afgh2018107

Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk hazara og shiamuslimer. Den mandlige ansøger kommer fra Ghazni, Afghanistan. Den kvindelige ansøger kommer fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den kvindelige ansøgers far. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at de blev religiøst viet for cirka tre år siden. Et år efter vielsen, begyndte den kvindelige ansøgers far at kontakte den kvindelige ansøger og den mandlige ansøgers far, idet ansøgerne endnu ikke havde fået børn. Den kvindelige ansøgers far krævede derfor, at den mandlige ansøger lod sig skille fra den kvindelige ansøger. Ansøgerne nægtede at lade sig skille. En dag ringede den kvindelige ansøgers far til den mandlige ansøgers far og truede med, at han ville hente sin datter, og at han ville slå den mandlige ansøger ihjel. Herefter udrejste ansøgerne af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i al væsentlighed lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet ansøgernes forklaringer om konflikten med den kvindelige ansøgers far har fremstået konsistente, uden betydende divergenser og selvoplevede. Den kvindelige ansøger har modtaget nogen skoleundervisning, men begge ansøgere er reelt analfabeter. Den kvindelige ansøger blev ved indrejsen vurderet som mindreårig, men efter en aldersundersøgelse lægges det til grund, at hun er født i 1997. På grundlag af ansøgernes forklaringer lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerne, der er fætter og kusine, uden forinden at have mødt hinanden, i 2014 indgik ægteskab.  Efter ægteskabets indgåelse boede ansøgerne hos den mandlige ansøgers familie i Ghazni. Det fremgår af ansøgernes forklaringer, at kontakten mellem den kvindelige ansøgers familie i Kandahar og familien i Ghazni foregik mellem ansøgernes fædre. På grundlag af ansøgernes forklaringer finder nævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den kvindelige ansøgers far blev tiltagende optaget af og vred over, at den kvindelige ansøger ikke blev gravid, og at han omkring et år efter ægteskabets indgåelse krævede, at ægteskabet skulle ophæves, og den kvindelige ansøger skulle vende tilbage til sin egen familie. Nævnet finder, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den kvindelige ansøgers far under en sidste telefonsamtale talte direkte med den kvindelige ansøger og krævede, at hun blev skilt, hvilket hun ikke ønskede, og at den kvindelige ansøgers far samme dag under en telefonsamtale med den mandlige ansøgers far meddelte, at han under disse omstændigheder ville slå den mandlige ansøger ihjel. Samme dag blev det besluttet, at ansøgerne skulle flygte fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de, uanset at de under opholdet i Danmark har fået et barn, såfremt de skal vende tilbage til Afghanistan, vil være i en reel risiko for at blive udsat for æresrelaterede overgreb fra den kvindelige ansøgers fars side af en sådan karakter, at de i udgangspunktet opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den mandlige ansøger har henvist til, at konflikten mellem de to familier er kommet til udtryk ved to voldsomme hændelser i 2017. Nævnet har ikke fundet anledning til at inddraget disse oplysninger i sagen. Nævnet finder ikke, at ansøgerne kan henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan, herunder i Kabul, Herat eller Mazar-e Sharif, idet der ikke er grundlag for at antage, at ansøgerens her vil kunne opnå levevilkår på et sådant niveau, at deres basale humanitære rettigheder ikke vil blive krænket. Ansøgerne har intet relevant netværk i de nævnte større byer. Ansøgerne har et nyfødt barn. Den mandlige ansøger har hjulpet sin far i landbruget, men har her ud over ikke erfaring med at skaffe sig et udkomme, og fremstår legemligt meget skrøbelig. Der er ikke grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres søn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/107/CMA