Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra landsbyen […] i Logar Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgerens far var skoleinspektør på en lokal skole, der underviste både piger og drenge. Ansøgerens far og de øvrige lærere på skolen modtog trusselbreve fra Taliban, der ville brænde skolen ned, hvis ikke ansøgerens far lukkede skolen. Faren sagde altid, at han ville lukke skolen, men han gjorde det aldrig. Ansøgerens fars fætter, [K], der arbejdede som lærer på skolen, sagde til Taliban, at han ikke ville stoppe som lærer, da børnene i skolen havde en fremtid, og at han selv skulle forsørge sine børn. En dag så ansøgeren, at Taliban placerede en bombe på skolen. Ansøgeren ringede til sikkerhedsstyrkerne, som ankom. Der opstod kamp mellem sikkerhedsstyrkerne og Taliban, og mange blev dræbt. Til sidst flygtede Taliban. Dagen efter kom repræsentanter for de udenlandske styrker, provinsguvernøren og en lokal kommandant til landsbyen for at takke landsbyen for samarbejdet, herunder blev ansøgeren personligt takket. Ansøgerens far sagde til ansøgeren, at han skulle tolke for de udenlandske repræsentanter. Der blev optaget video og taget billeder. En spion for Taliban optog, at ansøgeren oversatte. Personen fortalte til Taliban, at ansøgeren var søn af skoleinspektøren. Personen sagde videre til Taliban, at ansøgeren og hans far skulle dræbes, fordi de havde været med til at ødelægge Talibans plan om at bombe skolen. Om aftenen blev ansøgerens bopæl angrebet af Taliban. Ansøgerens far sagde til ansøgeren, at han skulle flygte. Dagen efter tog ansøgeren hen til sin morbror og fortalte ham, hvad der var sket. Ansøgeren opholdt sig hos sin morbror i tre dage, inden han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren frygter desuden et lokalt medlem af Taliban, [M], der ville giftes med ansøgerens søster. [M] var omkring 60 år gammel, og ansøgerens far ville ikke acceptere hans frieri. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om de forhold, som han støtter ansøgningen på, fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren tog tilbage til skolen allerede dagen efter, at han så Taliban grave en bombe ned og alarmerede politiet, og at der allerede dagen efter blev holdt en ceremoni med deltagelse af 50 til 60 personer, heriblandt officielle repræsentanter, herunder en repræsentant for de udenlandske tropper i landet. Det er i den forbindelse navnlig indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren selv har forklaret, at hans anmeldelse af bomben førte til kamphandlinger mellem Taliban og myndighederne. Ved vurderingen af sagen har nævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sagens behandling har afgivet forskellige forklaringer om, hvor, hvordan, og på hvilke tidspunkter hans far fandt trusselsbrevene fra Taliban. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at hans far fik trusselsbrevene leveret flere steder, herunder på skolen, mens hans under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har oplyst, at alle trusselsbrevene blev fundet på skolen. Ansøgeren har desuden afgivet en usikker forklaring om, hvornår hans far fandt trusselsbrevene, herunder om det var før, samtidig med eller efter, at ansøgeren var mødt ind på skolen tidligt om morgenen for at passe sit arbejde i kantinen. Endelig har ansøgeren afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt han har læst brevene. Under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren således forklaret, at han ikke har set brevene, men under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han har set et af brevene, der var skrevet på pashto. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, hvem der kom på besøg i landsbyen dagen efter, at ansøgeren havde set Taliban grave en bombe ned ved skolen, ikke fremstår konsistent. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at Logars guvernør, Logars politileder og nogle udenlandske repræsentanter kom til landsbyen. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren først oplyst, at der kom flere repræsentanter og senere, at der kun kom en udenlandsk repræsentant. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at der kom en guvernør, en kommandant fra efterretningstjenesten og en repræsentant fra de udenlandske tropper. Desuden har ansøgeren afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt han kendte den pågældende udenlandske repræsentants nationalitet, idet han blandt andet under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han ikke kendte den pågældendes nationalitet, mens hans under nævnsmødet har forklaret, at der var tale om en amerikansk soldat, og at der i øvrigt også var fem til seks andre amerikanske soldater til stede i forbindelse med ceremonien. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om omstændighederne i forbindelse med, at han blev bedt om at deltage i ceremonien, idet ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at der kom nogle drenge til hans bopæl for at hente ham, mens han under nævnsmødet har forklaret, at dette ikke var tilfældet, og at han således opholdt sig på skolen, da de officielle repræsentanter ankom til stedet. Ansøgeren har endvidere afgivet forskellige forklaringer om, hvornår Taliban opsøgte familiens bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at Taliban opsøgte bopælen samme aften, som ansøgeren havde tolket for den udenlandske repræsentant, men i asylskemaet og under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at Taliban først opsøgte bopælen nogle dage efter, at ansøgeren havde tolket for den udenlandske repræsentant. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt under henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet om, hvorvidt ansøgerens far rent faktisk så, at det var Taliban, der kom til bopælen i forbindelse med ansøgerens flugt, idet ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hans far havde set Taliban gennem et kighul i døren, mens han under nævnsmødet har forklaret, at hans far ikke så, at det var Taliban, der kom. På den anførte baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, i anledning af, at han skulle være efterstræbt af Taliban som følge af episoden i tilknytning til skolen. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren har behov for beskyttelse som følge af, at ansøgerens far har afvist at bortgifte hans søster. Hverken ansøgerens oplysninger om, at han har haft hovedpine under nogle af samtalerne, eller de påberåbte tolkeproblemer kan føre til en anden vurdering. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan heller ikke kan begrunde opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/108/MKT
