Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger og etnisk hazara fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark og Tyskland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, som han formoder er en del af Taliban. Flygtningenævnet fandt i afgørelse [ultimo] 2017, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort sit oprindelige asylmotiv, idet ansøgeren havde forklaret udbyggende og divergerende herom. Flygtningenævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft nogen konkret konflikt med personer eller grupper i Afghanistan inden udrejsen. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at situationen i Afghanistan er præget af en sådan generaliseret vold, at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 at henvise ansøgeren til at rejse tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen og derfor vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren har videre forklaret, at han er blevet døbt i Tyskland [i sommeren] 2018, og at han forinden mødet i Flygtningenævnet i [slutningen af] 2017 havde besøgt en kirke i Hjørring, som han fortsatte med at besøge frem til, at han tog fra Danmark til Tyskland i [begyndelsen af] 2018. I Tyskland fik ansøgeren kontakt til kirken Freie Christengemeinde Hanau, hvor han også blev døbt [i sommeren] 2018. Forinden dåben modtog ansøgeren kristendomsundervisning i både Hjørring og Tyskland. Ansøgeren fandt ikke anledning til at fortælle Flygtningenævnet om sine besøg i en kristen kirke ved nævnsmødet i [slutningen af] 2017, da han på det tidspunkt endnu ikke anså sig for at være kristen og anså sin begyndende interesse for kristendom som sin egen private sag. Flygtningenævnet har i afgørelsen [i slutningen] 2017 anført, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og ansøgerens forklaring, om, at han havde været ansat på den australske ambassade, indgik i Flygtningenævnets vurdering. Det, der nu er anført for Flygtningenævnet, kan ikke føre til anden vurdering af ansøgerens oprindelige asylmotiv, idet bemærkes, at ansøgerens eventuelle ansættelse som køkkenmedhjælper på ambassaden ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den påfaldende tidsmæssige sammenhæng, idet ansøgeren blev døbt kun [få] måneder efter, at han havde fået afslag på asyl i Flygtningenævnet og uden at have modtaget egentlig dåbsundervisning. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet [i slutningen af] 2017 oplyste om sin interesse for kristendommen, selv om ansøgeren ifølge sin egen forklaring da havde gået i kirke siden begyndelsen [en måned] 2017, og at han på tidspunktet for mødet i Flygtningenævnet havde været i kirke otte-ti gange. Endvidere har ansøgeren ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for sine overvejelser og refleksioner i forbindelse med sin konvertering. Ansøgeren har således flere gange blot henvist til, at han hellere vil tilbede en levende Jesus/Gud end en død profet. Ansøgeren har heller kunnet oplyse navnet på den kirke, hvor han i Allerød/Hillerød deltog i gudstjenester, eller navnet på den kirke, hvor han senest har deltaget i gudstjenester, selv om ansøgeren i detaljer har kunnet redegøre for, hvilke ugedage og på hvilke tidspunkter, han har deltaget i kirkelige aktiviteter. Dertil kommer, at ansøgeren har udvist et endog meget begrænset kendskab til kristendommen. Ansøgeren har således svaret undvigende, afglidende og i væsentligt omfang også urigtigt på centrale spørgsmål om kristendommen, herunder spørgsmål vedrørende centrale begivenheder som f.eks. korsfæstelse, dåb, og jul. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren er analfabet, og at ansøgeren ifølge tolken har et begrænset ordforråd, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at nogle personer i Danmark til ansøgerens far skulle have sendt billeder, der viser ansøgeren til en gudstjeneste, ikke er troværdig, idet ansøgeren har forklaret skiftende om, hvornår billederne skulle være sendt, ligesom han ikke har kunnet redegøre for, hvordan disse personer, som han ikke kan identificere, har kunnet skaffe kontaktoplysninger på ansøgerens far. Ansøgerens forklaring om billederne kan derfor allerede af denne grund ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor på ny Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/355/jov
