Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, taler dari og er sunni-muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive kidnappet af ukendte personer og udsat for chikane. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far er blevet kidnappet. Efter faren havde været forsvundet i tyve dage, modtog familien et telefonopkald fra kidnapperne. Det var ansøgerens farbror [B] som besvarede opkaldet. Kidnapperne fortalte, at de havde faren i deres varetægt og forlangte en løsesum. Ansøgerens farbror talte også med faren, der sagde, at kidnapperne ville slå ham ihjel, selvom løsesummen blev indfriet. Ansøgeren formoder, at det var Taliban, ISIL eller farens farbror og dennes sønner, der stod bag kidnapningen. Grunden til, at ansøgeren antager, at det muligvis var Taliban eller ISIL, der bortførte hans far, er, at han har hørt, at disse grupper foretager kidnapninger. Ansøgeren mener samtidig, at det også kan være farens farbror og fætre, der stod bag kidnapningen, eftersom faren havde en konflikt med dem, fordi de havde slået ansøgerens farfar ihjel i forbindelse med uoverensstemmelser om ejerforhold over et stykke jord. Ansøgerens familie var velhavende og ejede et bageri og store jordarealer. Omkring tre måneder efter, at familien blev kontaktet af kidnapperne, holdte de en begravelsesceremoni for faren. Herefter begyndte ukendte personer at kaste sten mod familiens bopæl om natten. Det skete cirka to gange om ugen indtil familiens udrejse. De oplevede også, at strømmen blev afbrudt flere gange. Ansøgeren udrejste af Afghanistan omkring seks måneder efter kidnapningen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Samtlige ansøgere har tidligere forklaret, at deres far, henholdsvis bror blev bortført og formodes at være blevet dræbt. Det er endvidere oplyst, at familien fra gammel tid havde en konflikt med andre familiemedlemmer, der vedrørte rettigheder til jord. Det fremstod dog uklart, om denne konflikt havde nogen aktualitet. [En af de kvindelige ansøgere] forklarede endvidere, at hendes fætter ønskede, at hun skulle gifte sig med ham, og at han i den forbindelse havde truet med, at han ville skære hovedet af en eventuel anden mand, som hun måtte vælge at gifte sig med. [Den kvindelige ansøger] forklarede ved samme lejlighed, at hun ikke vedrørende ægteskab var blevet opsøgt i et år forud for udrejsen af Afghanistan. [Den anden kvindelige ansøgere] har ved samtale [i efteråret 2016] forklaret bl.a.: ”Ansøger og hendes familie har ikke haft konflikter med de omtalte fætre, det var kun hendes far. … Ansøgers faster skulle have været gift med dem, idet hun ikke er blevet gift med dem, er hun stadig enlig. Det er hendes fætter hun skulle være blevet gift med. Spurgt om ansøgerens far har haft nogle problemer med disse fætre, svarer ansøger benægtende. Spurgt om nogen i familien, foruden hendes faster, har haft konflikter med familien efter farfarens død, svarer hun benægtende. Ansøger selv har ikke oplevet konflikter på baggrund af fasterens manglende giftermål med hendes fætter.……” For Flygtningenævnet har samtlige ansøgere forklaret uddybende og dramatiserende særligt om fætteren [X], der efter det forklarede, var den, der ønskede at gifte sig med [en af de kvindelige ansøgere]. Det er således for Flygtningenævnet forklaret, at [X] var en indflydelsesrig myndighedsperson, ansat i politiet, og at hans indflydelse var så stor, at dette i sig selv gjorde en henvendelse til myndighederne i forbindelse med bortførelsen af [A] udsigtsløs. Dette uagtet, at [A] efter det tidligere forklarede selv havde indflydelsesrige venner, herunder borgmesteren og anklagere og dommere. Endvidere er oplysningerne om de af [X] fremsatte trusler af såvel [ansøgeren] som [en af de kvindelige ansøgere] udbygget med, at han havde truet med, at et eventuelt bryllupsoptog hvori [en af de kvindelige ansøgere] befandt sig, ville blive sprængt i luften ved en selvmordsaktion. [Ansøgeren] har for Flygtningenævnet gentagne gange udtalt, at han frygter at blive dræbt af [X], men uden at han på gentagne forespørgsler kunne konkretisere baggrunden for dette nærmere. Endelig finder Flygtningenævnet det påfaldende, at det for Nævnet er blevet forklaret, at fætteren [Y] er medlem af ISIS. Dette har ingen af ansøgerne tidligere forklaret. Flygtningenævnet må betragte dette som et forsøg på at sammenkæde oplysningerne om bortførelsen af [A] med frygten for ISIS og den tidligere omtalte jordkonflikt. Således gav for eksempel [ansøgeren] ved samtale [i efteråret 2016] udtryk for, at han ikke vidste, om hans fars fætre havde forbindelse til ISIS. Særligt vedrørende [en af de kvindelige ansøgere] bemærker Nævnet, at selv hvis hendes forklaring om [X’s] trusler kunne lægges til grund, er hun forblevet på sin bopæl i 6-7 år efter de første henvendelser, ligesom hun ved samtale [i efteråret 2016] forklarede, at hun ikke havde hørt fra denne gren af familien i ca. et år. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/37/THV
