fik et arbejde i Jalalabad hos et firma, der hovedsageligt samarbejdede med udenlandske militærstyrker. Ansøgerens far fik i denne forbindelse sammen med nogle forretningspartnere en kontrakt vedrørende import af brændstof til udenlandske styrker. Da ansøgerens familie flyttede til Jalalabad, begyndte ansøgerens far at blive telefonisk kontaktet af Taliban, som truede med, at de ville slå ham og hans familie ihjel, hvis de ikke modtog 100.000 amerikanske dollars. Omkring en måned efter kørte ansøgeren med sin far til Kabul, da de undervejs blev stoppet af talebanere. Ansøgeren og hans far fik bind øjnene, og deres hænder blev bundet, hvorefter de blev tvunget ind i ansøgerens fars bil. De blev kørt til et ukendt hus, hvor de blev udsat for vold af Taliban. Talebanerne ville have ansøgerens far til at betale det opkrævede beløb og beskyldte ham for at arbejde for amerikanere. Ansøgerens far fortalte dem, at han havde to forretningspartnere, hvorfor han ikke selv kunne fremskaffe pengene. Ansøgerens far skrev et brev til sine forretningspartnere, som ansøgeren skulle aflevere, mens Taliban tilbageholdt hans far. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin mor, hvad der var sket. De opsøgte herefter ansøgerens fars forretningspartnere, som oplyste, at de ville hjælpe med at få ansøgerens far løsladt. 10 til 15 dage efter blev liget af ansøgerens far fundet ved moskéen i Jalalabad. Ved farens lig lå et brev fra Taliban, hvori der stod, at idet ansøgeren ikke havde overholdt aftalen og havde taget kontakt til myndighederne, ville de slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin morbror i Kabul i omkring en måned, hvorefter han udrejste af Afghanistan i juni/juli 2015. Ansøgerens mor har efter ansøgerens udrejse modtaget to trusselsbreve, efter hun var rejst tilbage til sin hjemby. I brevene bliver ansøgeren blandt andet beskyldt for at støtte det afghanske politi, idet han i 2014 deltog i nogle reklamefilm for politiet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om ansøgerens fars konflikt med Taliban fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om, at den oliekontrakt, som faren angiveligt skulle have sammen med to forretningspartnere, og som skulle have medført, at faren blev slået ihjel, og at ansøgeren og familien blev truet af Taliban, grundlæggende fremstår utroværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse, hvordan faren fik oliekontrakten, eller hvem kontrakten blev indgået med. Ansøgeren har heller ikke kunnet oplyse navnene på farens forretningspartnere – ud over at en måske hed [A], selv om han var til stede under afhøringen, hvor faren fortalte Taliban om forretningspartnerne, og selv om forretningspartnerne angiveligt blev anmodet om at hjælpe, efter at ansøgeren var løsladt af Taliban. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet oplyse om, hvor lang tid, der gik fra han overhørte samtalen mellem sine forældre om, at faren telefonisk var kontaktet og truet til, at ansøgeren kørte med faren til Kabul. Ved vurderingen lægger nævnet vægt på ansøgerens alder på det pågældende tidspunkt, og på at faren havde bedt ansøgeren om at ledsage sig til Kabul. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om forløbet, hvor Taliban skulle have afhørt faren. Ansøgeren forklarede således til asylsamtalen, at Taliban sagde til faren, at han kunne ringe til sine forretningspartnere, og at faren sagde, at han ikke vidste, om der var problemer med forretningspartnernes telefoner. Dernæst forklarede ansøgeren, at faren prøvede at ringe til sine forretningspartnere, men at Taliban ikke gav ham lov, inden ansøgeren til sidst forklarede, at der kom en leder og sagde, at de skulle blive ved med at slå faren, indtil faren selv ringede til sine forretningspartnere. For nævnet har ansøgeren forklaret, at faren ikke måtte ringe til sine forretningspartere for Taliban, da telefonsamtalen kunne blive sporet. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren ikke blev foreholdt de modstridende oplysninger i asylsamtalen, men ansøgeren fik referatet oversat og havde ikke bemærkninger hertil. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt de to personer, der stoppede ansøgeren og faren, var maskerede. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at personerne var maskerede. For nævnet har ansøgeren forklaret, at kun den ene af personerne var maskeret. Videre har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra, at ansøgeren og faren blev tilbageholdt til, at ansøgerens fars lig blev afleveret ved moskéen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at der gik 4 dage, mens ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklarede henholdsvis, at der gik 10 dage og 10-15 dage. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe han opholdt sig i Kabul inden udrejsen af Afghanistan. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han opholdt sig i Kabul i 15 dage, mens han til asylsamtalen oplyste, at han opholdt sig i Kabul en måned. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig i Kabul i 15-30 dage. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad faren arbejdede med. For nævnet har ansøgeren forklaret, at faren arbejdede for et firma, der solgte bl.a. brandstof til udenlandske militærenheder. Til asylsamtalen blev ansøgeren anmodet om at fortælle alt, hvad han vidste om farens arbejde i Jalalabad, og ansøgeren forklarede, at faren fik en oliekontrakt med udlændinge. Ansøgeren forklarede videre, at faren var selvstændig og importerede varer fra Kina og Iran – mest tøj, men også skrivemateriale. Foreholdt divergensen forklarede ansøgeren for nævnet, at faren tidligere havde været selvstændig. Nævnet finder imidlertid henset til den sammenhæng, som ansøgeren forklarede i under asylsamtalen, at ansøgerens forklaring for nævnet er udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med rimelige forklaringer på divergenserne. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har fået oversat referaterne efter samtalerne og ikke er fremkommet med bemærkninger vedrørende divergenserne. Flygtningenævnet finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke læste Talibans brev til farens forretningspartnere henset til brevets betydning, og at ansøgerens mor ikke kunne læse. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han ikke læste så godt dengang. Det skal imidlertid sammenholdes med, at ansøgeren, der har gået i skole i ni år, har forklaret for nævnet, at han selv har skrevet nogle af de sange, han har optrådt med, ligesom han har udfyldt et ansøgningsskema. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren foreholdt sin forklaring om, at han skrev sange, forklarede, at det var en digter, der skrev sangene. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2014 iklædt en politiuniform har optrådt i en reklamefilm for de afghanske myndigheder, og at han i 2013 optrådte i et underholdningsshow på en landsdækkende afghansk tv-kanal, hvor han blandt andet fortalte en vittighed og sang en sang. Ansøgeren har forklaret, at disse optrædener ikke gav anledning til problemer inden udrejsen. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sine optrædener er blevet profileret i forhold til Taliban, og at han som følge af sine optrædener er i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet lægger herved vægt på, at optrædenerne ikke gav anledning til problemer for ansøgeren inden udrejsen. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt to trusselsbreve, som angiveligt skulle være afleveret til ansøgerens mor i 2017, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at brevene fremstår som frembragt til lejligheden og på, at ansøgerens forklaring om, hvordan brevet fra onklen med trusselsbrevene nåede frem til ham, fremstår utroværdig. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet om, at han godt vidste, at brevet fra onklen var på vej, fremstår udbyggende og utroværdig. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er i fare for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin optræden på tv. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at han har forklaret, at han var 15 år, da han i 2013 optrådte i underholdningsshowet på afghansk tv-kanal. Flygtningenævnet, som har set et filmklip med ansøgerens optræden, lægger herved vægt på, at ansøgeren klart fremstår som voksen og optræder i en voksen kontekst, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke var ledsaget til showet af sine forældre eller familie. Afslutningsvist skal det bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/371/JEA
