Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er sunnimuslimer fra Laghman-provinsen, Afghanistan. Den mandlige ansøger er tajik fra landsbyen [A] i […]-distriktet. Den kvindelige ansøger er halvt tajik og halvt pashtun fra landsbyen [B]. De har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af den kvindelige ansøgers familie og en mand, som den kvindelige ansøger var lovet bort til. De frygter endvidere myndighederne, Taliban og ISIL samt måske landsbybeboere, som vil mene, at parret har begået en alvorlig æresforbrydelse, da de har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de lærte hinanden at kende, da den kvindelige ansøger omkring et år forud for udrejsen var kunde i den mandlige ansøgers skrædderforretning. Kort efter ringede den kvindelige ansøger til den mandlige ansøger, og i de følgende seks måneder talte de telefonisk sammen næsten dagligt. Derefter kom hun i hans skrædderforretning omkring en gang om ugen. Hun var da ofte i selskab med sin afdøde morbrors ægtefælle, [C], som hun boede sammen med. Enkelte gange kunne parret dog være alene sammen i skrædderforretningen. Den mandlige ansøgers mor og [C] kendte til forholdet. Ansøgerne vidste, at det som ugifte var farligt at have et forhold. De nåede ikke at blive gift, da den mandlige ansøgers mor havde svært ved at få passet hans søster og derfor ikke havde så let ved at tage over til den kvindelige ansøgers forældre. En dag fandt den kvindelige ansøger ud af, at hendes far havde lovet hende bort til en anden mand, hvilket hun fortalte den mandlige ansøger. Hun har aldrig mødt den pågældende mand og ved stort set intet om ham. Hun kender herunder ikke hans navn men har hørt, at det er en ældre mand, der i forvejen har flere koner. Vedkommende betalte hendes far for at få lov at gifte sig med hende. Hun har i mange år haft et betydeligt modsætningsforhold til sin far, der har medført, at hun i årevis ikke har boet hos sine forældre. Kort efter de blev bekendt med, at den kvindelige ansøger skulle giftes, udrejste ansøgerne den [nærmere angivet dato i efteråret] 2015 illegalt til Pakistan, hvor de blev gift. I Danmark har de fået et barn. Den mandlige ansøger har tidligere, i 2007, søgt asyl i Sverige. Som begrundelse henviste han dengang til en mand, [D], og problemer med en pige, der hed [E], ligesom den kvindelige ansøger. Ansøgeren fik afslag på sin ansøgning og rejste efter nogle år tilbage til Laghman. Vedrørende ansøgernes troværdighed bemærker Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger på flere punkter har afgivet meget divergerende forklaringer til de svenske myndigheder, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, som væsentligt svækker hans generelle troværdighed. Til de svenske myndigheder har han i 2007 forklaret, at hans fulde navn er […], født den [….], at hans far var ca. 60 år og hans mor, der hed [F], var ca. 65 år. Han havde to søstre, men ingen brødre. Han havde i 6-7 måneder et seksuelt forhold til den pige, der var forlovet med en kommandant, der hed [D]. Pigen hed [E]. De boede begge i [A]. Kommandanten boede i en by i nærheden. Ifølge de svenske myndigheder forklarede ansøgeren først, at kommandanten havde truet ham med en pistol, mens han senere forklarede, at han gemte sig, da kommandanten kom, og kommandanten talte med ansøgerens far. Til Udlændingestyrelsen har den mandlige ansøger forklaret, at hans fulde navn er [andet navn end oplyst i Sverige], født den [anden dato end oplyst i Sverige], at hans mor hed [andet navn end oplyst i Sverige], samt at han havde to brødre og to søstre. Han havde ikke et seksuelt forhold til den pige, der var grund til, at han forlod Afghanistan i 2007, men pigen havde urigtigt sagt til sin far, at hun og ansøgeren havde haft et seksuelt forhold. Han kunne ikke huske pigens navn. Foreholdt, at han til de svenske myndigheder har forklaret, at hun hed [E], har han bekræftet, at det er rigtigt. Efter at have fået afslag på sin asylansøgning vendte han tilbage til Laghman. Han ved ikke, hvad der er sket med pigen. ”Han var blevet gift med hende, hvis hun stadig havde opholdt sig i Afghanistan”. Han havde også i 2007 sin skrædderforretning. [E] var i 2007 kommet til hans forretning for at få syet tøj. Pigen ville ikke giftes med kommandanten, der allerede havde to koner. Til Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke boede i samme by, som den [E], han kendte i 2007. Hun boede i den nærliggende landsby [G]. Han og [E] havde ikke et seksuelt forhold. Hun ville gerne giftes med ham. Han ville ikke giftes med hende. Det var [E]s far, der hed [D]. Faren blev vred på ansøgeren på grund af hans relation til datteren, der skulle giftes med en anden mand. Den mand truede ansøgeren. Han frygtede begge mænd. Ansøgerens skrædderforretning i 2007 lå i [A]. Efter han kom tilbage, fik han en skrædderforretning et andet sted i Laghman. Der er endvidere flere uoverensstemmelser mellem den kvindelige og den mandlige ansøgeres forklaringer til Udlændingestyrelsen. Der henvises herved navnlig til, at den kvindelige ansøger under begge samtaler med styrelsen forklarede, at parret havde samleje to gange i mandens skrædderforretning, mens den mandlige ansøger under begge samtaler med styrelsen forklarede, at de ikke havde samleje i Afghanistan. Først afslutningsvis i den sidste samtale oplyste han, at de havde været sammen to gange. Der er endvidere som anført af styrelsen visse uoverensstemmende forklaringer om det tidsmæssige forløb, som kan indgå i den samlede troværdighedsvurdering, men som ikke isoleret set kan bære et afslag, hvorved bemærkes, at der må tages et vist hensyn til, at ansøgerne er analfabeter. I Flygtningenævnet har begge forklaret, at parret i de 6 måneder havde samleje i alt to gange. Den mandlige ansøger har forklaret, at han ikke tidligere har haft samleje med nogen. Trods adspurgt herom flere gange kunne ingen af ansøgerne huske, omtrent hvornår de i perioden på de ca. 6 måneder havde haft samlejerne, herunder om det var i begyndelsen eller slutningen af perioden. De blev i nævnet begge, tilsyneladende noget mekanisk, ved med at gentage, at det skete to gange. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret, at den person som den kvindelige ansøgers far havde solgt hende til, i forvejen havde tre-fire koner, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at vedkommende havde to koner. Hun huskede ikke i Flygtningenævnet, om den ene af disse koner var afgået ved døden, sådan som hun er refereret for at have forklaret til Udlændingestyrelsen. Hertil kommer, at det i sig selv er mindre sandsynligt, at den mandlige ansøger to gange i sin skrædderbutik møder en kvinde, der hedder [E], hvilket begge gange gav anledning til alvorlige problemer, herunder i forbindelse med aftale om, at hun skulle giftes med en anden mand, der i forvejen havde flere koner, samt at problemerne førte til flugt til Europa. Flygtningenævnet kan under disse omstændigheder ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, og ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret risiko for at blive forfulgt eller udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Herefter, og da de generelt vanskelige forhold i Afghanistan ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/209/MJM
