Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans kusines ægtefælle vil slå ham ihjel, idet han har hjulpet kusinen og hendes søn og brødre til Europa. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter myndighederne, idet de muligvis vil tro, at han har bortført kusinen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han boede i [by], men at han tog til Mazar-e Sharif 23 dage før udrejsen for at finde et fast arbejde. I Mazar-e Sharif arbejdede han om natten og overnattede på byggepladser, hos venner og hos ansøgerens kusines forældre. Kusinens mor fortalte ansøgeren, at kusinens ægtefælle slog kusinen. Efter ni til ti dage i Mazar-e Sharif, blev ansøgeren spurgt af kusinens forældre, om han ville hjælpe kusinen, [A], til Europa. Efter fem dages betænkningstid, sagde ansøgeren ja til at hjælpe kusinen, hendes søn og hendes to brødre til Europa, idet han håbede, at han kunne tjene penge i Europa. Ansøgeren fik fat på en menneskesmugler og aftalte, at ansøgerens kusines mor skulle deponere pengene for udrejsen hos en vekselerer. I Tyrkiet blev ansøgeren adskilt fra kusinen, hendes søn og den ene bror, idet de tog i forvejen mod Bulgarien. Dagen efter tog ansøgeren og kusinens bror mod Bulgarien. De kom til et skovområde, hvor der kom nogle røvere, som ville stjæle deres ting. Ansøgeren blev i den forbindelse adskilt fra kusinens bror. Ansøgeren fulgte herefter med tre ukendte personer fra Syrien til Istanbul, hvor han fandt en ny menneskesmugler, som fik ham til Danmark. Ansøgeren har forklaret, at ansøgerens kusine, hendes søn og hendes to brødre befinder sig i Tyskland. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring forekommer konstrueret og usandsynlig. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har forklaret undvigende og usammenhængende på centrale spørgsmål. I relation til divergenserne i ansøgerens forklaring, har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor [A] tog mod Bulgarien, og ansøgeren tog mod Grækenland. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at det var efter ordre fra agenten, der oplyste, at familier skulle rejse igennem Bulgarien, og enlige mænd skulle rejse gennem Grækenland. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han var utilfreds med den gamle menneskesmugler, hvorfor han aftalte med en ny menneskesmugler, at han skulle føres til Grækenland i stedet for Bulgarien. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin frygt for myndighederne, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at han ikke frygtede andet eller andre end [B], mens ansøgeren til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at han også frygter myndighederne. Endelig kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring for nævnet til grund om, at [B] har fået kendskab til, at ansøgeren har hjulpet [A] ud af Afghanistan, da forklaringen fremstår udbyggende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens familie angiveligt har kendt til truslen fra [B] meget længe, men først har fortalt ansøgeren herom tre dage efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke interesserede sig mere for, hvordan [B] angiveligt behandlede [A], henset til at det var årsagen til, at ansøgeren indvilligede i at hjælpe [A] med at flygte til Europa. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren lod sig skille fra [A] i Tyrkiet, hvis formålet med udrejsen var, at ansøgeren skulle hjælpe [A] med at flygte til Europa og beskytte hende mod seksuelle overgreb undervejs. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren angiveligt heller ikke i dag har særlig kontakt til [A] eller bekymrer sig om hendes velbefindende. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at [As] familie ikke har været udsat for repressalier fra [B], selvom de har hjulpet [A] ud af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at det var [As] mor, der hentede [A] og hendes søn, hvorfor det må stå [B] klart, at familien har været indblandet. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv findes at kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/69/SLH
