Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og pashtun, og sunnimuslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin morbror, idet han har gjort sin kusine gravid. Herudover frygter ansøgeren de generelle forhold i Afghanistan og i hjembyen Kunduz. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han voksede op hos sin morbror i [en landsby], da ansøgerens forældre døde, da ansøgeren var barn. Mens ansøgeren boede hos sin morbror, blev ansøgeren og hans kusine, [A], forelskede. To år inden sin udrejse af Afghanistan spurgte ansøgeren sin morbror og hans ægtefælle om lov til at gifte sig med sin kusine. Morbroren og ægtefællen afviste ansøgeren og ansøgeren blev nogle måneder senere smidt ud fra deres bopæl. Ansøgeren flyttede herefter ind hos sin ven [B] i [en landsby]. Nogle måneder efter at ansøgeren var flyttet ud af sin morbrors hjem, ringede [A] til ansøgeren. Hun var blevet gift med en anden mand ved navn [M]. Ansøgeren og [A] aftalte at mødes hjemme hos [A], som nu boede sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren og [A] mødtes, og [A] foreslog at de to skulle have samleje, hvilket de havde. Ansøgeren og [A] mødtes herefter omkring hver anden dag i en periode på fire til fem måneder. [A] blev gravid og efter fire til fem måneder, begyndte hun at vise tegn herpå. [A’s] ægtefælle blev sur over dette, da han vidste, at han ikke kunne få børn. [A] blev derefter afhørt af sin far, mor og sin ægtefælle, og hun fortalte dem om sit forhold til ansøgeren. Ansøgerens morbror og [A’s] ægtefælle opsøgte herefter ansøgeren hos [B]. Ansøgeren var ikke hjemme, da dette fandt sted, og det var derfor ansøgerens ven der åbnede døren. De ledte efter ansøgeren i huset, og efterfølgende ringede ansøgerens ven til ansøgeren og fortalte, at de havde været forbi bopælen. Ansøgeren tog herefter direkte til et hotel i Kunduz, hvor han opholdt sig i et par dage, mens hans ven hjalp med at skaffe penge. Derefter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, ligesom centrale dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet og baggrunden for sit selvmordsforsøg samt om afstanden mellem [A’s] bopæl og morbrorens bopæl. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren og [A] angiveligt mødtes i et par timer på [A’s] bopæl hver anden eller tredje dag i fire til fem måneder og havde – ofte ubeskyttet – samleje, særligt henset til opdagelsesrisikoen og de alvorlige konsekvenser for dem begge, hvis det blev opdaget. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at [A] havde kondomer liggende i hjemmet, særligt henset til at [A’s] ægtefælle ikke kunne få børn, og da det forekommer usandsynligt, at [A] selv havde mulighed for at anskaffe dem. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endelig lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret uklart og afglidende på en række spørgsmål. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endelig, at situationen i Afghanistan, herunder i Kunduz provinsen, ikke er præget af en sådan generaliseret vold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 at henvise ansøgeren til at rejse tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/106/JAH
