Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [en landsby], Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af enten Taliban, en person ved navn [X] eller familien til en pige, som ansøgeren skulle transportere som led i sit arbejde som kriminaltekniker. Til støtte for sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at der blev foretaget en politiaktion mod Taliban i nærheden af ansøgerens bopæl, hvor et medlem af Taliban omkom. Umiddelbart efter angrebet blev ansøgeren ringet op af et medlem af Taliban, der beskyldte ansøgeren for at have angivet Taliban til politiet. Ansøgeren blev truet til at forlade sit job og tilslutte sig Taliban. [I foråret] 2014 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra Taliban, der var underskrevet og stemplet. Ansøgeren gjorde herefter sin chef opmærksom på både trusselsopkald og trusselsbrev. Ansøgerens chef opfordrede ansøgeren til at fraflytte sin bopæl. Efter ansøgeren var flyttet, modtog ansøgeren fortsat trusselsopkald fra Taliban. Ansøgeren blev truet med, at Taliban ville slå ham ihjel, når de fandt ham. Til støtte for sin frygt for [X] har ansøgeren oplyst, at [Xs] søn, nevø og livvagt affyrede skud mod politiet til en bryllupsfest. Ansøgeren fik efterfølgende til opgave at transportere de anvendte våben til Kabul, hvor de undergik kriminaltekniske undersøgelser. Inden ansøgeren transporterede våbnene til Kabul blev han opsøgt af [X], der sagde, at han skulle sørge for at våbenundersøgelsen ikke ville inkriminere hans søn og nevø. Ansøgeren oplyste dette til sin chef og bad om at få følgeskab af en kollega under transporten. Transporten til og fra Kabul forløb uden problemer. Under retssagen mod [Xs] søn og nevø kom det frem, at ansøgeren havde transporteret våbnene til og fra Kabul, og at konklusionen på undersøgelsen viste, at det var våben tilhørende [Xs] søn og nevø, der blev affyret. [X] opsøgte herefter ansøgeren og truede ham på livet. Til støtte for sin frygt for familien til den pige, som ansøgeren transporterede, har ansøgeren oplyst, at han fik til opgave at transportere pigen til arresthuset i Baghlan. Pigens far og slægtninge gav udtryk for, at de ville køre med under transporten. Ansøgeren tilkendegav, at han ville efterkomme familiens ønske, men valgte i stedet at transportere pigen til Baghlan med en kvindelig kollega [i begyndelsen] 2015, idet ansøgeren frygtede, at pigens familie ville kidnappe pigen eller slå hende ihjel. Efterfølgende mødte pigens far og slægtninge op på ansøgerens arbejdsplads, hvor faren antastede ansøgeren og sagde, at han havde krænket familiens ære. De truede med at halshugge ansøgeren. [I foråret] 2015 da ansøgeren var på vej hjem fra arbejde, blev han opsøgt af nogle maskerede mænd. Ansøgeren vendte bilen og flygtede, imens de maskerede personer affyrede skud mod ansøgerens bil. Ansøgeren tog hjem til sin ven, hvor han boede, indtil hans bror opfordrede ham til at tage til Kabul, hvor han tog ophold hos sin brors ven [Y]. Ansøgeren var hos [Y] indtil sin udrejse af Afghanistan tre dage senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sine konflikter i Afghanistan. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han var efterstræbt af Taliban, Hezbe Islami og andre personer. Til samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at han frygter Taliban, [X] og faren til den kvindelige arrestant. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om trusselsopkaldene fra Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var Talibanlederen, [C], der telefonisk kontaktede ansøgeren. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han ikke vidste, hvem der ringede til ham. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han fik den første trussel fra [C], der var fra Hezbe Islami. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår ansøgeren fortalte sin chef om truslen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke fortalte herom på sit arbejde, men først fortalte om det, da han også fik et trusselsbrev. For Flygtningenævnet har ansøgeren først forklaret, at han straks fortalte sin chef om trusselsopkaldet, hvorefter ansøgeren forklarede, at han først fortalte sin chef det, efter at han også havde modtaget et trusselsbrev. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor lang tid, der var mellem trusselsopkald og trusselsbrev. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at der var ca. en måned imellem, og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der var 2 dage imellem. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin konflikt med [X]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev anklaget for at have slået [Xs] livvagt ihjel. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at hans konflikt med [X] skyldtes, at [X] ville have ansøgeren til at samarbejde og manipulere beviserne mod hans søn. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om, at [X] havde forsøgt at bestikke ansøgeren med penge. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der affyrede skud til brylluppet, hvor [Xs] familie og politiet var involveret. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren, at konklusionen på våbenundersøgelsen blev undersøgt i retten, og at den viste, at politiet ikke havde affyret skud. Til asylsamtalen [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren, at det var [Xs] familie, der først affyrede skud mod politiet, og at politiet herefter besvarede beskydningen med egne våben. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at der ikke blev foretaget nogen former for sikkerhedsforanstaltninger, efter at ansøgeren fortalte sin chef, at han var blevet truet til at manipulere med beviserne eftersom straffesagen involverede både politichefen og en søn af et provinsrådsmedlem. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor han blev opsøgt og truet af [X]. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev truet på sin bopæl af [X]. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev truet af [X], da han var i retten, og at [X] ikke vidste, hvor ansøgeren boede. På baggrund af en generel vurdering af ansøgerens oplysninger om sine konflikter i Afghanistan vurderes ansøgerens troværdighed svækket i betydelig grad. Ansøgerens forklaring om hans ansættelse i politiets kriminaltekniske afdeling i Baghlan findes herefter ikke sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder endvidere lagt vægt på, at de opgaver, som ansøgeren har oplyst han har varetaget, ikke stemmer med de opgaver, der normalt foretages i en kriminalteknisk afdeling, og at ansøgeren ikke har kunnet redegøre på en troværdig og detaljeret måde om arbejdet, ligesom ansøgeren ikke har kunnet redegøre for, hvilken rang han havde i politiet. De modtagne fotos og ID-kort kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/359/JAH
