Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk barakzai (pashtunsk stamme) og sunnimuslim fra landsbyen [A] i Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller orga-nisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin søsters ægtefælle, [B], og hans sammensvorne, idet ansøgerens niece ikke vil gifte sig med den mand, som ansøgerens søsters ægtefælle har udvalgt. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at [B], som er narkosmugler og venner med lederen af byrådet i Herat, blev gift med ansøgerens søster, da ansøgeren var om-kring 12 år gammel. Efter et år afleverede [B] søsteren og deres datter, [C], til ansøgerens familie. Ansøgeren ved ikke, hvorfor søsteren ikke længere skulle bo med [B], som havde fire ægtefæller. 15 år efter opsøgte [B] ansøgerens families bopæl og forlangte, at hans datter nu skulle giftes, og at datteren skulle følge med ham. Dette nægtede datteren, hvorefter [B] forlod bopælen. Dagen efter opsøgte [B] igen familiens bopæl og forsøgte at tage datteren med sig med magt, men det lykkedes ikke, da [B] kom op og slås med ansøgerens bror, som prøvede at forhindre [B] i at tage datteren. [B] forlod igen bopælen men sagde, at han ville komme tilbage. Dagen efter opsøgte [B] igen familiens bopæl, mens ansøgeren befandt sig i sin og brorens butik, hvorfor ansøgeren skyndte sig hjem. Da ansøgeren kom hjem, var [B] stadig på bopælen og forlangte at få datteren med, hvilket datteren nægtede. [B] truede i denne forbindelse med at slå familien ihjel, da [B] troede, at det var familien, som forhindrede datteren i at tage med ham. Samme dag flygtede ansøgeren og hans familie til Kabul, hvor de boede en uge hos en af ansøgerens venner. Dagen efter de var ankommet til Kabul, blev ansøgerens bror dræbt, mens ansøgeren var ude at handle. Ansøgeren fik af sin mor oplyst, at [B] var trængt ind på bopælen og havde slået ansøgerens bror ihjel. Ansøgeren besvimede herefter. Da ansøgeren kom til bevidsthed igen, var hans mor, søster og søsterens datter tre timers kørsel fra Nimrouz, hvorfra de tog til Teheran, Iran, hvor de blev en uge, inden de rejste videre mod Tyrkiet. På grænsen mellem Iran og Tyrkiet blev ansøgeren adskilt fra sin familie. Ansøgerens familie tog tilbage til deres landsby i Afghanistan to måneder efter, ansøgeren var kommet til Danmark. Ansøgeren og hans familie har finansieret udrejsen ved salg af ansøgerens og hans brors kosmetik-butik. Ansøgeren satte sin butik til salg efter [B] opsøgte familien første gang, da han vidste, at der ville opstå en konflikt. Butikken blev solgt tre dage senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom ansøgerens forklaring forekommer konstrueret og på flere punkter usandsynlig. Vedrørende divergenserne i ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår [B] opsøgte familien, og hvornår ansøgeren var hjemme. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at der gik to henholdsvis fire dage mellem, at [B] opsøgte familien, mens ansøgeren til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har forklaret, at [B] opsøgte familien tre dage lige efter hinanden. Endvidere har ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke var hjemme, tredje gang [B] opsøgte familien, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han ikke var hjemme anden gang, [B] opsøgte familien. Ansøgeren har derudover forklaret divergerende om episoden, hvor ansøgerens bror blev dræbt, herunder om hvem der så det ske, og om hvem der fortalte ansøgeren, at broren var blevet dræbt. Ligeledes har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han fulgte med sin familie til Grækenland, og om hvornår hans familie vendte tilbage til Afghanistan. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret indledningsvis, at han tog til Grækenland sammen med sin familie, og at familien vendte tilbage til Afghanistan to måneder efter ansøgerens ankomst til Danmark, mens han senere forklarede, at han var blevet væk fra sin familie ved grænsen mellem Iran og Tyrkiet, og at familien vendte tilbage til Afghanistan fire måneder efter ansøgerens ankomst til Danmark. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren satte sin butik til salg, allerede da [B] havde opsøgt familien første gang, fordi ansøgeren vidste, at der ville opstå en konflikt, særligt henset til at [B] – ifølge ansøgerens forklaring – blev ked af det og sur, men at [B] ikke sagde noget til familien om, hvad der skulle ske men blot tog afsted. Endvidere forekommer det usandsynligt, at ansøgerens familie flyttede tilbage til deres gamle hus i deres landsby i Afghanistan to måneder efter, at ansøgeren var kommet til Danmark, særligt henset til at [B] havde truet med at slå hele familien ihjel, at familien flygtede fra landsbyen for at undgå at blive slået ihjel, og at [B] havde slået ansøgerens bror ihjel. Endelig finder Flygtningenævnet, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren efter to års ophold i Danmark og umiddelbart inden nævnsmødet skulle have modtaget et trusselsopkald fra [B], som angiveligt ringede på ansøgerens danske telefonnummer. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet, ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2018/26/MAD
