Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [A], Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive angrebet og dræbt af Taliban, idet han ikke ville samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 åbnede et apotek i sin fødeby i Kunar-provinsen. [I foråret] 2013 blev ansøgeren opsøgt af to ukendte personer, der ønskede, at ansøgeren skulle samarbejde med dem. De opsøgte ansøgeren i alt tre gange med fem dages mellemrum. Alle gangene forsøgte de at få ansøgeren til at samarbejde. Ansøgeren svarede dem ikke. [I efteråret] 2013 var ansøgeren hjemme hos et familiemedlem, som han skulle behandle. Han overnattede der. Natten mellem [to datoer i sommeren 2013] ringede ansøgerens far og oplyste, at familiens hus havde været udsat for et bombeangreb, hvorved ansøgeren farfars bror blev dræbt. Desuden havde Taliban gennemsøgt huset og spurgt efter ansøgeren. Herefter tog ansøgeren til Kabul. Fem dage efter bombeangrebet modtog ansøgerens forældre et trusselsbrev fra Taliban. 20 dage efter angrebet fortalte ansøgerens far ansøgeren om brevet. Ansøgeren fik et job på et apotek i Kabul. [I efteråret 2015] blev ansøgeren opsøgt af en ukendt person, der ville vide om ansøgeren var [B] samt hvorfor han havde forladt Kunar. Personen sagde her ud over, at de havde inviteret ansøgeren til at samarbejde, at de havde angrebet ham, hvorefter han var undsluppet, og at de nu havde fundet ham. Manden forsøgte at holde fast i ansøgeren, men ansøgeren slap fra ham og løb ind i apoteket, hvor han besvimede. Da ansøgeren kom til sig selv, var han på sygehuset. Han kontaktede sin ven [C], der kontaktede en menneskesmugler. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren legalt vis lufthavnen i Kabul. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der henvises til, at forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende og usandsynlig, og flertallet anser derfor forklaringen for at være konstrueret til lejligheden. Der lægges afgørende vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om det trusselsbrev, som angiveligt er modtaget af ansøgerens far, efter at der har været rettet et bombeangreb mod familiens bopæl. Ansøgeren har under asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklaret, at ansøgerens far så brevet, da han tidligt om morgenen skulle til morgenbøn. Brevet var kastet over muren og ind i familiens hus. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at brevet lå på jorden udenfor huset, og at hans far fandt brevet, da han arbejdede med jorden. Der lægges endvidere vægt på, at trusselsbrevet er dateret [til en dato i sommeren] 2013 og indeholder nærmere oplysninger om angrebet på familiens bopæl, herunder om drabet på ansøgerens fars farbror. Efter ansøgerens forklaring fandt angrebet imidlertid først sted om natten [efter denne dato] 2013, og indholdet fremstår derfor bemærkelsesværdigt. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om antallet af henvendelser fra Taliban, forinden bombeangrebet fandt sted. Han har under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han blev opsøgt to til tre gange, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han blev opsøgt tre gange i alt, og at der gik fem dage mellem den første og anden henvendelse, og at der også forløb cirka fem dage mellem anden og tredje henvendelse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om antallet af personer, der udførte bombeangrebet mod familiens bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han ikke ved, hvor mange personer der deltog i angrebet, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hans far i telefonsamtalen om morgenen [efter bombeangrebet fandt sted i] 2013 fortalte, at der var fire eller fem personer, der angreb huset. Flertallet finder i øvrigt, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og afglidende vedrørende de dokumenter, der er fremlagt om anmeldelse af bombeangrebet og myndighedernes registrering heraf. Der lægges vægt på, at dokumenterne efter ansøgerens forklaring først er indhentet fra myndighederne, efter at Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse, og at anmeldelsen imidlertid efter sit indhold fremstår som indgivet af ansøgeren. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret usammenhængende og afglidende om måden hvorpå dokumenterne er fremskaffet, blandt andet at hans kone skulle foretage anmeldelsen i ansøgerens navn, og at hans kones bror havde henvendt sig til myndighederne for at fremskaffe dokumenter om angrebet på familiens hus. Flertallet kan herefter og i øvrigt med henvisning til ansøgerens generelle utroværdighed ikke lægge til grund, at dokumenterne er ægte og finder derfor ingen anledning til at imødekomme anmodningen om udsættelse af sagen på ægthedsvurdering af dokumenterne. Der henvises i den forbindelse endvidere til baggrundsoplysningerne, blandt andet Landinfos temanotat: ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter” af 24. april 2017 om, at det er nemt at få fat i forfalskede dokumenter i Afghanistan . Flertallet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2 ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh2018/312/SND
