Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med afgh/2018/269
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra Farah, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af personer fra grupperinger, herunder Taliban, terrorbevægelser og narkomafiaen, som han har været i kontakt med i forbindelse med sit kriminaltekniske arbejde ved politiet. Derudover frygter ansøgeren sine to fætre, Baz Mohammad og Lal Mohammad, samt ægtefællens morbrødre, idet de anser ansøgeren og ægtefællen for at være vantro på grund af deres arbejde for henholdsvis politiet og som jordemoder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2009 begyndte sit arbejde [i nærmere angivet afdeling] i Farah. Samme år blev ansøgeren en del af ledelsesgruppen på politistationen, hvor hans opgaver bestod i at oplyse sager og registrere kriminelle handlinger ved den afghanske domstol. Fra 2013 og frem til ansøgerens udrejse af Afghanistan i [efteråret] 2015, arbejdede ansøgeren som afdelingsleder. Ansøgerens primære arbejdsopgaver var at skrive rapporter og afhøre gerningsmænd. Ansøgeren har videre oplyst, at hans problemer i hjemlandet opstod fra starten af hans ansættelse, idet han i medfør af sin stilling ved de afghanske myndigheder modsatte sig Talibans interesser og derfor var i risiko for trusler. Truslerne mod ansøgeren tog til det sidste halve år før udrejsen. I 2009/2010 var ansøgeren impliceret i et mineangreb udløst af Taliban i forbindelse med politiarbejde i Poshte Rod. Ansøgeren var efterfølgende indlagt og blev opereret ad to omgange. I 2014 begyndte ansøgeren at modtage telefoniske trusler fra Taliban og andre grupperinger, herunder narkomafiaen og andre terrorbevægelser. Nogle gange modtog ansøgeren trusler et par gange om dagen, andre gange et par gange om ugen. Det var forskellige personer, der ringede fra forskellige telefonnumre. Personerne præsenterede sig altid som værende fra forskellige grupperinger. Fælles for alle telefoniske trusler var, at personerne ville have ansøgeren til at ændre oplysninger i rapporter eller slette navne, hvilket han nægtede. Ansøgeren blev tillige truet af sin øverste ledelse, fordi han nægtede at ændre oplysninger i forskellige rapporter. Et halvt år før ansøgerens udrejse modtog han et trusselsbrev stemplet af Taliban. Brevet var adresseret til ansøgeren og tre andre personer, herunder politi kolleger. Af brevet fremgik, at ansøgeren og de tre andre personer skulle stoppe deres arbejde for regeringen, ellers ville de blive slået ihjel. Ansøgeren viste brevet til sin chef, som oplyste, at han ikke kunne hjælpe. Kort tid efter blev en af de i trusselsbrevet nævnte personer slået ihjel. Ansøgeren modtog yderligere to breve med trusler om at blive slået ihjel, hvoraf det ene brev var uden afsender og det andet fra Taliban. Ansøgeren fortsatte sit politiarbejde og forsøgte uden held at blive forflyttet. 20-30 dage før ansøgeren og ansøgerens families udrejse, fandt ansøgeren en håndgranat i haven. Sikringen var trukket uden håndgranaten var sprunget. Ansøgeren formodede, at den var blevet kastet af en af de mange grupperinger i byen, som udførte likvideringer mod betaling. En uge efter så ansøgerens ægtefælle en maskeret og bevæbnet person foran familiens bopæl. Personen stak af, efter hun havde fået sin bror til at komme til bopælen. Ansøgerens far og svigerfar havde flere gange forsøgt at overtale ansøgeren til at forlade provinsen, hvorfor de besluttede at udrejse til Herat. Efter otte-ni dage i Herat påbegyndte ansøgeren og ansøgerens familie deres udrejse af Afghanistan, idet ukendte personer havde spurgt efter ansøgeren i hans fætters forretning. Ansøgeren har om konflikten med ansøgerens to fætre og ægtefællens morbrødre oplyst, at hans fætre Baz og Lal flere gange opsøgte ham og ægtefællen. De ville have, at de stoppede deres arbejde for regeringen. Baz og Lal støttede begge Taliban, og Baz blev officielt Talibanmedlem. De kontaktede ansøgeren flere gange på telefonen, og truslerne blev med tiden mere alvorlige. De truede med at gøre ansøgerens ægtefælle fortræd, hvis de ikke stoppede med at arbejde for regeringen. Ansøgerens ægtefælles morbrødre sympatiserede og samarbejde med Taliban, og de sagde ofte grimme ting om ansøgerens ægtefælle, ligesom hun blev truet. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i Afghanistan har arbejdet som premierløjtnant hos politiet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund. Flertallet henviser herved til, at ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og sammenhængende om sin konflikt med Taliban. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter polititjenestemænd er en særligt udsat gruppe i forhold til Taliban. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren på grund af sit politiarbejde både telefonisk og skriftligt er blevet truet af Taliban, at der er blevet smidt en håndgranat ind i ansøgerens have, og at eskaleringen af konflikten med Taliban var årsagen til, at ansøgeren flygtede fra Afghanistan med sin ægtefælle og børn. Det forhold, at ansøgeren i et vist omfang har forklaret udbyggende kan ikke føre til en ændret vurdering. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren har en sådan konflikt med myndighederne i Afghanistan, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På grund af ansøgerens stilling hos politiet, må han anses for at være særligt profileret i forhold til Taliban, hvorfor han ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan.” afgh/2018/268/FAM
