Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra landsbyen […], Maidan Wardak provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter kommandant [A]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke vil have noget familie at vende tilbage til, og at han vil være alene i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev kontaktet af kommandant [A]. Dette skete omkring en måned inden ansøgerens udrejse af Afghanistan. Han tilbød ansøgeren arbejde, hvor ansøgeren kunne lære at spille musik på et hotel, som han havde i byen Tashqorghan. Samtidig kunne ansøgerens mor og søstre bo i et hus, som han ejede. Ansøgerens familie accepterede tilbuddet og flyttede til [en anden by]. Ansøgeren begyndte at arbejde på hotellet i kælderen. I kælderen var der andre drenge. Ansøgeren skulle servere the og juice for dem. Af og til spillede ansøgeren også musik og dansede med drengene. På et tidspunkt fik kommandant [A] besøg af nogle venner i kælderen. En af mændene tog ansøgeren ind i et rum, hvor han bad ansøgeren om at tage tøjet af. Ansøgeren nægtede, hvorefter manden slog ansøgerens hoved ind i væggen. Ansøgeren blev bevidstløs. Da ansøgeren vågnede, havde han ikke nogen t-shirt på, og han havde mærker efter håndaftryk på sine arme. [A] undskyldte for episoden og sagde, at han havde forhindret sin ven i at gøre ansøgeren fortræd. Ansøgeren, kommandant [A] og en dreng ved navn [B] tog derefter til et bryllup i Kandahar. På turen fortalte [B] ansøgeren, at han havde tænkt sig at flygte, og at dette også var ansøgerens chance for at flygte. Da de nåede til hotellet lagde de sig til at sove. Da alle var faldet i søvn flygtede ansøgeren og [B]. Ansøgeren ringede til sin familie og sagde, at de skulle flygte fra den bopæl, som de boede til leje i hos [A]. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan med [B]. Ansøgeren mistede kontakten med [B] på rejsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, uanset at ansøgerens forklaring dog for nævnet har fremstået mindre sikker end de tidligere afgivne forklaringer synes at angive. Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af ansøgerens forklaring må anses for sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Afghanistan kan risikere overgreb eller forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7 i form af repressalier fra kommandant [A]. Nævnet finder imidlertid, at en sådan hindring for tilbagevenden ikke kan omfatte hele Afghanistan. Det er således efter de foreliggende oplysninger om kommandantens status og ansøgerens tilknytning til kommandanten sammenholdt med den hengåede tid ikke sandsynliggjort, at kommandanten skulle have hverken evne eller vilje til at finde ansøgeren i hele Afghanistan. På denne baggrund, og idet ansøgeren ikke har oplyst om andre konflikter, herunder med de statslige myndigheder i Afghanistan, finder nævnet, at ansøgeren – som anført i udlændingestyrelsens afgørelse – kan henvises til at tage ophold i Herat eller Mazar-e-Sharif uden dér at risikere forfølgelse eller overgreb fra kommandant [A]. Det vil desuden være sikkert, lovligt og praktisk muligt for ansøgeren at rejse til Herat eller Mazar-e-Sharif, idet afghanske statsborgere må rejse og tage ophold i hele landet, jf. herved Lifos (Migrationsverket), Rättsligt ställningstagende angående säkerhetsläget i Afghanistan, den 27. juni 2016. Det vil endvidere være rimeligt, at henvise ansøgeren til at tage ophold i Herat eller Mazar-e-Sharif, da det ikke kan antages, at ansøgerens levevilkår i disse områder vil være af en sådan karakter, at ansøgerens basale humanitære rettigheder krænkes. Det er herunder indgået i vurderingen, at ansøgeren er en arbejdsduelig ung mand uden væsentlige helbredsmæssige problemer, der således vil have mulighed for at etablere sig på et efter afghanske forhold rimeligt niveau i Herat eller Mazar-e-Sharif som internt flugtalternativ. De generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, kan ikke føre til, at ansøgeren får opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 5. juli 2016 i sagen A.M. mod Nederlandene og dom af 12. januar 2016 i sagen H. og B. mod Det Forenede Kongerige. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/126/HHU
