Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunni-muslim fra Mazar-e Sharif, Balkh, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familien til [en højtstående afdød embedsmand] i [en større afghansk by], [A], der har slået ansøgerens farbror, [B], ihjel. I 1993 blev farbroren dræbt af den daværende [højtstående embeds-mand], [A], fordi [den højtstående embedsmand] var forelsket i en kvinde, hvis liv farbroren havde reddet. [I sommeren] 2010 blev der i [det skriftlige medie C] udgivet en artikel om farbroren, hvortil ansøgerens far havde udtalt sig om drabet på sin bror. Historien blev efterfølgende spredt på de sociale medier. Efter offentliggørelsen af artiklen begyndte ansøgerens familie at modtage trusler. Ansøgeren kender ikke nærmere til truslernes indhold. Omkring otte til tolv måneder før ansøgerens udrejse af Afghanistan blev han overfaldet af for ham ukendte gerningsmænd, der beskadigede hans tænder. Kort tid herefter blev ansøgerens bror, [D], også overfaldet af og bevæbnede gernings-mænd. Gerningsmændene udtalte til begge overfald, at det, som brødrenes familie havde gjort, skulle den ikke have gjort, og at de nu ville blive straffet for det. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at han ved en tilbagevenden Afghanistan frygter Taliban. Ansøgerens far, der i dag er [officer], og har arbejdet i det afghanske [militær] i omkring 25 år, har modtaget to trusselsbreve fra Taliban og er herudover blevet truet telefonisk af gruppen. Taliban forsøgte i trusselbrevene at presse ansøgerens far til at samarbejde med gruppen ved at true ansøgeren og hans bror på livet. Ansøgerens far søgte i forbindelse med truslerne forgæves bistand hos de afghanske myndigheder, hvorfor faren [i efteråret] 2015 indgav en klage til myndighederne. Klagesagen verserer stadigvæk og er [ultimo] 2015 blevet videresendt til den afghanske terrorbekæmpelsesafdeling. Omkring to uger før ansøgerens udrejse af Afghanistan fortalte ansøgerens far ansøgerens bror, [D], om truslerne fra Taliban og fortalte samtidig, at ansøgerens bror og ansøgeren måtte udrejse af deres hjemland. Ansøgeren blev ikke orienteret om truslerne forud for udrejsen. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren og hans bror af Afghanistan. Som anført ovenfor er nærværende behandlet sammen med sagen vedrørende ansøgerens bror, [D]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på væsentlige punkter indeholder divergenser. Ansøgeren i nærværende sag har således forklaret divergerende om, hvor mange gange han blev overfaldet, og hvor mange der deltog i overfaldene, ligesom han har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev orienteret om udrejseplanerne af sin far otte måneder før, en måned før eller en dag før den faktiske udrejse. Ansøgerens bror har forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra han blev overfaldet til de udrejste. Yderligere bemærkes, at det ikke forekommer sandsynliggjort, at et drab i 1993 omtalt i pressen 2010 og eventuelt resulterende i to overfald i 2013 fortsat skulle kunne danne grundlag for forfølgelse i 2018. Endelig bemærkes, at ansøgernes far, som efter det oplyste er hovedperson i relation til begge asylmotiver, siden udrejsen i 2015 har kunnet opholde sig uden at lide overlast sammen med den øvrige familie på den tidligere fælles bopæl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2018/119/MAD
