Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra […], Daykundi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af general [A], fordi ansøgeren nægtede at udføre en opgave for ham. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han som 16-årig tilsluttede sig en gruppering, som blev ledet af general [A]. Ansøgeren arbejdede som vagt, og formålet med gruppen var at sørge for sikkerheden i området. General [A] var imod regeringen og samarbejdede med Taliban. En dag bad generalen ansøgeren om, at han sammen med syv andre personer skulle røve en pengetransportbil. Ansøgeren turde ikke sige nej til opgaven. Da ansøgeren fortalte sin ægtefælle om opgaven, blev hun meget ked af det, men ansøgeren valgte alligevel at tage imod opgaven. Den dag, opgaven skulle udføres, sagde ansøgeren til de andre personer, at det var forkert at stjæle pengene, og ansøgeren beordrede dem derfor til at lægge deres våben fra sig. Ansøgeren tog derefter hjem til sin ven, hvor ansøgerens ægtefælle ligeledes befandt sig. Her boede de i 10-15 dage, hvorefter de flyttede til Mazar-e-Sharif. Da ansøgeren havde boet i Mazar-e-Sharif i seks-syv måneder, mødte han en person, som kom fra det område, hvor general [A] boede. Personen sagde til ansøgeren, at såfremt generalen fik fat i ansøgeren, ville han dræbe ham. Derefter opholdt ansøgeren og hans ægtefælle sig otte måneder i Herat, men da ansøgeren ikke kunne finde arbejde i Herat, flyttede de tilbage til Mazar-e-Sharif. Ansøgerens ægtefælle døde, da ansøgerens datter var to år og to måneder gammel. Ansøgeren rejste derefter til Iran, hvor han boede illegalt. En dag blev ansøgeren stoppet af de iranske myndigheder, der sagde, at hvis ansøgeren tog til Syrien og kæmpede mod ISIL, ville han få permanent opholdstilladelse i Iran efter et år. Ansøgeren var i Syrien i sammenlagt seks måneder, hvorefter han udrejste af Iran til Danmark. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin afdøde ægtefælles tidligere forlovede, [B], fordi ansøgeren flygtede sammen med sin ægtefælle, selvom hun var forlovet med [B]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og navnlig udbyggende om sit asylmotiv i en sådan grad, at forklaringen fremstår som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylskema har anført noget om sin konflikt med general [A] eller om hans konflikt med sin ægtefælles tidligere forlovede. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han er analfabet og har fået en ven til at hjælpe sig med at udfylde skemaet, hvilket imidlertid ikke kan føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i asylskemaet detaljeret har oplyst om sin ægtefælles sygdom og død og de efterfølgende udfordringerne med i Afghanistan at skaffe arbejde som enlig far, og ansøgeren har i asylskemaet angivet disse omstændigheder som sit asylmotiv. Endvidere har ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017 forklaret, at han stod vagt for general [A] om natten, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han stod vagt om dagen, og først efter at være foreholdt sin tidligere forklaring har forklaret, at han stod vagt både om dagen og om natten. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om antallet af trusler, som han modtog fra sin ægtefælles tidligere forlovede, mens han opholdt sig hos general [A], herunder om antallet af skriftlige trusler, der blev overleveret af små børn. Ansøgeren har således under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han modtog en del trusler, og at de blev overleveret af små børn, mens ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at han kun modtog én skriftlig trussel, mens resten af truslerne var mundlige trusler fra mænd. Ansøgeren har ligeledes under samme samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ofte havde set sin kommende ægtefælle ved bryllupper og andre sammenkomster, inden han modtog et brev fra hende, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke havde set sin ægtefælle, før han ved et bryllup fik et brev fra hende. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor i det hele ansøgerens forklaring. Sammenfattende finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingestyrelsens § 7. Det forhold, at ansøgeren og hans datter efter det oplyste er uden netværk i Afghanistan, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/167/SSM
