afgh201833

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle, [F], ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [F’s] tidligere ægtefælle, [H], idet ansøgerens ægtefælle forlod [H] til fordel for ansøgeren. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at ansøgerens ægtefælle ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer stening, hvis myndighederne får kendskab til, at ansøgerens ægtefælle har været sin tidligere ægtefælle, [H], utro, og at hun nu er blevet religiøst viet med ansøgeren. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at ansøgeren er afghansk statsborger, men at han er født og opvokset i Iran. I foråret 2011 i [B], Teheran, mødte ansøgeren og ansøgerens ægtefælle, [F], hinanden via ansøgerens kollega, [J], som var gift med [F’s] søster. [F] var på det tidspunkt gift med [H], men ansøgeren og [F] begyndte at se hinanden, og efter et års tid udviklede forholdet sig til et kæresteforhold, og [F] blev gravid i [sommeren/efteråret] 2012. De var bange for, at forholdet ville blive opdaget, og derfor flygtede to måneder senere hjem til ansøgerens faster i [W], hvor de boede i to uger. Ansøgeren og [F] blev religiøst viet af en imam hjemme hos ansøgerens faster. Efterfølgende tog de ophold i [D] i Iran, hvor ansøgerens fasters søn, [R], boede. Efter 2,5 år blev ansøgeren i midten af [sommeren] 2015 kontaktet af sin nabo, [M], under en middag hos [R]. Naboen sagde, at tre af ansøgerens familiemedlemmer stod på bopælen og spurgte efter dem, hvorfor ansøgeren kørte på motorcykel tilbage til deres bopæl. Da ansøgeren kom tæt på, kunne han se, at [H] var en af de tre mænd, og ansøgeren speedede op og kørte forbi i høj fart. De tre mænd fulgte efter ansøgeren i bil, men det lykkedes ansøgeren at undslippe. De forsøgte at flygte med hjælp fra [R], men nær den tyrkiske grænse blev de anholdt af gardisthæren Sepah og sendt tilbage til Afghanistan. Ansøgeren og [F] tog derefter ophold i Herat i tre dage hos en fjern bekendt, [C], hvorefter de tog videre og boede en måned i Kabul hos en bekendt, hvor de fik lavet pas med visum til Iran. Efter to uger i Kabul ringede [C] og sagde, at [H]s bror havde været på ansøgerens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren og [F] fløj til Mashad, Iran, hvorfra de tog videre til [B], hvor de opholdt sig hos ansøgerens forældre de to sidste måneder forud for deres udrejse til Europa i [efteråret] 2015. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet forklaringerne om en æresrelateret konflikt forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at ansøgers ægtefælle som meget ung blev lovet væk til sin fætter [H], og at de blev forlovet, da hun var 16 år gammel. De har ikke derefter boet sammen og har ikke holdt bryllup eller haft seksuelt samkvem. Flygtningenævnets flertal finder ansøgers ægtefælles ringe viden om [H] påfaldende. Ansøgerens ægtefælle, som angiveligt har talt i telefon med [H] 2-3 gange om måneden, indtil hun og [S] flygtede sammen, har eksempelvis ikke kunnet forklare om, hvilke fag [H] studerede i Herat. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens ægtefælle også havde adgang til information om [H] fra sine 3 søstre, som var gift med [H]s brødre. Forløbet efter ansøgerne indledte deres forhold, tyder ikke på, at [H] eller dennes familie fortsat påberåber sig aftalen om ægteskab med ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at der gik 2½ år, før [H] angiveligt opsøgte ansøgernes bopæl i [D], og at [H] eller hans brødre herudover kun i 2-3 tilfælde har kontaktet ansøgerens familie. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at denne kontakt, som fortrinsvis har fundet sted i Iran, har en sådan intensitet, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren vil være i risiko for æresrelaterede repressalier ved ophold i Afghanistan. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at det svækker ansøgernes troværdighed, at de efter det kortvarige ophold i Afghanistan tog tilbage til [B], hvor de opholdt sig i 2 måneder hos ansøgerens familie, inden de flygtede ud af Iran. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at ansøgeren som følge af forholdet til sin ægtefælle har en konflikt med myndighederne i Afghanistan. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/33/lrn