Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [landsby], [større by], Balhkab, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har ikke selv haft konflikter med myndighederne eller enkeltpersoner i Afghanistan, idet han udrejste som mindreårig, og han har derfor henvist til de konflikter, hans mor og bror, [F], havde forud for udrejsen, herunder [F]’s jordkonflikt med [O], der er medlem af Taliban. Ansøgeren frygter videre ligesom sin mor og resten af familien både myndighederne og befolkningen i sin landsby, [landsby], idet hans far har arbejdet som kommandant og været medlem af partiet Sepah, ligesom hans bror [M] har været soldat for regeringsstyrkerne. Han frygter endvidere farens politiske modstandere herunder, [Y]. Han frygter også sin søster, [A]’s tidligere ægtefælle, [V], der, fordi [A] har ladet sig skille, har truet med at slå familien ihjel og kidnappe hans søstre [B] og [A]. Ansøgeren frygter endelig de generelle forhold i Afghanistan for hazaraer og shia-muslimer, ligesom han frygter at blive slået ihjel af Taliban eller tvangshvervet af dem som selvmordsbomber. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far, [Z], var kommandant for de afghanske myndigheder i landsbyen [landsby]. Hans arbejde skabte mange problemer for ansøgeren og hans familie, og faren har været forsvundet i mange år. Videre har ansøgeren forklaret, at hans bror [K] i 2014 i helligmåneden blev smidt i en flod og var lige ved at drukne, og at han formoder, at det var hans fars fjender, der stod bag dette. Ansøgeren har videre henvist til, at hans bror, [F], har en jordkonflikt med en talebaner ved navn [O], og at [O] derfor på et tidspunkt skød efter [F]. Ansøgerens bror, [M], har været en del af det afghanske militær, og da Taliban fandt ud af det, truede de ham, hvorefter [M] forsvandt cirka et år forud for, at resten af familien udrejste. Ansøgeren har videre henvist til, at hans søster, [A], har en konflikt med sin tidligere ægtefælle, [V], som var voldelig, og at broren [F], da han opholdt sig i [B] for at sælge sin jord, blev opsøgt af [V]’s folk, men at [F] nåede at flygte. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgeren bortset fra spørgsmålet om tvangshvervning har henvist til de samme asylmotiver som sin mor og sin bror, idet han ikke har haft konflikter eller været udsat for individuel forfølgelse eller overgreb forud for udrejsen fra Afghanistan. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren aldrig har været forsøgt tvangshvervet af Taliban, selvom han var ca. 16 år gammel ved udrejsen, og at der heller ikke foreligger oplysninger om, at andre af familiens mandlige medlemmer eller andre personer i lokalområdet skulle være forsøgt tvangshvervet af Taliban i den periode på tre år op til udrejsen, hvor Taliban var ved magten i ansøgerens område. Herefter, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan skulle være i risiko for at blive tvangshvervet af Taliban. Om konflikterne med lokalbefolkningen og ansøgerens fars politiske modstander, parlamentsmedlemmet [Y], og de lokale myndigheder på grund af farens politiske aktiviteter skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgerens far forsvandt omkring 8 år, før familien udrejste, og at ansøgerens mor, [C], og bror, [F], har forklaret, at de sammen med resten af familien herefter er blevet verbalt chikaneret af lokalbefolkningen. [C] har endvidere forklaret om en episode kort efter ægtefællens forsvinden, hvor en kommandant tog familiens dyr, og hvor familiens træer blev hugget ned og om en episode, hvor hendes søn, [K], blev smidt i en flod. Efter [F]’s, [C]’s og de øvrige familiemedlemmers forklaringer lægger nævnet til grund, at familien var i stand til at leve i lokalområdet og passe deres landbrug frem til kort før udrejsen, og at familien ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller [Y]. Det beror således alene på formodninger, at myndighederne og [Y] skulle ønske at hævne sig på ansøgeren og resten af familien på grund af farens politiske aktiviteter, ligesom det beror på formodninger, at overfaldet på, [K], havde noget med farens politiske virke at gøre. De handlinger, familien har været udsat for fra lokalbefolkningens side, har endvidere hverken haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens bror, [M] har arbejdet som soldat for regeringsstyrkerne kan ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl, idet hverken han eller de øvrige ansøgere har forklaret, at det skulle have medført konkrete personlige konflikter for dem, hverken efter at [M] havde forladt nationalhæren eller i det år, der gik, fra [M] udrejste og til, ansøgeren og resten af familien udrejste. Om konflikten med ansøgerens søsters mand, [V], og opsøgningen af [F] hos ansøgerens mors moster, skal nævnet bemærke, at nævnet efter søsteren [A]’s forklaring sammenholdt med de fremlagte iranske dokumenter lægger til grund, at [A]’s ægtefælle udsatte hende for vold, og at hun via de iranske myndigheder opnåede skilsmisse fra ægtefællen og rejste tilbage til Afghanistan kort før, familien udrejste. [A] har ikke i sit asylskema angivet, at ægtefællen skulle være fulgt efter hende til Afghanistan. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer med tilknytning til [V] tilfældigt, fordi de genkendte hans bil, skulle have været i stand til at finde [F] hos ansøgerens mors moster, hvor han kun opholdt sig for at hente penge, ligesom [F]’s forklaring om, hvordan det lykkedes ham at flygte fra de bevæbnede mænd ved at iføre sig dametøj forekommer mindre sandsynlig. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylretligt relevante overgreb eller forfølgelse fra [V]’s side, idet nævnet herved yderligere har lagt vægt på, at [V] siden barnsben sammen med sin nærmeste familie har boet i Iran og kun har opholdt sig i Afghanistan, når han har været på besøg hos sine slægtninge, og at han på trods af, at disse slægtninge skulle være indflydelsesrige, ikke har henvendt sig direkte til ansøgeren eller hans familie i tiden fra [A]’s tilbagevenden og frem til ansøgeren og resten af familiens udrejse. Om broren [F]’s konflikt med [O] skal nævnets flertal bemærke, at [F] og de øvrige familiemedlemmer i det væsentlige har forklaret samstemmende om konfliktens opståen i forbindelse med salget af jorden, om [O]’s forsvinden og tilbagevenden og hans tilknytning til Taliban, om episoden, hvor [O] og hans folk skød efter [F]’s bil, og om det trusselsbrev, familien kort efter modtog fra Taliban. [F]’s forklaring om tilbageholdelsen i kælderen, hvor han blev udsat for tortur og overgreb, forekommer selvoplevet og understøttes af oplysningerne om hans psykiske tilstand og hans fremtoning i forbindelse med nævnsmødet. [F] har endvidere til stadighed i forbindelse med asylsamtalerne forklaret, at han havde personlige problemer, som han ikke var i stand til at fortælle om. Hans forklaring understøttes videre af ægtefællen [G]’s forklaring om, at [F] på et tidspunkt var væk i længere tid, og at han ved tilbagekomsten til bopælen var træt og virkede angst, og på [C]’s og [G]’s forklaringer om, at der ikke var noget usædvanligt i, at [F] var væk i længere tid, når han kørte som chauffør. Nævnets flertal lægger derfor til grund, at [F] havde en konflikt med [O], der var et lokalt højtstående medlem af Taliban, og at [O] efterfølgende truede hele familien som følge af denne konflikt. Ansøgerne har videre samstemmende forklaret om slægtskabet mellem familien og [P], der var lokalt talibanmedlem og om forbindelsen mellem [P] og [O]. Efter søsteren [D]’s og hendes ægtefælle [E]’s forklaringer lægger nævnet til grund, at der kort før udrejsen var en konflikt mellem [P] og [E] om en generator, og at [P] i den forbindelse truede [E]. Det lægges videre efter disse ansøgeres samstemmende forklaringer til grund, at det var [P], der kort efter afleverede trusselsbrevet fra Taliban til ansøgerens bror, [Q], og at trusselsbrevet var rettet mod hele familien og blandt andet indeholdt et vilkår, om at familien skulle oplyse, hvor ansøgerens far var henne, og dermed et vilkår, der var umuligt at opfylde. Nævnet lægger endelig efter de stort set samstemmende forklaringer til grund, at [D] og [E] opsøgte [Q], og at denne gav [D] en lussing og på ny fremsatte trusler, idet han sagde, at han ville gøre noget, så familien forsvandt. Endelig lægger nævnet til grund, at [Q] sammen med yderligere tre personer kort efter opsøgte [D]’s og [E]’s bopæl om natten, og at de flygtede væk fra huset og umiddelbart efter videre ud af landet sammen resten af familien. Ansøgerens far havde gennem en del år været politisk aktiv og med til at bekæmpe Taliban, ligesom hans bror, [M] havde kæmpet for regeringsstyrkerne. Nævnet lægger endvidere som anført ovenfor til grund, at lokalbefolkningen i området så skævt til familien og chikanerede dem. Herefter, og efter oplysningerne om Talibans øgede tilstedeværelse i ansøgernes hjemområde, antallet af konflikter rettet mod såvel enkelte af familiens medlemmer som familien som helhed, er det sandsynliggjort, at såvel ansøgen som de øvrige familiemedlemmer ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb fra Talibans side som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Henset til, at ansøgeren kommer fra en politisk profileret hazarafamilie, antallet af familiens konflikter med Taliban og den relation, der er, mellem ansøgerens familie og talibanmedlemmet [P] og dennes tilknytning til [O], der var et højtstående medlem af Taliban, sammenholdt med at familien tidligere har været nødt til at flygte til Mazar-e-Sharif, hvor familien også blev truet, er det ikke rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i Herat, Kabul eller Mazar-e-Sharif som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter § 7, stk. 2.” Afgh/2018/306/MJM
