Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Janghal, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin tidligere svigerfamilie, som både har forbindelse til Taliban og myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han mødte [A] omkring år 2009. Seks til syv måneder efter, at de havde lært hinanden at kende, friede ansøgerens forældre på ansøgerens vegne. [A’s] forældre afslog frieriet, idet ansøgeren var etnisk hazara og [A] var etnisk pashtun. De fortsatte med at have kontakt, og de mødtes mindst én gang om måneden i parker og andre steder i byen. [A’s] familie opdagede, at de havde telefonisk kontakt. En dag på vej hjem fra byen i bil, blev ansøgeren stoppet af nogle ukendte personer. [A’s] far havde hyret nogle personer, måske fra Taliban. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren besvimede og vågnede på hospitalet. Efter at ansøgeren fik sit telefonnummer igen, genoptog ansøgeren og [A] deres telefoniske kontakt. Omkring tre år efter ønskede en slægtning at blive gift med [A], hvilket hun ikke ønskede. Ansøgeren blev senere opsøgt af to personer ude på landbrugsjorden, som slog ham med en geværkolbe. [A] fortalte ansøgeren, at de var nødt til at flygte, idet hendes familie ville tvangsgifte hende med slægtningen. I Iran blev ansøgeren stoppet af de iranske myndigheder og blev deporteret tilbage til Afghanistan. Ansøgeren opholdt sig i skjul i Herat i en måned, hvorefter han udrejste af Afghanistan mod Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet nævnet må anse forklaringen som konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin svigerfamilies forbindelse med Taliban, idet han intet har oplyst herom til oplysnings- og motivsamtalen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under de tidligere samtaler konsekvent har refereret til, at [A’s] familie var imod forholdet, og at det var på familiens initiativ, at ansøgeren blev udsat for to voldsepisoder. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at dette beror på en tolkefejl, og at det alene var [A’s] mor, der havde kendskab til forholdet, finder nævnet ikke er troværdig. Nævnet bemærker i den henseende, at ansøgeren har forklaret afglidende og ulogisk om, hvorvidt [A’s] far var den, der tog initiativ til, at han to gange blev udsat for vold, hvilket må have formodningen imod sig, hvis faren ikke var bekendt med deres forhold. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om, hvem der udøvede vold mod ham og truede ham, idet han under første samtale har nævnt, at der var tale om én mand, mens han under asylsamtalen har forklaret, at der var tale om nogle personer, med mulig tilknytning med Taliban. Endelig har ansøgeren først under nævnsbehandlingen forklaret, at han har haft et møde med [A’s] mor, der har gjort det klart for ham, at deres forhold ikke kunne accepteres. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han inden udrejsen var asylrelevant forfulgt, ligesom nævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/226/CHHA
