Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at, han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin farbror eller dennes bekendte fra Taliban, idet ansøgeren har hjulpet sin mor med at blive skilt fra farbroren og hjulpet sine halvsøskende med at flygte fra farbrorens hjem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far døde, inden ansøgeren blev født, og at hans mor tre år senere blev gift med ansøgerens farbror. Ansøgerens farbror behandlede ansøgerens mor dårligt, og som ti årig, blev ansøgeren adskilt fra sin mor. Ansøgeren flyttede herefter ind hos sin farmor og farfar sammen med sin storebror. I 2009 blev ansøgeren ringet op af sin farbror, som sagde, at ansøgeren skulle komme og hente sin mors lig. Da ansøgeren kom hjem til farbroren, så han, at moren var blevet gennembanket, men hun var ikke død. Ansøgerens farbror sagde, at ansøgeren skulle tage sin mor med sig. Ansøgeren tog sin mor med sig, og efterfølgende hjalp ansøgeren og hans søskende deres mor med at søge om skilsmisse fra farbroren. De søgte om skilsmisse på kvindeministeriet og fik hjælp af en norsk organisation. Efterfølgende boede ansøgeren sammen med sin mor og bror. I 2015 besluttede ansøgerens farbror at sælge sin yngste datter, ansøgers halvsøster. Ansøgers farbrors anden hustru fik ondt af ansøgerens halvsøsteryngre halvbror, og hun hjalp dem med at flygte hjem til ansøgeren. Da de kom hjem til ansøger, tog ansøgeren dem med på hospitalet, idet farbroren havde udsat ansøgerens halvsøster for fysiske overgreb. Mens ansøgeren opholdt sig på hospitalet, blev ansøgers bror bortført fra deres bopæl. Ansøger fik dette at vide af sin ven, der ringede til ham. Ansøgeren og hans familie tog hjem til vennen, som efterfølgende hjalp med at bortforpagte deres lejlighed og derved skaffe penge til, at de kunne få en bolig et andet sted i Afghanistan. Ansøgeren og flyttede herefter til [A] med sin familie. Efter at have boet der i to måneder, tog ansøger en dag til Kabul for at aflevere nogle papirer hos El-direktoratet. Da ansøgeren kom ud fra direktoratet, holdt nogen en serviet for hans næse, hvorefter han besvimede. Da ansøgeren kom til bevidsthed igen, befandt han sig i en kælder. Nogle mænd afhørte ham om, hvor hans halvsøskende og mor befandt sig. Efter to dage i kælderen tog mændene ansøgeren ud i en skov, hvor de igen afhørte ham om, hvor hans familie befandt sig, mens de udsatte ham for fysiske overgreb. Politiet kom, og mændene flygtede uden ansøgeren. Ansøger kom hjem til sin familie, og hans ven kontaktede en agent, som hjalp dem med at skaffe pas og visum, hvorefter de udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt er efterstræbt af sin farbror, [B], der efter ansøgerens forklaring er ansat som politimand i Indenrigsministeriet i Kabul, og som i øvrigt har forbindelser til Taliban. Nævnet henviser til, at forklaringen på afgørende punkter fremstår usandsynlig og usammenhængende, og således forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det fremstår usandsynligt, at ansøgeren tre gange i 2008 skulle være blevet pågrebet af [B] og tilbageholdt for derefter at blive løsladt, såfremt [B] reelt havde til hensigt at slå ansøgeren ihjel. Der henvises i den forbindelse endvidere til, at ansøgeren efter den seneste fængsling i 2008 i syv år har passet sit arbejde i Kabul uden problemer med farbroren. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen i 2015 fremstår utroværdig. Der lægges vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om episoden i skoven, idet han overfor nævnet har forklaret, at der flere gange blev skudt foran fødderne på ham. Ansøgeren har ikke tidligere under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret herom. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om telefonsamtalen med vennen, [C], vedrørende episoden ved ansøgerens bopæl. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at [C] i telefonen blandt andet fortalte, at han havde set, at ansøgerens bror var blevet hentet fra bopælen. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at [C] under telefonsamtalen blot fortalte, at der var larm og ballade ved bopælen, og at [C] først senere fortalte, at ansøgerens bror var blevet taget. Flygtningenævnet finder det i øvrigt utroværdigt, at ansøgeren ikke skulle have haft kontakt med familiemedlemmer efter sin udrejse. Der henvises til flere udskrifter fra Facebook med angivelse af ansøgerens navn og med fotos med ansøgeren og hans bror, samt udskrifter af en indbyrdes korrespondance. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller at han risikerer overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/35/IBK
