Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og shia-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hun vil blive stenet af sin tidligere ægtefælle, fordi hun blev skilt fra ham. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter Taliban, fordi hendes tidligere ægtefælle er en del af grupperingen, og at hun frygter ISIL, fordi hendes tidligere ægtefælle samarbejdede med grupperingen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun som 7-årig blev forlovet med en mand ved navn [S], som hun som 12-årig blev gift med. Der var tale om et tvangsægteskab, som ansøgerens bedstefar havde arrangeret med [S]. [S] samarbejdede med ISIL og Taliban. Ansøgeren boede hos [S] i to år, hvor han udsatte hende for voldtægt og andre fysiske overgreb. En aften var overgrebene så slemme, at hun frygtede for sit liv, hvorfor [S]’ brødre kørte ansøgeren til hendes forældres bopæl, hvor hun herefter boede. Nogen tid herefter opsøgte [S] ansøgeren på hendes forældres bopæl, fordi han ville have hende med sig hjem. [S] sendte endvidere en besked til ansøgerens far om, at han ville slå ansøgerens farbrødre ihjel, hvis ikke ansøgerens far afleverede ansøgeren tilbage til ham. I en periode på syv år herefter sendte [S] fortsat beskeder til ansøgerens far. I samme periode kom der hver femte dag omkring 20 ældre fra landsbyen hjem til ansøgerens bopæl med det formål at overtale ansøgerens far til at aflevere ansøgeren tilbage til [S]. Efter den syvårige periode anmodede ansøgerens far om skilsmisse mellem ansøgeren og [S]. Skilsmissen blev behandlet i en Jirga, som er et lokalt råd af ældre. Som kompensation for skilsmissen skulle ansøgerens far betale penge til [S]. I forbindelse med Jirgaens afgørelse om skilsmisse udtalte [S] til ansøgerens far, at han ville sørge for, at ansøgeren aldrig blev gift igen, og at han aldrig ville lade ansøgerens familie være i fred. Dagen efter Jirgaens afgørelse flyttede ansøgeren, ansøgerens mor og ansøgerens søskende til Herat. Her boede ansøgeren i seks år inden sin udrejse af Afghanistan. Under ansøgerens ophold i Herat blev hun forsøgt påkørt to gange af personer, som hun formoder, var [S] folk. Efter seks år fik ansøgeren kendskab til, at der var blevet afsagt en dom om, at ansøgeren skulle stenes. Ansøgerens bror, [M], blev derefter forsøgt bortført to gange af [S]. Dernæst blev ansøgerens anden bror udsat for fysiske overgreb af personer, som ansøgeren formoder, blev sendt af [S]. Ansøgerens bror udrejste dernæst til Iran. Herefter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse udrejste hendes tredje bror til Pakistan, fordi hans liv var i fare som følge af ansøgerens konflikt. Efter ansøgerens udrejse opsøgte [S] hendes families bopæl to gange. Første gang spurgte han efter ansøgeren og sagde til ansøgerens far, at han skulle aflevere ansøgeren til ham som kompensation for, at ansøgeren var udrejst af Afghanistan. Herefter slog [S] ansøgerens morbrors søn ihjel, fordi ansøgerens morbror hjalp ansøgerens far med at finde ud af, hvad ansøgerens far skulle gøre. Derefter opsøgte [S] ansøgerens mor og ansøgerens søstre med det formål at tage en af søstrene med sig. Her fortalte [S] at han havde gjort flere ting ved ansøgerens familie, herunder at han havde tæsket ansøgerens bror og stået bag på forsøgene på bortførslerne af ansøgerens bror [M]. Herefter slog [S] ansøgerens mor i hovedet med en spade og forlod stedet. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun som syv-årig blev forlovet, at hun som 12-årig blev gift, at hun som 14-årig blev udsat for blandt andet grov vold af sin ægtefælle, og at hun derefter kom hjem at bo hos sin familie. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens familie gennem de næste syv år ugentligt blev opsøgt af ægtefællens familie. Flertallet lægger endvidere til grund, at ansøgeren derefter blev skilt fra sin ægtefælle ved en beslutning fra den lokale Jirga, at ægtefællen i den forbindelse til ansøgerens far udtalte trusler rettet mod ansøgeren og hendes familie, og at ansøgeren og hendes familie derfor flyttede til Herat, hvor de boede de næste ca. seks år. Flertallet lægger videre til grund, at ansøgerens far, der var rejst tilbage til Gereshk, løbende modtog trusler fra ansøgerens tidligere ægtefælle. Flertallet lægger yderligere til grund, at ansøgerens bror [M] to gange blev forsøgt bortført, og at ansøgerens tidligere ægtefælle efterfølgende fortalte ansøgerens far, at det var ham, der stod bag. Flertallet lægger endelig til grund, at der på ansøgerens tidligere ægtefælles foranledning kort før ansøgerens udrejse af Afghanistan blev udstedt en fatwa, ifølge hvilken ansøgeren skulle stenes. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/171/linb
