afgh201781

Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af [A], idet ansøgeren har haft samleje med hans datter, [B], og gjort hende gravid. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [B] var nabo til hans svoger, [C], som ansøgeren boede hos. Ansøgeren havde set [B] på gaden, før han mødte hende i sin elektronikbutik på gaden Nader Pashtun i Kabul. Første gang [B] kom ind i ansøgerens butik, var hun sammen med sin mor. De hilste på hinanden, og ansøgeren forklarede [B]s mor, at de var naboer. De købte nogle varer, hvorefter de forlod butikken. [B] og hendes mor kom ofte i butikken for at købe varer. Femte gang kom [B] alene. Hun bad ansøgeren om at tage med hende hjem, fordi en stikkontakt i hjemmet ikke fungerede. Ansøgeren indvilligede, hvorefter de fulgtes hjem til [B]. Da ansøgeren kom hjem til [B], sagde hun, at der ikke var nogen hjemme, og at hun gerne ville være sammen med ansøgeren. De havde samleje. Hun gav sit telefonnummer til ansøgeren, hvorefter ansøgeren tog på arbejde. [B] ringede til ansøgeren tre gange og bad ansøgeren om at komme forbi. Hver gang havde de samleje. Da [B] ringede fjerde gang, fortalte hun, at hun var gravid. Hendes mor havde opdaget det og fortalt det videre til [A], der var i Jalalabad. Ansøgeren fortalte [B], at det ikke var et problem, fordi han gerne ville giftes med hende. Hun ville også gerne giftes med ham. Ansøgeren tog herefter hjem til [C] og fortalte ham om det hele. En dag var ansøgeren på vej hjem fra arbejde, da han mødte en ukendt mand på gaden, hvor ansøgeren og [B] boede. En købmand fra gaden introducerede ansøgeren for manden, der var [A]. Ansøgeren registrerede, at [A] var meget vred, men alligevel accepterede ansøgeren at tage med [A] hjem. [A] tog ansøgeren ned i kælderen. Han bad ansøgeren om at sætte sig på en stol. [B]s mor, som havde gemt sig bag døren, bandt ansøgerens hænder på ryggen. De begyndte begge at slå ansøgeren og ville stille ham til regnskab for det, havde han gjort mod [B]. Ansøgeren mistede bevidstheden. Da ansøgeren vågnede op dagen efter, blev han taget med ovenpå til et andet værelse, hvor [C], [A] og advokaten for gaden/gaderepræsentanten sad. Ansøgeren blev bedt om at underskrive et dokument og herefter sætte sit fingeraftryk på det. Ifølge dokumentet skulle ansøgeren inden fem dage betale [A]s familie 500.000 afghanske penge, gifte sig med [B] og samtidig skulle en kvinde fra ansøgerens familie giftes ind i [A]s familie. Ansøgeren fik herefter lov til at gå. [C] forklarede ansøgeren, at hans liv var i fare, og at han skulle udrejse af Afghanistan. [A] var Taleban, og derfor ville det ikke være muligt at finde en løsning. [C] arrangerede og finansierede ansøgerens udrejse, og ansøgeren rejste fra Kabul samme aften. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den forekommer utroværdig, ikke selvoplevet og dermed konstrueret til lejligheden og på nogle punkter divergerende. Ansøgeren har endvidere under mødet i Flygtningenævnet svaret afglidende og udetaljeret på spørgsmål om [B]. Flygtningenævnet finder det således utroværdigt, at en ung ugift pige skulle invitere ansøgeren hjem og - umiddelbart efter, at han var kommet inden for - sige, at hun gerne ville have samleje med ham samt, at dette skulle have gentaget sig tre eller fire gange yderligere uden, at ansøgeren og [B] i øvrigt havde talt eller talte sammen. Nævnet har herved henset til, at ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at [B] kom fra en god familie og havde en god opdragelse, at hun og ansøgeren kun havde set hinanden fire gange forinden i ansøgerens butik, hvor [B] og hendes mor kom for at handle, at de ikke havde talt sammen ud over de korte samtaler i butikken og de tre - fire gange, [B] ringede til ansøgeren, og at ansøgeren efter sin forklaring vidste, at seksuelt forhold uden for ægteskabet var ulovligt, og at han havde hørt, at straffen var stening. Det forekommer hertil påfaldende, at ansøgeren efter sin forklaring ikke husker, hvornår [B] og hendes mor kom til butikken, eller hvor længe deres forhold stod på, og at han ikke kender [B]s efternavn eller ved, om hun havde søskende, også henset til, at [B] og hendes familie var naboer til ansøgerens søster og svoger, hvor ansøgeren boede. Nævnet finder det hertil påfaldende, at ansøgeren ikke husker om han havde samleje med [B] tre eller fire gange. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren efter sin forklaring til asylsamtalen ikke har forsøgt at finde ud af, hvad der er sket med [B] efter, at han er kommet til Danmark taget i betragtning, at han gerne ville giftes med [B], og at hun ventede barn med ham, og at han først under nævnsmødet har forklaret, at han har spurgt sine forældre, om de vidste noget om [B]. Som følge heraf kan nævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren blev tilbageholdt og slået af [B]s far på grund af forholdet til [B]. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en aftale mellem [A] og eller [B] og ham, kan ikke føre til andet resultat henset til dokumentets indhold og form, og at det er udateret. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han har forklaret divergerende på en række punkter. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke genkendte [B], da hun kom i butikken første gang, mens han til asylsamtalen forklarede, at hun var nabo til hans svoger, at han havde set hende, da han kom og gik hos sin svoger, og at [B] ved den lejlighed sagde, at de kendte hinanden, fordi de havde mødt hinanden på vejen. Ansøger har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [B] og hendes mor kom til hans butik første gang i løbet af marts 2015, mens han til asylsamtalen forklarede, at han ikke kan huske datoen. Ansøgeren har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A], ansøgerens svoger, en advokat samt [A]s nabo, [D], var til stede, da han vågnede i kælderen i [A]s hus, mens han til asylsamtalen forklarede, at han blev taget med ovenpå til et værelse, hvor [A], ansøgerens svoger og advokaten for gaden/gaderepræsentanten var til stede. Ansøgeren nævnet ikke [A]s nabo. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/81/SLH