afgh2018299

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [by], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin bror, idet han mener, at ansøgeren har krænket hans ære. Videre frygter ansøgeren at blive slået ihjel af sin ægtefælles farbrødre, idet hendes ægtefælle har en konflikt med farbrødrene. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ingen tilknytning har til sit hjemland. Ansøgerens har til støtte for sit asylmotiv vedrørende ægtefællens konflikt oplyst, at hendes ægtefælle fik en konflikt med sine farbrødre for omkring 11 år siden, hvorefter han måtte udrejse til Iran. Ansøgeren var på dette tidspunkt forlovet med sin ægtefælle. Ansøgeren udrejste to måneder efter sin ægtefælle også til Iran, hvor de kort tid efter hendes indrejse blev gift. Ansøgerens mor blev efterfølgende udsat for trusler grundet ansøgerens ægtefælles konflikt, ligesom moren fik besked om, at ansøgeren og hendes ægtefælle ville blive slået ihjel, hvis de blev fundet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for sin bror oplyst, at hun blev udsat for voldtægt af sønnen til en mand, som hun boede hos i Iran. Ansøgeren blev udsat for chikane og overgreb forud for voldtægten. Ansøgeren fortalte om voldtægten til sønnens ægtefælle, der efterfølgende tog til Afghanistan og fortalte ansøgerens bror herom. Ansøgerens bror tog herefter til Iran, hvor han truede ansøgeren på livet. Ansøgerens bror truede desuden med, at han ville sælge ansøgeren til en ukendt mand med henblik på at indgå ægteskab, fordi han skyldte manden penge. Ansøgeren blev flere gange opsøgt og slået og truet af sin bror. Ansøgeren flyttede til en anden bopæl, hvor hun opholdt sig omkring fire måneder, hvorefter hun udrejste af Iran i efteråret 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende, herunder har hun og hendes ægtefælle forklaret indbyrdes divergerende om deres forhold. Flygtningenævnet har ved vurderingen taget højde for, at såvel ansøgeren som hendes ægtefælle angiveligt er analfabeter. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 ikke oplyst, at hun var blevet voldtaget, men har forklaret, at hendes bror opsøgte hende, fordi han skyldte mange penge væk og derfor ville sælge ansøgeren for at indløse gælden. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [primo] 2017 har ansøgeren forklaret, at hun blev voldtaget af husejerens søn, [A], at hun fortalte om voldtægten til voldtægtsmandens ægtefælle, der rejste til Afghanistan og fortalte hendes bror om voldtægten, hvorefter hendes bror opsøgte hende i Iran, hvor han sagde, at hun skulle følge med ham, fordi hun havde ødelagt hans ære og skulle giftes med en anden som følge af, at broren skyldte penge. Under sin forklaring for nævnet har ansøgeren forklaret, at husejerens kone og [A’s] kone kom hjem umiddelbart efter voldtægten og spurgte, hvad der var sket, fordi hendes tøj var revet i stykker. Hun har endvidere forklaret, at hun frygter for sit liv, fordi hendes bror vil slå hende ihjel som følge af voldtægten. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet om, at [A] gennem flere år før voldtægten havde chikaneret hende og opfordret hende til sex, forekommer utroværdig. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende og utroværdigt om sin mands konflikt. Hun har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun ikke havde noget kendskab til sin mands konflikt, og at hun hverken kendte navnet på den person, som ægtefællen havde konflikten med eller årsagen til, at den pågældende havde presset ægtefællen ud af Afghanistan. Under samtalen [primo] 2017 har ansøgeren forklaret, at hendes mands konflikt var en jordkonflikt, og at hun ikke kendte de nærmere detaljer, mens hun under sin forklaring for nævnet har forklaret detaljeret om konflikten. Nævnet har ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hendes ægtefælle forsvandt fra Iran ca. 5 måneder efter, at de var blevet gift, og at hun ikke hørte fra ham igen før efter ca. 4 år, mens det fremgår af ansøgerens ægtefælles samtalereferat fra [sommeren] 2010, at han opholdt sig i Iran i ca. halvandet år, at ansøgerens mor og den kvinde, som de boede hos blev enige om, at han skulle forlade Iran og tage til Europa, og at det var kvindens mand, der fandt en agent. Endelig har nævnet ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle i sit familieskema dateret [foråret] 2010 har angivet, at han havde en søn ved navn [B], der på det tidspunkt var ca. 4 år gammel og opholdt sig i Teheran. Det fremgår af referatet af [sommeren] 2010, at ansøgerens ægtefælle forlod Iran ca. 2 år og 3 måneder tidligere. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft en søn, men at hun var gravid, da ægtefællen forsvandt, og at hun kort tid efter aborterede. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger har ansøgeren således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/299/CABV