Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han har arbejdet som tolk for de amerikanske styrker i Afghanistan fra [foråret] 2012 til [sommeren] 2012. Ansøgeren blev ansat hos amerikanerne i Kandahar som 16-årig gennem en fætters ven. Ansøgeren arbejdede i et værksted i […], hvor han tog imod bestillinger fra de pashto-talende mekanikere og videreformidlede disse skriftligt til amerikanerne på engelsk. I [sommeren] 2012 modtog ansøgeren et opkald fra en ukendt person, som fortalte ham, at han skulle indstille sit arbejde for amerikanerne. 10-12 dage senere modtog ansøgeren et trusselsbrev, som var stemplet og underskrevet af Taliban, hvoraf det fremgik, at han skulle stoppe sit arbejde, og at ansøgeren ikke ville få yderligere advarsler. Ansøgeren informerede ikke sin arbejdsgiver herom, men stoppede med at møde op på arbejde, efter han havde modtaget trusselsbrevet. Samme dag, som ansøgeren modtog trusselsbrevet, blev hans familie opsøgt af 4-5 talibanere på ansøgerens og forældrenes bopæl. Talibanerne forklarede, at de var der, fordi de ville have fat i ansøgeren, og ansøgerens far sagde til dem, at ansøgeren ikke var der. Faren informerede talibanerne om, at de kunne lede efter ansøgeren, men de skulle være klar over, at der var kvinder og børn på bopælen. Taliban forlod herefter ansøgerens bopæl. Ansøgeren udrejste 24 timer senere til Kabul, hvor han opholdt sig og arbejdede de næste to år. Efter to år, kontaktede ansøgerens far ansøgeren og fortalte, at han ville komme for at besøge ansøgeren i Kabul. Faren mødte aldrig op, og ansøgerens mor bekræftede telefonisk, at ansøgerens far var taget afsted hjemmefra. Ansøgerens far har været forsvundet siden. Fordi ansøgerens far var forsvundet, valgte ansøgeren at forlade Kabul og rejse til Herat-provinsen, hvor han boede i de næste omkring 5 måneder, hvorefter ansøgeren endeligt udrejste af Afghanistan med sine to fætre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdig om en række væsentlige forhold. Ansøgeren har således blandt andet under samtalen med Udlændingestyrelsen [i slutning af] 2016 forklaret, at han ikke blev sikkerhedstjekket, inden han begyndte at arbejde som tolk på militærbasen, idet han kun var 16 år og ikke blev officielt ansat, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han blev stillet sikkerhedsmæssige spørgsmål af det firma, der ansatte ham, og at han var blevet anbefalet af en fætter. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet først forklaret, at han fik 300 dollars udbetalt i løn om måneden, mens han senere forklarede, at han ikke regelmæssigt modtog sin løn, der blev udbetalt af den tolkeansvarlige. Endvidere er det påfaldende, at både det tolkelegitimationskort, som ansøgeren har forklaret, at han har været i besiddelse af, og det trusselsbrev, som ansøgeren har forklaret, at han modtog fra Taliban, er bortkommet eller i politiets besiddelse, men at han i øvrigt har været i besiddelse af en række andre dokumenter. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren, selv om han ifølge sin egen forklaring var i besiddelse af en kopi af trusselsbrevet på sin mobiltelefon under den første samtale med Udlændingestyrelsen, valgte ikke at vise Udlændingestyrelsen trusselsbrevet, selv om det var helt centralt for hans asylmotiv. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger, at ansøgerens forklaring om, at han, der i 2012 kun var 16 år gammel, skulle have arbejdet som tolk for de amerikanske styrker på deres militærbase og uden forinden at gennemgået et grundigt sikkerhedstjek, fremstår som utroværdig og derfor ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har modtaget trusler som følge af denne ansættelse. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt to dokumenter, der angiver at stamme fra de amerikanske og afghanske myndigheder, og som angiver at vedrøre ansøgerens ansættelse som tolk, kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og da sagen er tilstrækkeligt belyst, er der heller ikke grundlag for at udsætte sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/24/FAM
