Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bayat og kristen fra Baghchari, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har haft en jordkonflikt med et medlem af Taliban. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af befolkningen i Afghanistan, fordi han er konverteret til kristendommen og er blevet døbt i Danmark. Til støtte for sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at han har opholdt sig i Iran siden 1981/1982 på grund af krigen i Afghanistan, og at han i den forbindelse to gange er blevet deporteret til Afghanistan af de iranske myndigheder, fordi han ikke havde opholdstilladelse i Iran. Da han på ny blev deporteret i 2014/2015, valgte han at forblive i sit hjemland. Han fik at vide, at den jord, som familien ejede, og som han havde arvet af sin far, var blevet lejet ud til [X]. Ansøgeren tog ud til jorden og aftalte med [X], at ansøgeren skulle overtage jorden, når [X’s] lejeaftale udløb [i foråret] 2015. [I foråret] 2015 tog ansøgeren derfor igen ud til jorden, hvor han opdagede, at en ukendt person var i gang med at dyrke jorden. Personen fortalte, at han havde lejet jorden af [Y]. Ansøgeren henvendte sig derfor på [Y’s] bopæl men fik at vide, at [Y] var rejst til Pakistan. Ansøgeren henvendte sig herefter i løbet den følgende måned regelmæssigt på [Y’s] bopæl. Da ansøgeren fik kontakt til [Y] påstod [Y], at han havde købt jorden. [Y] ville ikke fortælle, hvem han havde købt den af eller fremvise dokumentation for købet. Ansøgeren kontaktede herefter de ældre i landsbyen og bad om deres hjælp. Sammen med de ældste kontaktede ansøgeren 15-30 dage senere [Y], der fortsat nægtede at vise dokumentation for at have købt jorden. I samme forbindelse truede [Y] ansøgeren og hans familie på livet, hvis han blev ved med at gøre krav på jorden. Nogle dage senere forsøgte ansøgeren en sidste gang at kontakte [Y], men han var ikke hjemme. Ansøgeren fik at vide, at [Y] befandt sig hos [M]. Da ansøgeren kom til [M’s] hus, så han adskillige bevæbnede mænd, og inden han nåede at forlade stedet, fik de øje på ansøgeren og hev ham ind i gårdhaven. [Y] og flere af de andre tilstedeværende truede ansøgeren og udsatte ham for fysisk vold. Efter overfaldet kontaktede ansøgeren politiet ved [G], der lovede at undersøge sagen. To til tre dage senere blev ansøgerens ægtefælle syg, og han tog hende med til hospitalet i Kabul. Dagen efter ankomsten til Kabul ringede ansøgerens nabo og fortalte, at familiens hjem var blevet opsøgt af maskerede mænd, som havde gennemsøgt huset. Ansøgeren kontaktede derefter [G] som forklarede, at [M’s] hus var et samlingssted for Taliban, og at myndighederne takket være ansøgerens oplysninger havde stormet stedet, men at det var lykkedes for nogle af de tilstedeværende at stikke af. Ansøgeren advarede sin mor, der opholdt sig hos hans fætter i Ghazni. Dagen efter blev ansøgeren ringet op af sin fætter og moren, der fortalte, at Taliban havde opsøgt fætterens hus om natten og havde slået ansøgerens bror ihjel. Ansøgeren kontaktede herefter en agent, som hjalp moren til Kabul, hvorefter han sammen med sin mor og hustru udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har efter sin ankomst til Danmark fået at vide, at [G] efterfølgende er blevet dræbt af en vejsidebombe, som var placeret af Taliban. Ansøgeren har også fået at vide, at hans fætter efterfølgende flere gange er blevet opsøgt og truet af Taliban. Til støtte for den del af asylmotiver, der omhandler ansøgerens konversion, har ansøgeren oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen for 15 til 20 år siden, da han blev gode venner med sin iranske arbejdsgiver, [D], der var kristen. Ansøgeren var med til ét møde i en huskirke i Iran på en ukendt dato i perioden medio 2003 til medio 2005. Da ansøgeren kom til Danmark opsøgte han kirken, hvor han lærte mere om kristendommen. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2016. Efter ansøgeren var blevet døbt, ønskede ansøgerens fætter ikke længere at have kontakt til ham. Herudover har ansøgerens ægtefælles familie forsøgt at overtale ægtefællen til at lade sig skille fra ansøgeren, ligesom hans datters ægtefælle har truet med at lade sig skille fra datteren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører konflikten med Taliban til grund, idet forklaringen herom har været usandsynlig, udbyggende og divergerende på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret udbyggende med hensyn til, at [Y] truede ham allerede ved ansøgerens første henvendelse til ham, ligesom ansøgeren har forklaret udbyggende omkring drabet på [G], og den omstændighed at hans fætter er blevet opsøgt af Taliban, der har truet og udsat ham for vold, fordi de leder efter ansøgeren. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret udbyggende med hensyn til, at [X] forsvandt, og at han forsøgte at lede efter ham, og om at hans mor var i besiddelse af et eksemplar af lejekontrakten mellem ansøgerens far og [X]. Det er ikke sandsynligt, at ingen i ansøgerens landsby, der bestod af 7 husstande, og hvor alle efter ansøgerens egen forklaring vidste alt om hinanden, var klar over, at [Y] var tilknyttet Taleban, idet ansøgeren har forklaret, at [Y] boede i samme nærområde ca. 20 minutters gang fra landsbyen. Det er videre mindre sandsynligt, at [Y] kunne slippe af sted med at undlade, at dokumentere sit påståede ejerskab til jorden overfor Ældrerådet, eller at [Y] i Ældrerådets påhør skulle have truet ansøgeren og hans familie på livet, hvis de forfulgte deres ret til at gøre krav på jorden. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren, selvom han flere gange blev truet, skulle have valgt selv alene at opsøge [Y] fremfor at bede myndighederne om hjælp. Det er endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren umiddelbart efter, at han havde opsøgt [Y] på Talibans opholdssted, hvor han var blevet udsat for vold, og hvor der på ny var fremsat trusler mod både ham og hans familie, skulle været taget direkte hen til myndighederne for at anmelde forholdet, ligesom det er mindre sandsynligt, at [Y] og Taliban allerede dagen efter, at de havde opsøgt ansøgerens bopæl, var i stand til at finde ansøgerens brors og mor hos fætteren i Ghazni. Flygtningenævnet har endelig om denne del af asylmotivet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har været divergerende med hensyn til, om [Y] sagde, at han ikke ville fortælle ansøgeren, hvem han havde købt jorden af, eller om ansøgeren ikke husker, hvorvidt [Y] sagde, om han havde købt jorden af [X] eller af ansøgerens far, ligesom ansøgerens forklaring om jordkonflikten har været usikker og usammenhængende med hensyn til, om han fik lov til at læse lejekontrakten, som den ukendte person, der havde lejet jorden efter [X], var i besiddelse af eller ej. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konversion til kristendommen, bemærker nævnets flertal, at ansøgeren har forklaret konsistent om mødet med [D] i Iran, og om hvordan hans interesse for kristendommen herved blev vakt, og hvordan han begyndte at tvivle på sin muslimske tro, og at han herefter kun gik i moske af frygt for omgivelsernes reaktion, men at han ikke længere anså sig selv som muslim. Ansøgeren har forklaret, at han umiddelbart efter indrejsen i Danmark kontaktede kirken, hvilket er underbygget af de fremlagte erklæringer. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2016, og har forklaret overbevisende om den løbende proces, han har været igennem i forbindelse med, at han er blevet kristen, og om baggrunden for sit ønske om at konvertere og fremover leve åbent som kristen. Flertallet lægger efter ansøgerens forklaring, der er underbygget af erklæringerne i sagen til grund, at ansøgeren har udbredt det kristne budskab til andre asylansøgere, og at han på sin Facebook profil har postet kristne budskaber, ligesom han har medvirket til et interview om sit kristne tilhørsforhold på en farsi-talende tv kanal, der kan ses over hele verden. Flertallet finder det herefter sandsynliggjort, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen, og at han også fremadretten vil leve som kristen, og at han derfor ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/275/JAH
