afgh2018323

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [en by i], Pansjshir-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin mosters ægtefælle, gruppen Mujahedin og sin mosters datters, […], forlovede. Ansøger har som asylmotiv også henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder og Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han indledte et hemmeligt forhold til sin mosters datter, […], omkring to år inden han forhold Afghanistan. En dag hørte ansøgeren, at [mosterens datter] var blevet forlovet, hvorfor ansøgeren fortalte sin mor, at han var forelsket i [mosterens datter], og at de gerne ville giftes. Ansøgerens mor kontaktede herefter sin søster, [mosterens datter] mor, og fortalte hende om forholdet mellem ansøgeren og [mosterens datter]. I den forbindelse sagde [mosterens datters] far, at [mosterens datters] forlovelse ikke kunne afbrydes, og at der ikke skulle tales mere om emnet. I den efterfølgende måned så ansøgeren ikke [mosterens datter], men [mosterens datters] mor kom til hans families hjem og fortalte ansøgerens mor, at [mosterens datter] var syg og ked af det, og at hun ikke var glad for forlovelsen. En måned efter at [mosterens datters] far havde afvist at afbryde forlovelsen, opsøgte [mosterens datter] ansøgeren på hans families bopæl og sagde, at hun ville flygte med ansøgeren. [Mosterens datter] og ansøgeren blev enige om at flygte til Kabul omkring seks til syv dage senere, hvorfor ansøgeren lånte penge til flugten af sin farbrors søn. Ansøgeren og [mosterens datter] tog hen til en af ansøgerens venner, som boede med sin familie i Kabul, og som havde en lejlighed, hvor de kunne bo. Da ansøgeren og [mosterens datter] havde boet i lejligheden i Kabul i omkring en uge, opdagede ansøgerens vens far, at ansøgeren og [mosterens datter] boede i lejligheden. Ansøgerens vens far sagde, at de skulle henvende sig til politiet. Politiet sagde, at ansøgeren og [mosterens datter] ikke kunne være sammen, fordi [mosterens datter] var mindreårig, hvorfor politiet kontaktede deres familier, som kom til Kabul. Da ansøgerens og [mosterens datters] familier ankom, sagde [mosterens datters] far til ansøgeren og [mosterens datter], at de måtte gifte sig med hinanden, hvis de tog med tilbage til landsbyen. Herefter kørte ansøgeren og [mosterens datter] med deres familier tilbage til landsbyen i to biler, der begge tilhørte [mosterens datters] far. Da ansøgeren kom tilbage til landsbyen, tog han til sin farbrors søn, ansøgerens fætter. Om natten vækkede fætteren ham og sagde, at deres farbror, der bor i Mazar-e-Sharif var syg. Derefter rejste de sammen mod Mazar-e-Sharif, hvor de tog hen til en af fætterens venner. Ansøgerens fætter fortalte ham, at ansøgeren skulle rejse til Europa, fordi hans liv var i fare. Fætteren fortalte ansøgeren, at [mosterens datters] far havde henvendt sig på ansøgerens families bopæl, og at han ville slå ansøger ihjel. Herefter tog ansøgeren med sin fætters ven til Herat-provinsen. Da ansøger var i Herat, kontaktede han sin far, som fortalte ham, at han skulle rejse ud af landet. Ansøgerens far sagde desuden, at [mosterens datters] familie havde slået hende ihjel, og at de var magtfulde mennesker, der let kunne finde ansøgeren, og at de havde meldt ansøger til politiet. Til støtte for ansøgerens frygt for myndighederne har ansøgeren oplyst, at myndighederne samarbejder med [mosterens datters] fars gruppe, Mujahedin. Om sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at [mosterens datter] forlovede har tilknytning til Taliban, og at Mujahedin også samarbejder med Taliban. Ansøgeren udrejste af Afghanistan [ultimo] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om flere forhold, herunder væsentlige forhold i sit asylmotiv. Ansøgeren har således afgivet divergerende forklaringer om [mosterens datters] alder, hvornår ansøgerens og [mosterens datters] forhold blev opdaget, hvornår og af hvem ansøgeren fik fortalt, at [mosterens datter] var død og hvordan, [mosterens datters] fars tilknytning til myndighederne og grupperinger, og hvordan politiet i Kabul identificerede [mosterens datter] og hendes far. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/323/col