Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk zuri og sunni muslim. Den kvindelige ansøger er etnisk tadjik og sunni muslim. Ansøgerne er fra […], Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [A]s to brødre, idet de tror, at ansøgeren har været medvirkende til [A]s død. Derudover har den mandlige ansøger henvist til, at han frygter, at hans ægtefælles bror, [B], vil slå ham ihjel, da de er uenige om politik og religion. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den generelle usikkerhed i landet, og hun frygter for sin, sin ægtefælles og sine børns sikkerhed, idet hendes ægtefælle blev bortført af ukendte personer. Endvidere har den kvindelige ansøger henvist til, at hun frygter, at hendes bror, [B], vil slå hende og hendes familie ihjel, idet de har en arvestrid. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i sommeren] 2015 var taget hen til sin jord for at reparere en pumpe, som var gået i stykker. Mens han opholdt sig på jorden, blev han tilbageholdt af fire-fem ukendte personer. De puttede ham ind i en bil og kørte ham til et ukendt sted. Da de kom frem til det ukendte sted, blev han ført ned i et hul, hvor han blev tilbageholdt i 11 nætter. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb, og personerne, der tilbageholdt ham, ringede til hans nevø og forlangte en løsladelsessum på 50.000 USD. Mens han var tilbageholdt, hørte han [A] tale. Han kendte [A]s far og havde mødt [A] under et bryllup på en ukendt dato i 2012. Ansøgeren og [A] var fra det samme område. Ansøgerens nevø betalte løsesummen, hvorefter ansøgeren blev løsladt. Da han havde været hjemme i tre-syv dage, tog han hen til sin forretning, hvor han ville ordne forretningens regnskab. Da han havde været i forretningen i to-fire dage, omkring den [datoer i sommeren] 2015, så han på TV, at [A] var død. [I sommeren] 2015 fortalte hans ven, [C], at [A]s brødre havde sværget, at de ville slå de personer, som var skyld i [A]s død, ihjel. Derfor var [C] sikker på, at [A]s brødre ville finde ansøgeren og tage hævn. Dagen efter modtog han fire-fem opkald fra forskellige numre, men han tog ikke telefonen. Herefter besluttede han sig for at udrejse af Afghanistan. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at arvestriden med hendes bror startede på en ukendt dato omkring to år før deres ankomst til Danmark. Hun skulle arve 100.000 USD, men arven blev ikke fordelt. Hendes bror, [B], forsøgte at tvinge hende til at afgive fingeraftryk på, at hun havde givet afkald på sin del af arven. Hendes bror ønskede ikke at dele arven med hende, da hun og hendes ægtefælle er sekularister, hvilket hendes bror ikke kunne lide, da han var islamisk fundamentalist. Omkring en måned inden hendes ægtefælle blev bortført, mødtes hun med sin mor for at tale om arvestriden. Hendes mor fortalte, at hendes bror havde sagt, at han ville slå hendes ægtefælle og to af deres sønner ihjel, fordi han var klar til at gøre alt for ikke at dele arven med ansøgeren. Ansøgerens mor mente derfor, at hun og hendes familie skulle forlade Afghanistan. [I sommeren] 2015 blev hendes ægtefælle bortført af ukendte personer. Hendes ægtefælle var tilbageholdt i 11 nætter. På et ukendt tidspunkt, efter han var blevet løsladt, besluttede de sig for at udrejse af Afghanistan. Ansøgerne har forklaret divergerende, såvel individuelt som indbyrdes, ligesom forklaringerne fremstår udbyggende og konstruerede til lejligheden. Det forhold, at ansøgerne er analfabeter, kan ikke føre til et andet resultat. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han havde mødt [A] til et bryllup i 2012, til den første gensamtale at han ikke ved den lejlighed talte med [A], ikke kendte ham personligt men kendte ham fra TV fire år før. Til den anden gensamtale har den mandlige ansøger forklaret, at han ikke har haft personlig kontakt med [A] men hilste på ham ved bryllupshøjtideligheder. Det forekommer derfor usandsynligt, at ansøgeren skulle kunne genkende [A]s stemme under kidnapningen. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han ikke overhørte kidnappernes samtale med hans nevø, mens han under asylsamtalen og gensamtalen har forklaret, at han overhørte samtalen og selv talte med nevøen i samme forbindelse. Under nævnsmødet har ansøgeren videre forklaret, at han først efter sin løsladelse fik at vide, at nevøen havde betalt kidnapperne 30.000 dollars, mens han under asylsamtalen har forklaret, at kidnapperne havde fortalt ham, at nevøen ikke kunne skaffe mere end 30.000 dollars. Det beror på ansøgerens egen formodning, at [A]s brødre mistænker ham for at være delagtig i [A]s død, og at han dermed er efterstræbt af disse. En sådan mistanke ville forudsætte, at [A]s familie var bekendt med, at denne havde deltaget i en kidnapning, at familien kendte kidnapningsofrets identitet, at familien vidste eller formodede, at ansøgeren havde genkendt [A] som en af kidnapperne, og at der var en formodning for, at ansøgeren kendte [A]s opholdssted, hvilket i det hele forekommer usandsynligt. Hertil kommer, at den mandlige ansøger under asylsagen har forklaret, at han aldrig er blevet truet af [A]s familie. Først under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at der under [A]s begravelse er blevet fremsat beskyldninger direkte mod ansøgeren, hvorimod han til den anden gensamtale har forklaret, at han tror, han var et af de mennesker, der blev nævnt til begravelsen. Den mandlige ansøger har først under den første gensamtale, og den kvindelige ansøger under nævnsmødet, forklaret, at den mandlige ansøger efter [A]s begravelse modtog nogle telefonopkald fra ukendte telefonnumre. Den mandlige ansøgers forklaring om disse telefonopkald, som han ikke besvarede, underbygger ikke ansøgers formodning om, at han er efterstræbt af [A]s familie. Hertil kommer, at den mandlige ansøger og familien efter ansøgerens forklaring, uden at blive opsøgt, opholdt sig ca. halvanden måned på deres bopæl efter telefonopkaldene, ligesom den mandlige ansøger fortsat arbejdede i sin forretning. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgernes forklaring om konflikten med [A]s familie til grund. Den mandlige ansøger har blandt andet under den anden gensamtale forklaret, at han og hans svoger ikke kan lide hinanden, at de har skændtes om religion og om ansøgerens børn, og at han aldrig har modtaget konkrete trusler fra svogeren. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at hun personligt er blevet truet en gang af broderen, for at hun skulle give arveafkald, og at broderen ved en lejlighed, ca. to måneder før ansøgerens udrejse, har rykket hende i håret og forsøgt at banke hendes hoved ind i væggen under et besøg hos broderen, men at han blev forhindret i det af moderen og hans egen kone. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at broderen slog hendes hoved ind i væggen, at det skete under et besøg hos moderen, og at hun personligt er blevet truet to gange af broderen. Først under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at hendes mor har oplyst, at broderen havde købt et gevær for at dræbe dem. Til asylsamtalen har den kvindelige ansøger først forklaret, at hendes mor bad hende komme til klinikken 40 dage, inden den mandlige ansøger blev bortført, senere i samme samtale rettet det til, at det skete ca. en måned inden bortførelsen. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at dette møde på klinikken fandt sted efter ægtefællens bortførelse. Den mandlige ansøger har forklaret, at hans svoger har beskyldt ham for at have et seksuelt forhold til svogerens kone. Heroverfor har den kvindelige ansøger til asylsamtalen forklaret, at hendes bror ikke har sagt, at den mandlige ansøger har seksuel forbindelse med broderens kone, men at de har en ”mystisk forbindelse” Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at hendes ægtefælle er blevet beskyldt for at have krænket hendes brors ære ved at have et seksuelt forhold til broderens kone. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgernes forklaring om, at de har en asylbegrundende konflikt med den kvindelige ansøgers bror, til grund. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv kan medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/356/SSM
