Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim fra Sheberghan, Jawzjan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, da ansøgerens bror, [A], er flygtet fra fængslet. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter repressalier fra [B’s] familie, idet ansøgerens bror, [A], er blevet dømt for at have voldtaget [B]. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans bror, [A], havde et forhold til en kvinde ved navn [B]. [A] og [B’s] forhold blev opdaget en dag, hvor de var sammen i ansøgerens families butik. [A] blev herefter fængslet og pålagt meldepligt. Med hjælp fra ansøgerens morfar lykkedes det [A] at komme ud af fængslet. Han udrejste herefter af landet. Omkring en måned efter [A’s] flugt, modtog ansøgeren og hans bror [C] et brev fra myndighederne, hvori der stod, at [A] ikke havde overholdt sin meldepligt. I brevet stod der videre, at ansøgeren og [C] skulle finde [A], og at en af dem ville blive fængslet, hvis de ikke fandt ham. Ansøgeren og [C] oplyste myndighederne, at de ikke kendte [A], men at de blot lejede forretningen af ham. Efterfølgende henvendte [B’s] familie sig i forretningen. Ansøgeren og [C] oplyste også til [B’s] familie, at de ikke kendte [A]. Ansøgeren og [C] hørte ikke videre fra myndighederne, men [B’s] familie kom ofte i forretningen og spurgte efter [A]. De sagde, at ansøgeren og [C] skulle finde [A], hvis de ikke ønskede at stå til ansvar for hans handlinger. Halvandet år efter [A’s] flugt blev [B’s] familie grovere over for ansøgeren og [C]. Ansøgerens familie flyttede derfor bopæl. De efterfølgende fire til fem år modtog ansøgerens familie hverken henvendelser fra myndighederne eller [B’s] familie. En dag fortalte ansøgerens morbror ved et uheld, at ansøgeren og [C] var brødre til [A], til det lokale politi. Omkring en måned efter blev ansøgeren og [C] opsøgt i forretningen. Politibetjentene beskyldte ansøgeren og [C] for at være brødre til [A]. [C] blev herefter anholdt og bragt til politistationen. En uge efter blev [C] løsladt, hvorefter han udrejste til Iran. Omkring halvanden måned efter [C’s] flugt blev ansøgerens familie opsøgt på deres bopæl af [B’s] familie. Ansøgeren gemte sig under opsøgningen i familiens kælder. [B’s] familiemedlemmer ønskede at få ansøgeren udleveret. Da ansøgerens mor fortalte dem, at hun ikke vidste, hvor han var, tævede de hende. Da ansøgeren ikke kunne holde ud, at hans mor blev slået, gik han ud til [B’s] familie. De tævede herefter ansøgeren. Kort efter ankom politiet til bopælen, hvorefter [B’s] familie flygtede fra stedet. Inden de flygtede sagde de, at de ville vende tilbage og slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af de afghanske myndigheder som følge af, at ansøgerens ældre bror, [A], er undveget strafforfølgning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [B’s] familie til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens ældre bror, [A], i 2010 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet det blev anset for sandsynliggjort, at [A] havde haft et seksuelt forholdt til [B], der var en gift kvinde, og at [A] af den grund var efterstræbt af [B’s] familie, der ønskede blodhævn. Ansøgeren var 12-13 år gammel, da [A] flygtede i 2007, og nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [B’s] familie de første år efter [A’s] flugt ledte efter [A], idet de henvendte sig i familiens forretning. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [B’s] familie i 2015 fandt frem til ansøgeren og forsøgte at pågribe ham, men at dette blev afværget, idet naboerne tilkaldte politiet. Under henvisning til, at der er tale om en æreskonflikt, finder nævnet, at ansøgeren ved sin forklaring og på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger har sandsynliggjort, at [B’s] familie, til trods for den tid der er gået, stadig efterstræber ham for at opnå blodhævn. Flygtningenævnet har videre lagt til grund, at det ikke vil være muligt for ansøgeren at opnå myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet finder efter sagens omstændigheder, at ansøgeren ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, et såkaldt internt flugt alternativ. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for at meddele tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/317/JHB.
