Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra landsbyen […] i Konar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban og sin fætter, der er medlem af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans halvbror, [A], arbejdede for efterretningstjenesten, men at hverken ansøgeren eller andre familiemedlemmer kendte til ansættelsesforholdet. En dag bad [A] ansøgeren tage med på en gåtur. Ansøgeren indvilgede, og de kørte herefter i taxa til byen […], hvor de satte sig ind i en bil med tonede ruder og kørte til et område med grotter, som Taliban brugte. [A] gik ind i en grotte, mens ansøgeren ventede udenfor. Ansøgeren har oplyst, at han ikke vidste, hvad [A] lavede i grotten. Efter fem minutter vendte [A] tilbage, og de gik fra grotten. Idet de forlod området, så de, at der kom nogle talebanere gående mod dem. [A] sagde til ansøgeren, at han skulle gå et par skridt foran ham. [A] sagde også, at hvis talebanerne spurgte, hvad ansøgeren lavede i området, skulle han sige, at han havde drukket vand fra kilden, ligesom han skulle sige, at han ikke kendte [A], hvis han blev spurgt om det. Ansøgeren gik derfor foran [A], da talebanerne henvendte sig til ham og spurgte, hvad han lavede i området, og om han kendte [A]. Ansøgeren svarede i overensstemmelse med [A’s] instrukser. Herefter kropsvisiterede talebanerne både ansøgeren og [A]. [A] var i besiddelse af et kort, papirer og et kamera, som talebanerne fandt. Herefter gav de [A] bind for øjnene, bandt hans hænder og tog ham med. Derefter forlod ansøgeren området. På vej væk fra området, kiggede ansøgeren tilbage og fik øje på sin fætter […] blandt gruppen af talebanere længere oppe ad vejen. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin far, hvad han havde oplevet. Faren ringede til sin bror og fortalte ham, at hans søn […] var en del af Taleban, og at det var brorens familie, der ville være ansvarlig, hvis der skete noget med [A]. Faren fortalte også, at han havde oplysningerne fra ansøgeren. Herefter tog ansøgeren hen til sin svigerfamilie. Samme aften opsøgte Taliban familiens bopæl og spurgte efter ansøgeren. I den forbindelse blev ansøgerens far slået ihjel. Næste dag ringede ansøgerens mor til svigerfamilien og fortalte, hvad der var sket. Herefter opholdt ansøgeren sig 2-3 dage på svigerfamiliens bopæl, inden han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvornår og hvorledes han fik kendskab til, at broren [A] arbejdede for efterretningstjenesten og var på en opgave den pågældende dag. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han på grund af talebanernes adfærd over for [A], da de blev antruffet på bjerget, den omstændighed, at [A] modsat ansøgeren blev taget til fange af Taliban, og den omstændighed, at ansøgeren og [A] var blevet kørt til bjergområdet i en bil med tonede ruder, havde sluttet sig til, at [A] arbejde for efterretningstjenesten. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at der på det kort, som talebanerne fandt, da de visiterede [A], stod, at [A] arbejdede for efterretningstjenesten, og at ansøgeren hørte, at talebanerne efter at have læst, hvad der stod på kortet, drøftede dette indbyrdes. Flygtningenævnet finder i endvidere, at blandt andet ansøgerens forklaring om, at ansøgeren på bjerget opdagede, at ansøgerens fætter […] var en del af gruppen af talebanere, fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at afstanden mellem ansøgeren og fætteren var relativ kort, hvorfor fætteren i givet fald må antages også at ville have genkendt ansøgeren. Når dette sammenholdes med, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at ansøgeren, [A] og fætteren jævnligt gik i den samme moske, måtte fætteren i givet på bjerget have genkendt både ansøgeren og [A]. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/363/THV
