Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra [en afghansk landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en person, [A], fra ansøgerens landsby, fordi ansøgerens bedstefar havde en jordkonflikt fra gamle dage med [A]. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at myndighederne vil underrette [A], hvis myndighederne får øje på ansøgeren, hvorefter [A] vil slå ansøgeren ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at der i hans bedstefars tid opstod en jordkonflikt mellem ansøgerens bedstefar og [A], hvilket ansøgerens far har fortalt ansøgeren, da ansøgeren ikke var født på det pågældende tidspunkt. [A] købte jorden ved siden af ansøgerens bedstefars jord og ville gerne have ført vand gennem ansøgerens bedstefars jord til sin egen jord. Ansøgerens far var imod, hvorefter der opstod slagsmål mellem begge familier. Ansøgerens far slog én fra [A’s] familie, der døde to dage efter slagsmålet. [A] beskyldte ansøgerens bedstefar for at have forårsaget dødsfaldet, hvorefter ansøgerens familie flygtede fra området. En dag skulle ansøgeren og hans familie til bryllupsfest i en anden landsby. Ansøgerens søster og bror var alene hjemme for at passe huset. [A] opsøgte ansøgerens søskende og slog dem ihjel. Ansøgerens far anmeldte drabene på ansøgerens søskende til myndighederne, hvorefter [A] flygtede. Hver gang myndighederne kom til området, flygtede [A], hvilket stod på i flere måneder. To og et halvt år efter ansøgerens søskendes død fremsatte [A] trusler mod ansøgerens far. Nogle ukendte personer fremsatte truslerne gennem nogle personer fra naboforretningen til ansøgerens fars butik. Ansøgerens far blev truet tre gange på denne måde på ukendte tidspunkter. Ansøgeren og hans familie blev enige om, at ansøgeren var nødt til at forlade Afghanistan. Ansøgeren udrejste af Afghanistan [i foråret] 2015. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ISIL og selvmordsaktioner. Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Ansøgeren er indkaldt til mødet i Flygtningenævnet dags dato pr. brev dateret [primo 2017]. Flygtningenævnet har dags dato kontaktet [et dansk asylcenter], hvor ansøgeren er indkvarteret, som har oplyst, at ansøgeren ikke har afhentet sine togbilletter til brug for deltagelsen i mødet i Flygtningenævnet dags dato, og at ansøgeren var på centret. Det blev yderligere bekræftet, at ansøgeren har hentet sin post, herunder indkaldelsesbrev [dateret primo 2017]. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet, og at han er udeblevet uden oplyst lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale punkter i asylmotivet, hvorfor forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at episoden, hvor ansøgerens far slog en af [A’s] mænd, der døde to dage efter, fandt sted for ca. 5 år siden, mens han til asylsamtalen forklarede, at der var tale om en person fra [A’s] familie, og at episoden fandt sted, før ansøgeren blev født. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren videre forklaret, at truslerne fra [A] startede herefter, og at hans søskende blev dræbt for 4 år siden i begyndelsen af foråret 2012, hvor han og hans forældre var til en bryllupsfest. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hans søskende blev dræbt, da de var 6 og 8 år gamle, og at det er 11½ til 12 år siden. Han forklarede efterfølgende, at de var født i […] og […]. Ansøgeren forklarede videre, at hans søskende var blevet hjemme for at passe huset, og at hans far ikke kunne regne ud, at [A] kunne finde på at komme og gøre noget ved familien. Ansøgeren forklarede umiddelbart efter, at [A] havde fremsat trusler inden drabene om at slå familien ihjel. Foreholdt at det ikke hænger sammen med, at ansøgeren lige havde forklaret, at faren ikke kunne regne ud, at [A] kunne finde på at komme og gøre familien noget, oplyste ansøgeren, at han ikke mente det, han sagde først. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at truslerne fra [A] i starten blev fremsat ved, at [A’s] mænd opsøgte ansøgerens far ved hans købmandsbutik, hvor de råbte ad hinanden, så de andre sælgere måtte mægle imellem dem, mens han til asylsamtalen forklarede, at [A’s] slægtninge kom til naboforretningerne til ansøgerens fars butik og fremsatte truslerne. De kunne ikke magte ansøgerens far, der var fysisk stærk. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret udbyggende, at [A] sendte folk efter ham, mens han opholdt sig i Kabul på flugt og senere, mens han var i Iran, at hans far gav ham penge til udrejsen, og at ansøgerens far blev truet af Taliban. Nævnet bemærker herved, at det af asylsamtalen fremgår, at ansøgeren indledningsvis blev spurgt om, hvorfor Taliban, Daesh og selvmordsaktioner skulle forsøge at ramme ansøgeren, hvortil han oplyste, at han lige skulle tænke over det og efter lidt tid svarede, at [A] også havde kontakt til Taliban. Nævnet finder ikke, at disse væsentlige divergenser og udbygninger kan forklares ved tolkeproblemer eller ved, at ansøgeren er analfabet. Nævnet bemærker endeligt, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren først er udrejst flere år efter drabet på sine søskende, og at det var ham og ikke hans far, der udrejste henset til, at det – bortset fra en gang for flere år siden, hvor han angiveligt blev udsat for trusler fra en af [A’s] mænd - var faren, der var udsat for truslerne. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2017/85/DTO
