Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [navn på en afghansk landsby], Uruzgan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en person ved navn [A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans farbror solgte medicin til lokalbefolkningen i sin landsby. En dag skulle ansøgeren aflevere medicin til en person ved navn [A], fordi hans søn var syg. Samme aften blev ansøgeren opsøgt af [A] og hans mænd på ansøgerens bopæl. Ansøgeren blev taget med til [A’s] bopæl, hvor ansøgeren blev slået og sparket. Under overfaldet fortalte [A], at ansøgeren havde forårsaget [A’s] søns død, og at [A] derfor ville hævne sig ved at slå ansøgeren og ti af ansøgerens familiemedlemmer ihjel. Overfaldet varede i ti minutter, hvorefter ansøgeren blev efterladt alene. Omkring tre timer efter flygtede ansøgeren ud af et vindue, og han løb herefter hjem til sin morbror. Morbroren tog ansøgeren hen til sin ven, [B]. Morbroren besøgte herefter ansøgerens farbror, hvor han fik at vide, at farbroren var blevet tilbageholdt af [A]. Da morbroren opsøgte farbrorens bopæl, fik han at vide, at farbroren havde givet ansøgeren hele skylden for [A’s] søns død. Morbroren besluttede herefter, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin farbror. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han flyttede hjem til sin farbror efter ansøgerens forældre blev slået ihjel. Farbroren var voldelig overfor ansøgeren og havde sagt til [A], at han ville hjælpe med at finde ansøgeren, selvom han vidste, at [A] ville hævne sin søns død ved at slå ansøgeren ihjel. Farbroren ønskede ansøgeren død, fordi ansøgeren havde arvet noget jord efter sine forældre, som farbroren var interesseret i. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter Taleban og de afghanske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at [A] er medlem eller har forbindelse til Taleban. [A’s] bror, [C], arbejder for distriktsmyndighederne, og [A] vil bruge sin kontakt hos myndighederne til at finde ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet kan dog ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af de afghanske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin frygt for myndighederne, idet han først under asylsamtalen har oplyst, at han har haft konflikter med de afghanske myndigheder. Nævnet finder ikke, at konflikten med [A] og ansøgerens farbror kan anses for omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder herefter, at ansøgerens konflikt i forhold til [A] må anses for at være af privatretlig karakter. Nævnet kan ikke lægge til grund, at [A] har en betydelig indflydelse i Taleban, idet dette alene beror på ansøgerens formodning og ikke er understøttet af andre oplysninger. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren må anses for uprofileret i forhold til Taleban. Nævnet finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sin hjemegn vil risikere at blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling eller straf fra [A]. På den baggrund vurderer nævnet, at ansøgeren vil være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif som internt flugtalternativ. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens konflikt må anses som en lokalt forankret privatretlig konflikt, og at [A] hverken gennem sin angivelige forbindelse til Taleban eller gennem brorens, [C’s], forbindelse til myndighederne må antages at kunne opspore ansøgeren andre steder i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren er en ung og arbejdsduelig mand med en niårig skoleuddannelse uden helbredsmæssige problemer. På den baggrund finder nævnet, at det må anses for rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i nævnte steder, hvor levevilkårene vil være af en sådan karakter, at basale humanitære rettigheder ikke krænkes. Nævnet bemærker, at de generelle forhold, herunder den sikkerhedsmæssige situation, ikke kan medføre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2018/3/DTO
