Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [landsby], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da de har fundet ud af, at ansøgeren har udført efterretningsarbejde for myndighederne samt solgt spiritus fra sin fars restaurant. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter, at myndighederne vil tvinge ham til at udføre efterretningsarbejde for dem igen. Ansøgeren har slutteligt som asylmotiv henvist til, at han frygter for sit liv i Afghanistan, idet han er hazara. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han arbejdede i sin fars restaurant siden han var 15 år. Ansøgeren solgte spiritus i smug fra restauranten. Ansøgerens far kendte til dette. Ansøgeren solgte kun til bestemte personer og bekendte, som han stolede på. I 2014 påbegyndte ansøgeren sit arbejde for militærets efterretningsenhed. Ansøgerens arbejde bestod i at rapportere om aktiviteter i områder, herunder særlig om Taliban. Ansøgerens kontaktperson var [A], som var officer i militærets efterretningsenhed. Ansøgeren udførte primært sit efterretningsarbejde fra restauranten, men af og til skulle han udføre specifikke opgaver, som at følge efter en person. Ansøgeren udførte overvågningsarbejdet i 13 til 14 måneder, uden at blive opdaget, og uden at hans familie kendte til det. På et tidspunkt blev ansøgeren kontaktet af en [ven], der fortalte, at Taliban havde været i restauranten. Ansøgeren tog til restauranten og fandt ud af, at alt var ødelagt og kontanterne var blevet stjålet. Ansøgeren fortalte herefter sin familie om sit efterretningsarbejde. Han kontaktede samtidigt Abdul [A], som sagde, at Taliban muligivs havde oplysninger om ansøgeren, hvorfor han skulle slukke sin telefon og tage SIM-kortet ud. Nogle dage efter blev ansøgerens bopæl opsøgt. Ansøgeren så ikke, hvem eller hvor mange personer der var. Ansøgeren kunne dog høre, at de talte pashto. Ansøgeren gemte sig i et hul i jorden. Personerne ransagede ansøgerens bopæl. Ansøgeren hørte pludselig skud. Ansøgeren forlod sit gemmested og så, at hans far var blevet dræbt. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Ansøgerens advokat har tre gange under mødet gjort opmærksomt på, at hun fandt, at der kunne foreligge tolkeproblemer. Ansøgeren har på forespørgsel indledningsvis sagt, at han forstod tolken godt, og at der ikke var sproglige problemer. Han tilkendegav endvidere, at han gerne ville have en afghansk tolk. Nævnet har ikke fundet, at der forelå tolkningsproblemer, hvilket blev bekræftet af tolken. Nævnet bemærker, at ansøgerens svar var relevante, og at der ikke var længere samtaler mellem ansøgeren og tolken, bortset fra, når enkelte ord skulle afklares. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Selvom ansøgeren har forklaret om sine asylmotiver nogenlunde konsistent, bemærker nævnet, at ansøgeren har forklaret upræcist og udetaljeret, herunder på spørgsmål i en grad så forklaringen ikke fremstod som selvoplevet. Ansøgeren har forklaret, at han har arbejdet som meddeler for den militære efterretningstjeneste, men har ikke kunnet redegøre for, hvorfor han blev valgt til arbejdet eller, hvad arbejdet gik ud på. Han har under nævnsmødet givet to eksempler på personer, som han skulle observere, men har herudover ikke haft nogen klar erindring om, hvor mange personer han i øvrigt skulle observere, men angav alene, at det var tre til fire personer i alt. Han har ikke nærmere kunnet forklare om sine observationer, der foregik fra hans restaurant, eller om hvem han skulle rapportere om, bortset fra, at der var tale om bevæbnede personer. For så vidt angår hans forklaring om salg af spiritus, har han under samtalen [i slutningen af vinteren] 2017 oplyst, at han formodede, at Taliban blev bekendt hermed, da de ødelagde hans restaurant, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han selv konstaterede, at de indtrængende personer, havde ødelagt hans spiritusflasker. Han har ikke på en overbevisende måde kunnet redegøre for omfanget af hans spiritus salg, og oplysningerne om salget harmonerer ikke med hans oplysning om indtægten herfor. Endelig forekommer det påfaldende, at han under nævnsmødet har forklaret, at han udvidede sit spiritussalg, da han var blevet ansat som meddeler, idet han kunne få beskyttelse fra [A], hvilket han ikke har oplyst under tidligere samtaler. Endelig finder nævnet det påfaldende, at ansøgeren ikke blev fundet i den udendørs ovn, når Taliban i øvrigt ransagede alle rum. Som følge af ovennævnte tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring. Han har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/185/HHU
