Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af religiøs trosretning fra landsbyen [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel, idet Taliban har forsøgt at rekruttere ansøgeren og hans bror, og idet Taliban har slået ansøgerens bror og farbror ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban opsøgte bopælen tre gange henover en periode på tre måneder med henblik på at hverve ansøgeren og hans bror. De to første gange kom to mænd, som fortalte, at de kunne tjene penge ved at deltage i hellig krig sammen med Taliban, og at det i øvrigt var en obligatorisk pligt. Den tredje gang blev ansøgeren og hans bror opsøgt af to bevæbnede mænd fra Taliban, som tiltvang sig adgang til bopælen og forsøgte at tvinge dem til at tilslutte sig Taliban. Ansøgerens forældre og yngste bror var ikke til stede på bopælen, idet de var til bryllupsfest. Ansøgeren og hans bror hoppede ud af et vindue og forsøgte at flygte. De to mænd løb efter dem, mens de skød. Ansøgerens bror blev ramt af skuddene og afgik ved døden som følge heraf. Ansøgeren fortsatte flugten og løb gennem et bakket landskab videre til [landsby], hvorefter han rejste videre til sin morbrors bopæl i Pakistan. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans farbror blev slået ihjel af Taliban for omkring fem til seks år siden, fordi han ikke ville lade sig rekruttere til deres hær. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgeren er indrejst uden identitetspapirer, og at han har oplyst forkert navn og fødedata til de bulgarske myndigheder og ved sin første kontakt med de danske myndigheder. Ansøgerens forklaring i nævnet om, at de forskellige navne må bero på tolkefejl, kan ikke lægges til grund. Nævnet finder det endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke har udvist større bestræbelser på at få kontakt til familien, hvis han har været udsat for det hændelsesforløb, han har påberåbt sig. Nævnet henviser herved til, at ansøgeren opholdt sig tre dage hos morbroren i Pakistan, og at han, udover at ringe til familiens/brorens mobiltelefon, ikke har forsøgt kontakt til for eksempel naboer mv. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynligt det asylmotiv, han påberåber sig. Flertallet bemærker, at forklaringen om hændelsesforløbet, der er relativt simpel, vel er sammenhængende, men at den efter de konkrete omstændigheder også må anses for mindre sandsynlig. Flygtningenævnets mindretal lægger ansøgerens forklaring til grund, men finder, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i en af de større byer som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/2018/214/TLNJ
