Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er tadjik fra Kabul. Ansøgeren har ikke været medlem af nogle politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren at blive dræbt af den magtfulde Arbaki-kommandant [A] og dennes folk, idet [A] beskylder ham dels for at have solgt et checkpoint til Taliban, og idet han har haft et forhold til [A]s niece. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han nu lever som åben ateist og af den grund frygter den afghanske befolkning, som vil konfrontere ham med, at han ikke følger religiøse regler eller traditioner og sandsynligvis dræbe ham, når han afslører, at han ikke tilhører islam eller en anden religion. Ansøgeren har til sagen oplyst, at han cirka to år før sin udrejse flyttede til Kunduz. Her mødte han en pige, [B], som han tidligere havde mødt til en bryllupsfest i Kabul. Ansøgeren og [B] mødtes i basaren i Kunduz, hvor ansøgerens familie havde en forretning. De havde kontakt via telefon og sms og mødtes en gang imellem. Deres forhold udviklede sig, og de blev kærester. I [foråret]2015 blev ansøgeren ansat af kommandanten [A]. Ansøgerens opgaver for [A] bestod i at være chauffør, at handle ind og at stå vagt ved [A]s bolig. Mens ansøgeren arbejdede for [A], fandt han ud af, at [B]var niece til [A]. I [efteråret] 2015 anmodede ansøgeren gennem sin brors ven, [C], [A] om tilladelse til at gifte sig med [B], men fik afslag. Efterfølgende stak [B] af og tog ophold i ansøgerens families forretning. Det var [B]s ønske, at hun og ansøgeren skulle flygte sammen, og hun advarede ansøgeren om, at det var farligt for ham at fortsætte med at arbejde for [A]. Ansøgeren havde imidlertid ikke mulighed for at stoppe med at arbejde for [A], og ansøgerens bror sagde, at han ville sende [B] til et sikkert sted. [I efteråret] 2015 fik ansøgeren til opgave at køre en gruppe på 10 personser til et checkpoint i […]-området. Ansøgeren fik at vide, at han var ansvarlig for checkpointet, indtil gruppens leder kunne frem. To medlemmer af gruppen gav oplysninger om checkpointet for Taliban, som tog ansøgeren og de resterende syv medlemmer af gruppen til fange. Ansøgeren og de andre fanger blev ført til en bygning, hvor de blev afhørt og tortureret. Fem af fangerne blev dræbt. Efter syv dages tilbageholdelse lykkedes det for ansøgeren at stikke af i forbindelse med et toilet besøg. Under flugten mødte ansøgeren tilfældigt sin brors ven, [C], som fortalte, at [A] beskyldte ansøgeren for at have solgt checkpointet til Taliban, ligesom han beskyldte ansøgeren for at være flygtet med [B]. [C] advarede ansøgeren mod at vende tilbage til byen Kunduz. Brorens vens familie hjalp herefter ansøgeren med at udrejse nogle dage senere. Efter udrejsen af Afghanistan har ansøgeren haft telefonisk kontakt med [C], som har fortalt, at ansøgerens bror, dennes ægtefælle og deres fællesbarn er blevet dræbt af [A]s folk som følge af ansøgerens konflikt. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring ikke kan lægges til grund, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og udbygninger. Blandt andet har han således først for nævnet forklaret, at to af [A]s folk ventede uden for forretningen, da han tog afsked med broren, og at dette var en væsentlig begrundelse for, at han ikke flygtede med [B]. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt de tilfangetagendes ben blev bundet allerede før borttransporten, og om han under tilfangetagelsen var udsat for fuldbyrdet seksuelt overgreb. Han har også forklaret divergerende om, hvorvidt han efter flugten opsøgte [C]s bopæl eller mødte ham tilfældigt. Uanset om ansøgeren måtte være ateist findes han ikke at have sandsynliggjort, at han i Afghanistan vil eksponere dette på en sådan måde, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. I den forbindelse er henset til oplysningerne om, at ansøgeren efter sin egen forklaring har levet som ateist i landet gennem 20 år uden problemer og til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/274/MNR
