Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadsjik og sunni muslim fra Mazar-e-Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver slået ihjel eller stenet af [K]s familie, idet han udenfor ægteskab har fået et barn med [K]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive idømt livstid eller dødsstraf af de afghanske myndigheder, idet [K]s familie har meldt ham til politiet, og at han som følge heraf er eftersøgt for hans udenomsægteskabelige forhold, hvilket strider mod sharia-lovgivning. Ansøgeren har oplyst, at han i hemmelighed havde et forhold til en pige ved navn [K], der er hans kusine. Hun var ansøgerens nabo i Afghanistan. Ansøgeren og [K] havde gennem flere år et forhold, og de mødtes hjemme hos ansøgeren omkring en gang om måneden, når ansøgerens familie ikke var hjemme. Derudover mødtes de også omkring tre gange om måneden i den foto-butik, hvor ansøgeren arbejdede. [K] blev mod sin vilje forlovet med en rig mand ved navn [G]. Ansøgeren og [K] besluttede i den anledning for at have samleje, idet hun ikke kunne blive gift med [G], hvis hun ikke længere var jomfru. Omkring en måned efter samlejet fortalte [K] ansøgeren, at hun var blevet gravid. Ansøgeren fortalte sin far om hans forhold til [K] og om hendes graviditet. Faren fortalte ansøgeren, at han havde gjort noget ulovligt, at [K]s familie ville stene ham, hvis de fangede ham, og at faren ville hjælpe både ansøgeren og [K] med at flygte ud af Afghanistan. Derefter gemte ansøgeren sig hos en af sin fars venner og skaffede gennem en person ved navn [R] et visum til Tyrkiet. Senere udrejste ansøgeren alene til Tyrkiet. Ansøgerens far har efterfølgende hjulpet [K] til Pakistan, hvor hun opholder sig hos en af ansøgerens fars venner og sammen med ansøgerens og [K]s fælles barn, der blev født i efteråret 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter, og at dele af ansøgerens oplysninger fremstår som påfaldende og usandsynlige. Ansøgeren har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen den 27. juni 2016 oplyst, at han havde samleje med sin kusine i midten af juli 2015, og at han fik kendskab til hendes graviditet i midten af august 2015, hvilket han fortalte sin far to til tre dage herefter. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen den 21. december 2016 har ansøgeren oplyst, at han havde samleje med sin kusine den 1. oktober 2015 og fik oplysning om graviditeten omkring den 1. november 2015, hvorefter han søgte råd hos sin far to til tre dage efter og kort herefter udrejste. For nævnet har ansøgeren forklaret, at samlejet skete 2½ måneder før udrejsen, der er angivet som den 4. november 2015. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, at kusinens far har truet med at slå ansøgeren og kusinen ihjel, og at myndighederne var begyndt at opsøge bopælen for at få fat i ham, hvilket ansøgeren havde fået oplyst af sin far i september 2016. Ansøgeren har dog ikke nævnt noget om dette under samtalen den 21. december 2016 men først oplyst om det ved samtalen hos Udlændingestyrelsen den 13. marts 2017. Ansøgeren har desuden for nævnet oplyst, at der skulle være bragt tilsigelser på hans bopæl om at møde frem på politistationen, og at der er udstedt en arrestordre på ham, fordi han ikke er mødt op. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for baggrunden for de nævnte divergenser og udbygninger eller for, at han først under nævnsmødet har fremlagt fødselsattest og vaccinationskort, der angiver fødedatoen for [O] til den 10. juli 2016. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremstår som påfaldende, at ansøgeren og hans kusine skulle have besluttet at have samleje med det formål at forhindre hendes giftermål med den ældre mand, hun var lovet bort til, idet i hvert fald ansøgeren var klar over den betydelige risiko for alvorlige følger, de herved begge udsatte sig for. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren under samtalen [foråret] 2017 hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han – der elskede kusinen, som ventede hans barn – ikke selv havde haft kontakt med hende siden udrejsen, og at han ikke vidste, hvor i Pakistan hun opholdt sig, men at hans far vidste det og ikke ville fortælle ham det, ligesom faren ikke ville give ham det telefonnummer, faren kunne kontakte kusinen på. Det er således først efter afslaget fra Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har oplyst at have genoptaget kontakten med hende og fået at vide, at barnet er en dreng. Nævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at der er udstedt visum til ansøgeren [efteråret] 2015, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens oplysninger om, at dette blev fremskaffet umiddelbart efter konstateringen af graviditeten og kort før hans udrejse. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udsætte sagen som påstået at ansøgeren. Efter det anførte har ansøgeren efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/139/mme
