afgh2018353

Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en ukendt kriminel gruppe, idet hans far anmeldte gruppens narkotikavirksomhed til myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far arbejdede for politiet. Omkring 20-25 dage efter sin fars anmeldelse af gruppen, blev ansøgerens far og mor slået ihjel i et angreb ved deres bopæl. Ansøgerens søster blev såret under denne episode og døde kort tid efter. Ansøgerens morbror, [A], kørte efterfølgende ansøgeren hen til ansøgerens moster i Pakistan, hvor ansøgeren boede til han var 11 år. Herefter vendte han tilbage til Afghanistan, hvor han besøgte sine forældres gravsted. Da ansøgeren besøgte sine forældres gravsted tredje gang, blev han tilbageholdt af to mænd. Senere samme dag blev han tortureret og udspurgt om sine familierelationer. Da han var alene i det værelse, han var tilbageholdt i, flygtede han ud gennem vinduet. De personer, der tilbageholdt ansøgeren, opdagede, at han var flygtet, og de skød derfor efter ansøgeren. Ansøgeren blev ramt og faldt til jorden, og da han igen vågnede, var hans morbror ankommet, og han hjalp ham herefter ud af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende. Ansøgeren har oprindeligt til politiet [to gange i efteråret] 2015 forklaret, at han i hjemlandet var blevet truet af personer, som ville hævne en voldtægt begået af ansøgerens far. Under oplysnings- og motivsamtalen og senere under sagen har ansøgeren forklaret, at faderen havde anmeldt lokale talibanfolk til myndighederne, hvorfor Taliban dræbte ansøgerens familie og også efterstræber ansøgeren. Ansøgeren har forklaret divergerende om sit kendskab til, at de talibanfolk, der blev anholdt som følge af faderens anmeldelse, var blevet løsladt. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at Taliban betalte bestikkelse og fik de anholdte løsladt. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om de anholdte blev løsladt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han så, at hans forældre var blevet dræbt. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede han først, at han ikke så, da faderen blev dræbt, og senere under samme samtale, at han så sin far falde om. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans far førte ham ind i et værelse, da der blev skudt mod huset, og at han ikke så sin far igen, før faderen var død. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans moster, som han boede hos i Pakistan, var indforstået med, at han rejste tilbage til Afghanistan. Under asylsamtalen har han forklaret, at mosteren advarede ham mod at vende tilbage, og at det endte med, at ansøgeren flygtede fra mosterens hjem i Pakistan. Under samtalen i Flygtningenævnet har han forklaret, at mosteren hjalp ham og fik kontakt til [B], som rejste sammen med ansøgeren til Afghanistan. Ansøgeren har endelig forklaret divergerende om, hvad der skete under tilbageholdelsen i Afghanistan og under flugten derfra. Han har under asylsamtalen forklaret, at de mænd, der afhørte ham, forlod værelset, hvorefter ansøgeren overhørte, at de talte om at slå ansøgeren ihjel. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at mændene truede ham med at slå ham ihjel, før de forlod værelset. Under asylsamtalen har han forklaret, at han blev skudt under flugten, hvorefter mændene kom hen til ham og slog ham, hvorefter han blev bevidstløs. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han faldt bevidstløs om, da han blev ramt af skud, og ikke ved om mændene efterfølgende var henne ved ham. Flygtningenævnet finder, at divergenserne ikke kan forklares med ansøgerens alder på de pågældende tidspunkter eller med den siden da forløbne tid. Divergenserne svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren i en alder af 11 år skulle have besluttet sig for at rejse til Afghanistan for at finde ud af, om hans mor var død. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren boede hos sin moster, som må antages at have haft kendskab til, om ansøgerens mor var i live. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/353/SLH