Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren er opvokset som shiamuslim, men har oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet som journalist for en radiostation i et år, hvor han i radioudsendelser, der var målrettet unge lyttere, udtalte sig om kontroversielle emner. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter tre magtfulde kommandanter fra den afghanske sikkerhedstjeneste, fordi ansøgeren forlod sit job som frivillig politibetjent, og fordi han er udrejst af Afghanistan. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter repressalier fra de afghanske myndigheder, fordi han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2012 eller 2013 fik arbejde som journalist ved en radiostation i [A]. På radiostationen lavede ansøgeren blandt andet udsendelser målrettet unge mennesker, der omhandlede nødvendigheden i, at de unge lærte engelsk, og at kvinder fik en uddannelse. En dag modtog radiostationens ejer et trusselsbrev fra Taliban, hvori ansøgerens radioudsendelser blev nævnt. Da de afghanske myndigheder ikke ville hjælpe ansøgeren, stoppede han med at arbejde for radiostationen. Herefter var ansøgeren arbejdsløs i omkring en til tre måneder, hvorefter han fik arbejde i [B] militsen. På et tidspunkt blev ansøgeren skudt, hvorefter han var indlagt på hospitalet. Efter ansøgeren blev udskrevet, udrejste han af Afghanistan. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren været i kontakt med sin farbror, som har truet ansøgeren, fordi ansøgeren udrejste uden sin farbrors tilladelse. Senere har ansøgeren haft kontakt med sin tante, som har oplyst, at ansøgerens farbror i [sommeren] 2016 blev skudt og dræbt af to ukendte personer. Ansøgeren fik interesse for kristendommen i Afghanistan, idet hans daværende chef for radiostationen ved navn [C] fortalte ham om Jesu kærlighed og tilgivelse. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark jævnligt gået i kirke. Ansøgeren betragter sig selv som kristen, og blev [i sommeren] 2016 døbt i [D] Pinsekirke. Under hensyn til, at der til sagen allerede er fremlagt udtalelser fra flere præster, som har mødt ansøgeren i en kirkelig kontekst, og til at Flygtningenævnet lægger oplysningerne heri og ansøgerens egne oplysninger om sin deltagelse i kirkelige aktiviteter til grund, finder Flygtningenævnet, at det ikke er relevant at lade en kvindelig bekendt vidne for nævnet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter i Afghanistan til grund, særligt fordi ansøgeren på mange og centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således i sit asylskema [fra efteråret] 2015 oplyst, at han flygtede til Europa, fordi hans farbror ville have, at han skulle arbejde for en terroristgruppe/ekstremistisk gruppe. Endvidere ville farbroren tvinge ansøgeren til at arbejde for en mafiagruppe, fordi farbroren ville tjene penge på ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen den [i begyndelsen af vinteren] 2015 har ansøgeren forklaret, at han havde en konflikt med Taliban, som modsatte sig, at ansøgeren som journalist lavede et radioprogram, som Taliban var imod, og at en kollega blev dræbt. Til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens farbror bad ham indtrængende om at arbejde som frivillig lønnet politimand under ham i byen Kunduz, hvor farbroren blandt andet samarbejdede med tre fremtrædende kommandanter i byens sikkerhedstjeneste. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om truslerne mod ham og radiostationen, herunder konsekvenserne for ham og de andre ansatte, om sit hospitalsophold, herunder årsagen hertil og varigheden heraf, og om hvorvidt han er blevet opsøgt af [B]. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og udbyggende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sine konflikter i Afghanistan som konstrueret og utroværdig. De af ansøgeren fremlagte kursusbeviser, udtalelser fra Radio [A] m.m. kan ikke føre til en ændret vurdering, blandt andet fordi ansøgeren først fremlagde dokumenterne til asylsamtalen [i vinteren] 2017, og fordi det forekommer usandsynligt, at han til oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af vinteren] 2015, hvor der i referatet herfra står anført, at ansøgeren ikke fremlagde dokumenter, skulle have fået oplyst, at han ikke skulle fremlægge dem. I relation til den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at i et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konvertering, der er sket efter udrejse, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen, jf. herved også UNHCR’s Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under Article 1A(2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Herefter bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren alene har et begrænset kendskab til kristendommen og fremtræder ureflekteret i forhold til indholdet af kristendommen. Endvidere har ansøgeren ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for, hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren, eller sine refleksioner over særligt konsekvenserne af konverteringen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. De fremlagte udtalelser fra bl.a. Pinsekirken, personer fra hans sociale netværk samt ansøgerens dåbsbevis kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Nævnet har ved vurderingen også lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af ansøgerens divergerende og udbyggende forklaring om sine påståede konflikter i Afghanistan. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan /2018/262/LINB
