Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [Z] og hans slægtninge herunder hans seks brødre, idet ansøger har haft et forhold til [Zs] brors datter, [S], der i øvrigt er gift med [Zs] søn. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive anholdt og fængslet af myndighederne, fordi han har haft et forhold til en gift kvinde. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han siden [vinteren] 2017 er begyndt at gå i kirke og modtage undervisning i kristendommen, ligesom han planlægger at blive døbt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i starten af 2013 så [S] til en fest. Ansøgeren og [S] begyndte at tale sammen i telefonen. Ca. 3-4 måneder før ansø-geren udrejste friede ansøgerens mor til [Ss] familie på hans vegne, men hendes familie havde be-stemt, at hun skulle giftes med hendes farbror, [Zs], søn. Selvom [S] modsatte sig, blev hun tvunget til at lade sig religiøst vie til [Zs] søn, [M], ca. en uge før, ansøgeren udrejste af Afghanistan. Tre-fire dage før ansøgerens udrejse af Afghanistan hjalp [Zs] kone, [J], [S] med at flygte hjemmefra. Ansøgeren hentede [S] hjemme hos [J] og kørte hende hjem til sin families bopæl, hvor hun opholdt sig i hemmelighed. Tre nætter og fire dage efter kørte ansøgeren og [S] til lufthavnen i Herat for at flyve til Kabul, hvor de ville søge om et visum til [S] på den tyrkiske ambassade for derefter sam-men at udrejse af Afghanistan. I lufthavnen blev de tilbageholdt af myndighederne, og [Ss] far, hendes ægtefælle og [Z] blev tilkaldt. [Z] tog af sted fra lufthavnen sammen med [S], og ansøgeren formodede i gennem lang tid, at han havde slået hende ihjel, indtil han for nogle måneder siden fandt ud af, at hun var i live og levede sammen med sin ægtefælle i Afghanistan. Myndighederne rejste en sag mod ansøgeren for at have haft et forhold til en gift kvinde. I lufthavnen betalte ansø-geren én af sine bekendte, der var politimand, bestikkelse for at lade ham gå, hvorefter ansøgerens bror, [So], kørte ham hjem til jeres søster. Det var ansøgerens bror, der bragte bestikkelsespengene til lufthavnen og hentede ham i en taxa i lufthavnen. Den følgende dag udrejste ansøgeren og [So] af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været usandsynlig, udbyggende og divergerende, herunder diver-gerende fra broren, [Sos], forklaring på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele forekom-mer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han sammen med sin faster, arrangerede, at [S] skulle flygte hjemmefra, hvilket forekommer usandsynligt henset til, at fasteren var gift med [Z], der var en kendt og indflydelsesrig kriminel samt henset til, at [S] ca. en uge forinden var blevet gift med den søn, [Z] havde med en af sine andre koner. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have været i stand til at skjule [S] i forældrenes hus, uden at de op-dagede det, ligesom det ikke er sandsynligt, at [Z] og hans folk ikke straks ledte efter [S] på ansøge-rens bopæl navnlig set i lyset af, at ansøgeren kort forinden havde friet til [S], der ønskede at gifte sig med ham og ikke [Zs] søn. Det bemærkes i samme forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at [S] opholdt sig i ansøgerens families hus i tre nætter, hvorimod hans bror [So] i sin asylsamtale har for-klaret, at det kun var en enkelt nat, og at [So] først under nævnsmødet har forklaret, at der rettelig var tale om tre nætter. Det bemærkes endelig, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren var i stand til at slippe væk fra lufthavnen, der var omringet af [Zs] folk, der var bevæbnede, alene ved at dukke hovedet ned. Ansøgeren har under mødet i nævnet erkendt, at flere af oplysningerne, han har givet i asylskemaet, ikke er korrekte, og at han blandt andet har forklaret, at faren til den pige, han ville giftes med, var kommandant i Taleban, for at gøre det mere spændende. Efterfølgende har han forklaret, at [Z] og hele hans familie rent faktisk var en del af Taleban, hvilket han imidlertid ikke har forklaret noget om, hverken første gang han blev spurgt hertil under nævnsmødet, eller i forbin-delse med de tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har også forklaret, at han har udfyldt skemaet forkert med hensyn til oplysningerne om, at kommandanten i lufthavnen var en af hans fars venner, og at den pågældende sendte ham til Kabul. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om [S] er datter af hans fasters mand [Z], eller om hun er datter af [Zs] bror, [L]. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han solgte sin lastbil for 20.000 dollars, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han solgte den for 14.000 dollars. Efter at han blev foreholdt di-vergensen under mødet i nævnet, forklarede han, at broren [So] også solgte sin bil, og gav ham pen-gene, hvilket er baggrunden for divergensen. Ansøgeren har videre forklaret, at det var [So], der bragte pengene ud i lufthavnen til at betale lufthavnskommandanten med. Broren, [So] har derimod forklaret, at han aldrig har haft en bil, ligesom han har forklaret, at hans rolle var at hente [R] i luft-havnen, og at han ikke overbragte penge. Såvel ansøgerens som broren, [Sos] forklaringer under nævnsmødet om, at ansøgerens ven [M] var med i lufthavnen for at hente ham, har været udbyg-gende. De har endvidere begge forklaret divergerende i forhold til de tidligere samtaler med hensyn til, om det var en taxa eller en privat bil, de kørte i fra lufthavnen, ligesom de har forklaret indbyrdes divergerende med hensyn til, om [R] skjulte sig på bilen bagsæde eller i bagagerummet, da han blev hentet fra lufthavnen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med [Z] og dennes familie til grund, ligesom nævnet heller ikke kan lægge til grund, at myndighederne har rejst en sag mod ansøgeren for at have haft et udenomsægteskabeligt forhold til [S]. I relation til det sidste bemærkes, at ansøgeren ikke under nævnsmødet, da han blev spurgt til, hvad han frygtede ved en tilbagevenden til Afghanistan, har nævnt frygten for myndighederne, før han blev foreholdt sin tidligere forklaring om, at myndighederne havde udstedt en arrestordre på ham. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konversionen bemærkes, at det først er i advokatindlægget, at ansøgeren har forklaret om sin interesse for kristendommen, også selvom han under nævnsmødet har forklaret, at han allerede umiddelbart efter indrejsen i Danmark begyndte at interessere sig for andre trosretninger, og at han begyndte at gå i kirke, allerede da han var på asylcentret i [..]. Ansøgeren har endvidere haft svært ved at redegøre for sin kristne overbevisning og de overvejelser, der har ført til, at han har valgt at frasige sig sin muslimske tro. Ansøgeren har endvidere udvist et endog meget begrænset kendskab til kristendommen. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for en reel indre overbevisning om at ville leve som kristen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/122/KAA
